Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Anlægsopbygning erfaringer søges

Diskussion og spørgsmål vedr. kedler, installationen og skorstenen
Akkumuleringstank, VVB, Trækstabilisator
Besvar
KarstenFT
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21 nov 2009 19:30

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af KarstenFT » 12 okt 2012 07:45

Hej alle.

Jeg skal til at sætte et varmeanlæg sat sammen af en række dele som jeg har anskaffet og vil derfor gerne høre om jeres erfaringer.

Anlæggets dele er:

Passat HO70 55 KW halmfyr
Laddomat
Stående akkutank 1000 l
Liggende akutank 1500 l
Fjernvarmeunit med bl.a 2 apv. 2911 varmevekslere
Metro 2242 255 l solvarmebeholder.
Løgstørrør 1” nedgravet mellem fyrrum og stuehus.

Anlægget skal i hovedtræk opbygges med solvarmebeholder i stuehus, halmfyr med akkutanke og åben ekspansionsbeholder i fyrhus og varmeveksler med trykekspansion til at overføre varmen til stuehus.
Akkumuleringstankene vil jeg gerne koble sammen sådan at de oplades samtidigt og med mulighed for at kun at benytte den ene i perioder med lavt varmeforbrug. Rørføringen vil jeg lave i 1 ” rør og jeg er klar over, at der skal være en stigende og ublokerbar forbindelse fra fyrets afgang og op til ekspansionsbeholder. Men hvordan er det med returen, må den stige fra tank til fyr ?
Jeg planlægger også, at lave anlægget så returen ved anvendelse af begge tanke går til tank 2 mens den går til tank 1 ved lavt varmebehov.
Til at overføre varmen til stuehuset har jeg en Danfoss fjernvarmeunit. Fra denne er det min plan at benytte begge varmevekslere i en parallel kobling til at overføre varme. Til styrring af temperaturen vil jeg bruge Danfoss Avtb ventilen fra varmtvands veksleren. Føleren skal vel så måle på temperatur i radiator kreds men hvor er det bedst at montere ventilen ?
Ideer og erfaringer modtages meget gerne og stil endelig spørgsmål hvis der er noget i min beskrivelse der ikke er forståelig.

Hilsen

Karsten


Brugeravatar
steinmeier
Stoker VII
Stoker VII
Indlæg: 265
Tilmeldt: 09 okt 2011 15:51
Mit fyr: snart varmepumpe, plus morsø ovn
Areal: 126
Brændsel: eg, ask, bøg, birk osv.
Fremviser gerne i postnummer: 4930
Årligt forbrug: 20-30SKRm
Geografisk sted: 4930 maribo
Kontakt:

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af steinmeier » 12 okt 2012 09:00

vil nok sige at du har for lidt kapacitet i dine akkutanke. jeg har et 25kW brændefyr og en 1000l Akku tank, og det er lidt i underkanten. skal du
udnytte dit fyr så vil jeg tro at du skal op på 4000l i akku tanke.
en rigtig mand fælder selv sit brænde, det giver varme mere end engang
Nu med ferguson TEA-20 i maskinparken

Brugeravatar
Bigfoot
Stoker XIX
Stoker XIX
Indlæg: 5100
Tilmeldt: 06 sep 2010 10:21
Mit fyr: Clivet 8,3kw luft-vand
Areal: 116
Brændsel: ren el
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Årre/Varde
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 200 gange

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af Bigfoot » 12 okt 2012 09:11

steinmeier » 12 Oct 2012, 09:00 skrev:vil nok sige at du har for lidt kapacitet i dine akkutanke. jeg har et 25kW brændefyr og en 1000l Akku tank, og det er lidt i underkanten. skal du
udnytte dit fyr så vil jeg tro at du skal op på 4000l i akku tanke.
hvis ikke endda mere..... til 55Kw er 4000 liter jo også endda i underkanten.
"omdrejningstal, kølevandstemperatur, og turbotryk, er alt sammen totalt ligegyldige parametre, som man egentlig ikke skal gå så højt op i."
citat Bigfoot, herning pullingarena.

KarstenFT
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21 nov 2009 19:30

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af KarstenFT » 12 okt 2012 20:49

Tak for svar. Tankene bliver monteret så den ene kan skiftes til en større hvis det bliver aktuelt. Fyret har før kørt med en 1200 l tank, hvilket dog var i underkanten ifølge tidligere ejer. Det har sikkert sammen hænm med at den ikke leverer 55 KW særligt længe på halm. Hvis den blev brugt til træ yder den 85 KW og skulle der helt sikker nogles større tanke til.

Brugeravatar
Ernst Drastrup
Supporter
Supporter
Indlæg: 1514
Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
Geografisk sted: Arden
Modtaget likes: 7 gange
Kontakt:

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af Ernst Drastrup » 12 okt 2012 21:21

Hej Karsten.
Jeg har en hel masse forskellige diagrammer, jeg prøver at smide et par stykker på her.
01-03-01 Kedel med 2 stk akku-tanke.JPG
02-11-01 v.v.beholder som veksler..JPG
02-11-04 V.v beholder, som veksler.JPG
Med sådan en stor kedel, kan du roligt montere 2 stk. 4.000 liter akkumuleringstanke.

Men jeg vil anbefale, at du bruger mindst 1½" rør mellem kedel og tanke.

Du kan lave det sådan, at du ikke behøver cirkulationpumpe på mellem kedel og tank.
Men jeg ved af erfaring, at 1" rør er for små, når kedlen kan producere så meget varme, som Du skriver.
Ikke engang med pumpe.
Ja, - sikkerhedsledningen fra kedel til ekspansionsbeholder må ikke dykke nedad nogen steder,
Men have en jævn stigning,
og der må ikke være nogen for pumpe eller venntiler på denne strækning.

Ja, - returen fra tank hjem til kedel må gerne stige hjem til kedlen. Men der vil du jo have en Laddomat i mellem,
så det vil byde sig selv.

Det er rigtig godt, du vil sætte combitanken i stuehuset, så nær på de varme tappesteder som muligt.
Solfangerne kan måske også ligge på beboelsen.??

Det vil være nemmere for os at overskue, hvis du kan lave et rids over, hvordan du synes, anlægget skal strikkes sammen.

Jeg ønsker dig held og lykke med dit store og gode projekt.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.
-- Min bog om Solvarme --


KarstenFT
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21 nov 2009 19:30

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af KarstenFT » 12 okt 2012 22:01

Hej Ernst

Tak for diagrammerne. Dem vil jeg kigge nærmere på og forsøge at lave et med mine komponenter. Ja afgang fra fyret er jo 2" rør så jeg har overvejet om jeg skulle anvende 1,5 " frem til 1 tank. Ja solvarmebeholder placeres få meter fra alle tappesteder og solfangerne på stuehusets tag.

Hilsen

Karsten

Brugeravatar
Ernst Drastrup
Supporter
Supporter
Indlæg: 1514
Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
Geografisk sted: Arden
Modtaget likes: 7 gange
Kontakt:

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af Ernst Drastrup » 12 okt 2012 22:11

Jeg opdagede for sent, at to af diagrammerne var ens.
Men jeg finder lige et par andre.
02-13-12 Solv. - stor akkut. - veksler og Laddomat.JPG
02-13-13 Solv. med Akku-tank og kedel med Laddomat.JPG
Jeg har rigtig mange forskellige diagrammer, så måske kan vi finde frem til et du kan bruge.

Jeg har jo skrevet en hel bog om varmeanlæg, hvori der også er mange diagrammer.

Ja, - det lyder fornuftigt at bruge 1½" rør mellem kedel og tank.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.
-- Min bog om Solvarme --

KarstenFT
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21 nov 2009 19:30

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af KarstenFT » 13 okt 2012 21:40

Tak for de nye diagrammer.

Jeg kan se, at anlægget i princippet skal være som på den første tegning med to 1200 l tanke, med med varmevksler istedet for shunt

Løsningen med varmeveksler har jeg iøvrigt valgt for at kunne køre med trykekspansion på centralvarmeanlægget, da jeg ellers skulle bygge et tårn til ekspansionsbeholderen, som jeg frygtede ville fryse. Er der nogen der har fundet en god løsning på det problem ?

Jeg kan godt forstå ideen bag at lade returvandet falde ned hvor det hører til, men når det ledes ind i bunden vil det jo istedet stige op hvor det hører til så hvad er fordelen ved at lade det falde istedet for at stige ?

Er der nogen der har erfaringer med parallel ladning af 2 akkutanke ? Mine tanke er jo en stående og en liggende og derfor er der stor forskel på højden af tilløb og jeg er ikke klar over om jeg skal hæve den liggende så tilløbet kommer i samme højde som den stående. Ligeledes er der 1" tilgang på den liggende og optil 1,5" på den stående og der er jeg også i tvivl om det ikke vil være bedst at gå fra 1,5 " i ladomatkredsen til 2 x 1 " til hver tank så der sker en ensartet ladning.

Karsten

Brugeravatar
Ernst Drastrup
Supporter
Supporter
Indlæg: 1514
Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
Geografisk sted: Arden
Modtaget likes: 7 gange
Kontakt:

Anlægsopbygning erfaringer søges

Indlæg af Ernst Drastrup » 13 okt 2012 22:17

Hej Karsten.
Forskelen på at lade returen gå ind i bunden eller i toppen er.:
Når koldere vand går ind i en toppen af en varm tank, så daler vandet langsomt ned langs tankens yderside, så du med en hånd, nemt kan mærke, hvor langt det daler ned; og det daler ned i den dybde, hvor vægtfyldeforskellen er ens, det er først hernede det blander sig med det omkringliggende vand.
Lukker du derimod varmt vand ind i bunden af noget koldere vand, så bobler det lynhurtigt opad i tanken og skaber turbolæns, og dermed ødelægger lagdelingen totalt.
(Jeg har dog været ude for, et enkelt sted, der måtte manden flytte returen fra radiatorerne væk fra toppen og halvvejs ned på tanken.)
Vi fandt ud af, at han havde en ret stor returledning fra hans store vv.beholder, som gik ind i beholderen gennem en meget lille hul, så det kom til at virke, som et strålerør, som ødelagde lagdelingen. Så hvis du har en stuts et lille stykke nede på tanken, så før returen ind der.

Ja, - jeg synes, du skal løfte den liggende tank op, så ingangstutsene kommer op i samme højde, og dem forbinder du bare med et rør, og på dette rør kan du så sætte et T. stykke, som bliver fremløb fra kedlen.
Det betyder ikke noget, at returen fra den liggende tank dykker ned i samme højde, som den nederste stuts på den stående tank.
Så vil tankene være lige varme, hvis du føler på dem i den samme højde. Den stående tank, vil blive lidt koldere helt nede ved bunden.

Systemet med en veksler og trykekspansion på vej ind i beboelsen er normalt, at lave det på den måde du skrev.
For din kedel kan ikke tåle en trykekspansion.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.
-- Min bog om Solvarme --


Besvar