Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Begynderhjælp til BAXI Multi-Heat 2,5-600

Spørgsmål vedr. Baxi samt det tilbehør der laves til Baxi stokerfyr
Brugeravatar
StarTraveller
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 27
Tilmeldt: 06 nov 2018 10:14
Mit fyr: Baxi MultiHeat 2,5-600 (fra 2007/2008)
Areal: 208+85 (+56 kold)
Brændsel: Premium Heat 8 mm træpiller (5,3 kWh/kg)
Dagligt forbrug: 13-30 kg træpiller
Årligt forbrug: Ukendt
Geografisk sted: Næstved
Givet likes: 2 gange

Re: Begynderhjælp til BAXI Multi-Heat 2,5-600

Indlæg af StarTraveller » 10 dec 2018 20:40

StarTraveller skrev:
10 dec 2018 20:05
Tak for hurtigt svar, thy.

Den går på pausefyring ind i mellem så jeg prøver at øge sek til 35 for lav ydelse.
Det kommer formentlig til at tage nogle dage at spotte hvad effekten er.
Jeg har ikke lavet ændringen endnu.
Jeg gravede en ret stor mængde slagger ud af brændkammeret - nok til at give et væsentligt fejlindtryk af pillebunkens størrelse. Reelt lå der ikke en overdreven stor mængde piller til forbrænding.

Er der noget jeg kan gøre for at forebygge slaggerdannelsen?
Fyret kører det meste af tiden på lav ydelse med 10 % blæs og og 0,1 fremføring pr. 30 sek.
Giver det mening at sænke blæs med 1 eller 2 %-point for at sænke temperaturen i brændkammeret?

Som sidenote så vil jeg tage en snak med Bilka om problemet. Der må jo være urenheder i træpillerne og det burde der ikke være i disse piller. De er annonceret med særdeles gode egenskaber. Måske kvaliteten blev nedprioriteret da leverandøren fik problemer med at følge med efterspørgslen... :shock:
Mvh. Anders


Brugeravatar
StarTraveller
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 27
Tilmeldt: 06 nov 2018 10:14
Mit fyr: Baxi MultiHeat 2,5-600 (fra 2007/2008)
Areal: 208+85 (+56 kold)
Brændsel: Premium Heat 8 mm træpiller (5,3 kWh/kg)
Dagligt forbrug: 13-30 kg træpiller
Årligt forbrug: Ukendt
Geografisk sted: Næstved
Givet likes: 2 gange

Re: Begynderhjælp til BAXI Multi-Heat 2,5-600

Indlæg af StarTraveller » 14 dec 2018 18:10

Jeg har med de foreslåede indstillinger oplevet at pillebunken støt voksede over tid, men i en eller anden vildfarelse gik det helt galt for nogle dage siden hvor pillerne slet ikke kunne nå at blive brændt.

2339

Jeg har forsøgt at tilpasse indstillingerne så fyret dels undgår pausefyring og dels ikke skubber flere piller frem end det kan nå at brænde af.
Det ser ud til at jeg nu har ramt et niveau hvor fyret kører på lav ydelse uden pausefyring fordi lav ydelse lige præcist ikke er nok til at følge med varmeforbruget her tæt på frysepunktet udenfor.
Samtidig forbliver pillebunken stabil i størrelsen og asken ser fornuftig ud. Jeg håber på at den mindre bunke vil begrænse dannelsen af slagger (som jeg har oplevet ved store pillebunker). Det vil tage mindst en uge før jeg kan sige noget konkret om slaggerdannelse.

Fyrets cyklus er nu høj ydelse op til 73° C hvilket går rimeligt hurtigt. Efter skift til lav ydelse stiger temperaturen fortsat til 74° C hvorefter den langsomt (meget langsomt!) falder til 70° C. Herefter starter en ny cyklus. Såfremt det bliver varmere og det lavere program derfor godt kan følge med så vil fyret antageligvis gå på pausefyring ved 78° C og så genaktivere det lave program ved 74° C.

Program:
Set: 76° C (=> 70-74° C frem, 60-64° C retur)
Høj, blæser: 40 % (default: 47 %)
Høj, interval: 20 sek. (default: 24 sek.)
Lav, blæser: 9 % (default: 8 %)
Lav, interval: 40 sek. (default: 50 sek.)
Min.: 10 minutters pause (default: 8 min.)
Driftsform: Automatisk (=> høj op til 73° C => lav op til 78° C => pause ned til 74° C => lav ned til 70° C)

Brugerprogram (ALARM RESET + DRIFTSFORM):
-20 (blæserens minimumindstilling i %, default: -20)
H0.3 (fremføringstid i sekunder ved høj ydelse, default: H0.5)
L0.1 (fremføringstid i sekunder ved lav ydelse, default: L0.3)
P05 (fremføringstid i sekunder ved pausefyring, default: P05)
no- (normal/fastindstillet blæserstyring)

Jeg har regnet lidt frem og tilbage på tallene ud fra manualens oplysninger og de nyeste indstillinger:
  • Ved lav ydelse yder fyret cirka 3,13 kW (15 kg/døgn).
  • Ved høj ydelse yder fyret cirka 18,85 kW (90 kg/døgn).
Mit varmebehov i disse dage virker til at ligge omkring 5,8-6,7 kW i gennemsnit (30 kg +/- 2 kg pr. døgn).
(Hvis nogen vil have formlerne til ovenstående så kan jeg evt. dele mit regneark - bare sig til.)

Ved næste rensning vil jeg midlertidigt hæve fremløbstemperaturen til 80° C for at undgå A-1 alarmer de første par dage. Dette så ud til at virke ved seneste rensning. Jeg har dog stadig en plan om at sætte en modstand med kontakt på røgføleren så jeg snyde føleren, men det haster ikke.

Jeg har endelig en god fornemmelse i maven af at have fået tæmmet bæstet! icon_cheesygrin.gif :great:

Tusind tak til thy for gode forslag, gode forklaringer og masser af tålmodighed. :great:

PS: Jeg har i øvrigt konstateret at jeg ikke har trækstabilisator i min gamle skorsten. Den tidligere ejer har dog købt (og overgivet) en som ligger klar til montering hvis det er...
Mvh. Anders

Besvar