Stoker Pro

Hej Alle sammen


Jeg vil lige dele en lille nyhed med Jer. For snart 1 år siden, måtte jeg sige farvel til
min trofaste følgesvend gennem 13 år. For en labrador kan man vel næsten heller ikke
forlange ret meget mere? -Men nok om det.

Nu skal der skrives et nyt kapitel om hunde, her på matriklen, da jeg 1/8 igen får hund.
Som I nok kan se, så smiler jeg over hele femøren. Ganske forståeligt, når man ser på
denne herlige lille pelskugle jeg holder i mine arme. Jason, som han skal hedde, er en
ægte Golden Retriever hvalp på 7 uger (Pr. dd.). Så om godt og vel en uge, på tirsdag
d. 1/8 kører jeg 175 km, til et område lige syd for Tarm i Vestjylland, og henter
guldklumpen til Feldballe.

Jeg glæder mig vildt meget til igen at kunne nyde selskabet af menneskes bedste ven



Mvh.

Simpelthen herligt at høre - Tillykke med din nye følgesvend.

Fik du en løsning med firmabilen?

Lintz skrev: ↑23 jul 2023 21:51 Simpelthen herligt at høre - Tillykke med din nye følgesvend.

Fik du en løsning med firmabilen?

Tak. Ja, jeg har i hvert fald købt et hundebur, som jeg mener kan bruges

Tillykke med den nye "guldklump" Jeg er slet ikke misundelig... , jo, meget.

Har haft 2 schæfere, den første i 10 år. Jeg trænede i politihundeforeningen og gik til konkurrencer. Fatter slet ikke hvordan jeg fik tid til det, havde også hus og have som skulle passes.

Efter 10 år, var der et par år vi ikke havde hund, men så kunne jeg ikke undvære det længere.

Fik en anbefaling fra en i politihundeforeningen om hvor vi skulle købe. Det var på Amager. Betingelsen for at vi kunne købe, var at jeg kendte til schæferhunde og deres temperament, samt tidligere havde trænet.

Vi var derinde hver uge, indtil han var gammel nok til at komme med hjem. Prisen snakker vi ikke om, men det var i den høje ende!

Alt forløb planmæssigt, startede med at træne ham fra helt lille og ingen problemer her. Han var ved at fylde et år, og klar til aflægge kåringsprøve.

Så en dag går min kone og jeg en tur på stranden med ham, pludselig er han væk! Vi finder ham bag nogle klitter, hvor han ligger med kramper og savler fra munden. Efter 1 minut kommer han til sig selv, men er helt groggy. Disse krampeanfald blev hyppigere herhjemme. Og når han var i den "trance", var han meget farlig. Det viste sig ved, at når han vågnede, så stod pelsen op på ham fra snudespids til halespids, alt imens læberne var krænget tilbage, og han var lige klar til at angribe. Efter, måske 20 sekunder, faldt han fuldstændig sammen og så helt forvirret ud.
På det tidspunkt gik vores datter i skole og luftede ham når hun kom hjem. Men, tænk nu hvis han fik et anfald, mens hun var selv med ham.....

Dyrlægen blev kontaktet, og hele historien blev fortalt. Hun var ikke i tvivl, han havde epilepsi! Hun ville nu kontakte Landbohøjskolen og høre om der var kommet noget nyt medicin som kunne bruges i dette tilfælde.

Hun ringede til os kl. 12 og sagde: "Ingen medicin, og symptomerne ville yderlige udvikle sig. Han er for farlig at have hjemme, kom med ham kl. 16."

Det var 4 lange timer! Han var glad og skøn, men symp. kunne jo opstå lige ud af den blå luft.
Han blev aflivet.

Siden har min kone og jeg ikke haft mod på en ny hund, uanset race, og vi er også blevet pensionister i mellemtiden.

Men spørger I om jeg savner en hund, så er svaret ja, i allerhøjeste grad.