Side 1 af 1

indstilling af Alpha 2 pumpe

: 27 okt 2016 16:56
af gitte_vendelbo
Da vi tændte op i vores stoker fyr var den ene pumpe gået i stykker. Det var en gammel pumpe med kun tre indstillinger. Den nye pumpe kan jeg ikke finde ud af at indstille. Det er som skrevet en Alpha 2, 25-40. Den gamle var også en grundfos Alpha 2, men 25-60.
Vores problem er at der kommer varme på for neden men der er ikke varme på på første sal. Det skal siges at der heller ikke er vand i radiatorerne oven på. Heller ikke selvom vi kommer ekstra vand på systemet. Der har to enkelte gange kommet vand ud når vi har luftet ud ovenpå.
Hvad skal pumpen stå på for at den får tryk nok på vandet til at det kommer ovenpå?

Re: indstilling af Alpha 2 pumpe

: 27 okt 2016 17:33
af John Skov Jensen
Det er desværre slet ikke sikkert din nye pumpe kan lave tryk nok til at få ordentlig varme i hele varmesystemet. Den nye pumpe har lavere løftehøjde/evne til at lave tryk end den gamle pumpe havde.

Re: indstilling af Alpha 2 pumpe

: 27 okt 2016 20:18
af J-B
Når du har skiftet pumpen, så har vandet vel været af anlægget?
Nu skriver du at der ikke er vand i radiatorerne ovenpå, så mangler der vand i systemet.
Du slukker for pumpen, åbner alle radiatorventiler på maks, fylder vand på til det løber ud af overløb ved åben ekspansion/tryk stiger på manometer efter den har stået stille ved lukket ekspansion, luk for vandet og lad slangen blive på.
Så udlufter du til at der ikke er luft tilbage i radiatorerne, du skal nok fylde efter undervejs, så starter du pumpen og den skal stå på 3 tynde lodrette streger, lad den køre nogle minutter, sluk pumpe og udluft igen, det kan godt tage lidt tid og der skal som regel påfyldes vand nogle gange.
Lad slangen blive på mellem vandhanen og anlægget, der skal nok efterfyldes og udluftes efter et par dage, så undgår du at fylde luft ind i anlægget, luk dog begge haner.
Det med løftehøjde på pumpen er hvad mængde vand der skal til for at få varme nok rundt i systemet, det er ikke at den løfter så mange meter, modstand i systemet er det rigtige at regne med.
Efter alt er udluftet og kørt nogle dage, så kan du sætte den på Autoadapt, kan den ikke få nok varme rundt, så kan den sættes på konstant flow, men burde ikke være nødvendig.

Re: indstilling af Alpha 2 pumpe

: 27 okt 2016 20:45
af John Skov Jensen
Jeg havde udtrykt mig upræcist i det tidligere indlæg, så det har jeg rettet op på. Gør som JB beskriver det og se om den nye pumpe kan klare opgaven, ellers må der en kraftigere 25-60 pumpe på som der sad før

Re: indstilling af Alpha 2 pumpe

: 28 okt 2016 23:53
af gitte_vendelbo
Tusind tak for jeres hjælp.

Re: indstilling af Alpha 2 pumpe

: 31 okt 2016 19:13
af mchlbk
gitte_vendelbo skrev:Tusind tak for jeres hjælp.
Lykkedes det at få varme på 1. sal Gitte?