Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Trykekspansion

Diskussion og spørgsmål vedr. kedler, installationen og skorstenen
Akkumuleringstank, VVB, Trækstabilisator
Besvar
Brugeravatar
l044kth
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 8
Tilmeldt: 26 dec 2011 20:29
Mit fyr: Scotte 10 Kw brænder, OPOP 16 KW, v 6.37
Areal: 165
Brændsel: Piller fra Land o
Fremviser gerne i postnummer: 6800
Geografisk sted: Varde

Trykekspansion

Indlæg af l044kth » 22 jan 2012 22:59

Hejsa

Jeg skal til at montere mit nye Scotte pillefyr, i stedet for fast brændsel. Ved fastbrændsel har vi selvfølgelig åben ekspansion, men med det nye fyr vil jeg montere trykekspansion for at have en lukket kreds. Men er i tvivl om hvordan trykekspansion virker, altså princippet i det, med trykket, og det fortryk som er i tanken?


Brugeravatar
MichaelK
Stoker XVIII
Stoker XVIII
Indlæg: 4674
Tilmeldt: 20 okt 2007 03:15
Mit fyr: BioWin 100 Eksklusiv
Areal: ca. 300kvm.
Brændsel: Træpiller 6 mm.
Fremviser gerne i postnummer: 8410
Årligt forbrug: ca 5,5 t.
Geografisk sted: Feldballe-Djursland
Givet likes: 334 gange
Modtaget likes: 333 gange

Trykekspansion

Indlæg af MichaelK » 23 jan 2012 01:20

Hej

Nedenstående er skamløst kopieret fra Google........ :P

Ekspansionsbeholderens størrelse skal stå i forhold til vandmængden på anlægget, men det er ikke altid tilfældet i moderne kedelsystemer. Ekspansionsbeholderen må ikke være for lille, men kan uden problemer være for stor.

Det er gængs viden, at vand udvider sig, når det varmes op, og at trykket i det lukkede varmeanlæg øges i takt med opvarmningen – og derfor er det nødvendigt at udstyre anlægget med en ekspansionsbeholder, som optager vandets ekspansion. Det gør for så vidt ikke noget, at beholderen er for stor, men til gengæld må den under ingen omstændigheder være for lille. En for lille beholder kan/vil give anledning til driftsproblemer.

En lukket ekspansionsbeholder består af selve beholderen og af en gummimembran, som på den ene side påfyldes en kompressibel gasart, typisk kvælstof, der ikke kan reagere korrosivt. Ved udvidelse af vandet på membranens anden side, presses kvælstofmængden sammen og tillader vandet at udvide sit rumfang, så trykket holdes konstant. – Der sker altså en udligning af tryk og volumen mellem beholderens vandside og kvælstofside, så det samlede statiske anlægstryk forbliver konstant.

Dimensioneringen af lukkede ekspansionsbeholdere foretages normalt efter Arbejdstilsynets At-vejledning for tekniske hjælpemidler – B.4.8. Beregningsmodellen kan kun anvendes, hvis vandet ikke indeholder glykol eller andre former for kølevæsker, fordi disse forøger udvidelseskoefficienten. – Glykol anvendes typisk i solvarme-, varmepumpe- og køleanlæg, og her vil det være en god ide at indhente en beregning hos leverandøren.

Ekspansionsbeholderens membran er – i lighed med et bildæk – ikke diffusionstæt og vil derfor gradvist miste sit tryk og holde op med at fungere. – Derfor bør fortrykket kontrolleres mindst én gang om året ved hjælp af et fortryksmanometer (Eller en ganske alm. dæktryksmåler).
Det kan kun ske, når beholderen er trykløs på vandsiden, og derfor bør der altid monteres en afspærrings- og aftapningsventil før beholdertilslutningen. Er fortrykket faldet, skal der påfyldes kvælstof.
Taber beholderen hurtigt sit fortryk, vil den ”løbe fuld af vand”, og anlægstrykket stiger. Sikkerhedsventilen åbner og lukker vand af anlægget, som gradvist vil komme til at lide af vandmangel og derfor køre ustabilt.


FAKTA: VEJLEDNING B.4.8
Beregning af den lukkede ekspansionsbeholders dimensionering efter At-vejledning for tekniske hjælpemidler – B.4.8.

V(e) = (0,07 x t – 2,5) x (P+1)
------------------------------------- = liter Ekspansionsbeholder
100 x (P – p)

V(e) = Ekspansionsbeholderens størrelse
t = Maksimumtemperatur
P = Sikkerhedsventilens åbningstryk
p = Ekspansionsbeholderens fortryk
V = Anlæggets vandmængde

»Jo mere Jeg lære om mennesker, jo mere elsker Jeg min hund«

Citat: Mark Twain

Brugeravatar
Bigfoot
Stoker XIX
Stoker XIX
Indlæg: 5100
Tilmeldt: 06 sep 2010 10:21
Mit fyr: Clivet 8,3kw luft-vand
Areal: 116
Brændsel: ren el
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Årre/Varde
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 200 gange

Trykekspansion

Indlæg af Bigfoot » 23 jan 2012 07:33

vil du fjerne brændefyret, for at køre udelukkende på scotten, eller vil du have begge anlæg sammen?

For den første løsning, med at fjerne brændefyret, vil jo så bare kræve at du fjerner din åbne ekspantion, og erstatter den af en lukket.

Men den sidste, med begge anlæg på samme kredsløb, så ville jeg nok hellere køre åben ekspantion på hele anlægget, inkl scotten. Ellers ville det kræve en veksler for at de kan køre sammen.
"omdrejningstal, kølevandstemperatur, og turbotryk, er alt sammen totalt ligegyldige parametre, som man egentlig ikke skal gå så højt op i."
citat Bigfoot, herning pullingarena.


Besvar