Side 1 af 8

KL 15. Sneglproblemer

: 29 mar 2008 12:48
af GDS-stoker
Jeg skriver påvegne af en kammerat som har et problem med en KL15
Kan andre nikke genkendende til følgende problem .:
Han fik indstalleret stokeren i efteråret, købt og leveret af VVS-Grossisten i Roskilde, indstalleret ef en montør de anbefaler, og den har kørt upåklageligt indtil for et par dage siden, hvor motor/gear til sneglen åbenbart raslede af, boltene er gået løse, hvorefter motor/gear så drejer rundt i stedet for sneglen, indtil kablet bliver for kort og bliver revet ud af motoren, derudover bliver der en stor bule i Pillebeholderen.

VVS-Grossisten er villige til at SE på problemet, HAN KAN BARE KOMME MED STOKEREN, så vil de se om det er noget der er dækket af garantien !!!!
De vil ikke sende en montør ud og klare problemet.


Så mit spørgsmål er, har andre her på Stoker Pro samme erfaringer med KL15 m.m.


GDS-Stoker.
Jens.

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 29 mar 2008 18:02
af Ulrik
Det var en træls historie. Helt hen i vejret at skulle afmontere en Stoker og sende den til syn?!?
Du skriver VVS Grossisten i Roskilde, men mener du ikke VVS Eksperten?

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 29 mar 2008 18:03
af levi
Hej Jens - jeg har nu undersøgt sagen.

Stokeren er købt i Næstved, og sælgeren dernede (Ove) har orinteret mig om at han har aftalt med kunden at kunden leverer motor/Gear i Næstved, og naturligvis får en ny da den er dækket af garantien.

Han skal naturligvis ikke komme med stokeren til Næstved - der er udelukkende tale om motor/Gear, som så vil blive ombyttet til ny på garantien.

Det er første gang jeg oplever en sådan skade - og formoder at stokeren må have fået et slag under transporten i sin tid - og derfor er blevet svækket i aluminiummen hvor motoren har kontakt til gearet.

Derudover hedder vi Vvs-eksperten :0)

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 30 mar 2008 10:19
af Ole S.
Hej

Sådan levi, det er sku god service fra din side. Ethvert seriøst firma er klar over at tilfredse kunder er alfa og omega, og en enorm god reklame værdi.

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 30 mar 2008 13:03
af GDS-stoker
Hej Søren O. - og i andre der har svaret på mit indlæg.
Først må jeg lige undskylde mine forviklinger omkring hvor stokeren er købt. helt klart min fejl.
Dernæst må jeg sige at min holdning til spørgsmålet omkring reparation af gear/motor er at VVS-eksperten burde sende en montør ud og udføre arbejdet da der jo stadig er garanti på stokeren da den kun er ca. 6 måneder gammel, og ikke være kunden selv der skal afmontere-ombytte og genmontere det beskadigede gear/motor.

Men OK, det er ikke mit problem, jeg måtte bare have luft for mine holdninger.
Og jeg vil også understrege af min kammerat ellers er meget tilfreds med Stokeren.

Hilsen
GDS-stoker
Jens

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 30 mar 2008 13:30
af danni-nielsen
hvad med garantien på fyret, bliver den ved med og dække når man har været ved og skrue i det selv?

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 30 mar 2008 13:38
af levi
Ja naturligvis dækker garantien stadig - det er kun ved grove direkte ændringer man kan sige at garantien bortfalder.

Det er slet ikke tilfældet i denne sag :0)

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 30 mar 2008 17:52
af KimW
levi skrev:Ja naturligvis dækker garantien stadig - det er kun ved grove direkte ændringer man kan sige at garantien bortfalder.

Det er slet ikke tilfældet i denne sag :0)


:great: Fin service.

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 30 mar 2008 20:54
af Klaus
GDS-stoker skrev:Hej Søren O. - og i andre der har svaret på mit indlæg.
Først må jeg lige undskylde mine forviklinger omkring hvor stokeren er købt. helt klart min fejl.
Dernæst må jeg sige at min holdning til spørgsmålet omkring reparation af gear/motor er at VVS-eksperten burde sende en montør ud og udføre arbejdet da der jo stadig er garanti på stokeren da den kun er ca. 6 måneder gammel, og ikke være kunden selv der skal afmontere-ombytte og genmontere det beskadigede gear/motor.

Men OK, det er ikke mit problem, jeg måtte bare have luft for mine holdninger.
Og jeg vil også understrege af min kammerat ellers er meget tilfreds med Stokeren.

Hilsen
GDS-stoker
Jens
Man får jo hvad man betaler for, VVS-E sælger jo en stoker til en lav pris og derfor er der kun garanti at hente og du skal selv have fingrene af lommen. Altså minimal service.
Køber du en stoker, så er det en god ide at tjekke hvilken service du kan forvente ved en reklamation.
De fleste stokere der koster det dobbelte, har indbygget service, så som montørbesøg og opstartshjælp uden merpris!

Re: KL 15. Sneglproblemer

: 30 mar 2008 21:30
af levi
Klaus skrev: Man får jo hvad man betaler for, VVS-E sælger jo en stoker til en lav pris og derfor er der kun garanti at hente og du skal selv have fingrene af lommen. Altså minimal service.
Køber du en stoker, så er det en god ide at tjekke hvilken service du kan forvente ved en reklamation.
De fleste stokere der koster det dobbelte, har indbygget service, så som montørbesøg og opstartshjælp uden merpris!
Hvis jeg sælger en Baxi, en passat - eller en twinheat - til over det dobbelte i pris, er der ikke montørbesøg eller opstartshjælp fra producenten med i prisen overhovedet!. (Længere, det var der for 8-10 år siden).

Jeg har haft reklamationer på f.eks twinheat - det kan "danni-nielsen" nok nikke genkendende til, men twinheat dækkede da også "kun" reservedelen til udbedring - de sendte da ikke en montør, så hvor er forskellen der ?

Jeg har også haft skader på baxi, hvor svaret hos leverandør var at vi selv måtte finde fejlen, og sende den defekte del retur - så vi kunne få en ny. Jeg har faktisk en sag kørende "as we speak" på en baxi motor der er brændt af, og som kunden selv skal skifte - hvorefter han får en ny - der kommer ikke nogen og gør det for ham.

Den der dækker reperationen er den som monterer anlægget, da kunden selv køber anlægget vil montøren/kunden selv - meget ofte henvise/kontakte forretningen hvor anlægget er købt - da han ikke har tjent på anlægget, og derfor ikke vil udbedre en reklamation på stokeren.

Det eneste en forretning/Producent kan - er at udlevere en ny stump til dækning af skaden, medmindre der naturligvis er tale om en stor skade på anlægget som køber umuligt selv kan udbedre - f.eks en utæt kedel eller des lige.

Jeg vil ikke sige det er god service, eller dårlig service - det er normal forretningsgang, og måden hvorpå "små" reklamationer udbedres.

Sagen er naturligvis helt anderledes ved store skader - men det er der ikke tale om i denne tråd.

Man bliver nødt til at trække en streg i sandet, og definere en reklamations størrelse - skal man også sende en montør hvergang en keramisk sten går i stykker - eller når en split knækker pga. manglende rensning ? - Hvis svaret var ja ville alle forretninger gå konkurs i løbet af ganske få år.

I denne sag drejer det sig om at løsne 4 bolte, og tage splitten ud - det tager ca. 10 min - og defineres som en meget lille reklamation uanset hvordan den er opstået.

Hvis man vil have mere service, så få vvs-manden til at købe den stoker du har udset dig - så er det ham der leverer den, og ham der skal sørge for at udbedre skaden i samarbejde med forretningen - tilgengæld betaler man typisk 20-30 procent mere for produktet, og de penge vil 99 procent af alle forbrugere naturligvis gerne spare.

Vil I betale 5000 kr mere for samme stoker, for at have dækket 20 min. arbejde af en smed - også når man selv uden problemer kan udbedre skaden ?

Nej vel - det vil jeg heller ikke selv.