Hej Alle,
Jeg var i sommeren 2008 på Danske Baptister Spejder's sommerlejr "Ren Energi" hvor hver by/kreds skulle komme med en energi rigtig anordning for at vise at vi som spejdere også er opmærksom på den verden vi lever i. Jeg udviklede i den forbindelse et træpillekomfur som vi skulle lave mad på i ugen, men samtidig skulle vi også varme vand til kaffe/the, opvask mv.
Anordningen blev bygget op omkring et billigt støbejerns bålsted. Jeg lavede et hul i midten af bålstedet så jeg kunne føre et 3/4" rør op i midten af bålstedet. Dette rør blev lukket i toppen, og der blev boret 8, 2mm huller fordelt rundt røret som lufttilførsel til bålet. Rundt om dette rør placerede jeg et stykke spiorør/blikrør Ø200mm der skulle holde brændslet centreret omkring luftrøret. Luftrøret var så tilsluttet en kugleventil og derefter et stykke alm. vandslange som igen var tilsluttet en billig luftpumpe til bl.a. luftmadresser. Pumpen skulle bruge 12V, men den fiksede vi ved at vi lånte os frem til en mini vindmølle samt et solpanel som begge var koblet til et alm. 12V bilbatteri. Så med sol eller vind skulle vi være helgarderet mht. strøm.
Med ca. 20 personer og to af disse komfurer kunne vi på 7 dage fremstille mad, kaffe/the samt opvaskevand mv. på under 75kg træpiller! - Det eneste vi dog savnede var hyggen omkring bålet
men så måtte vi lave et lille lejrbål et andet sted på pladsen.