Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Hundebur?

Hunde, katte, heste, køer og får
Her er der plads til alt om vores dyr
Besvar
Brugeravatar
MichaelK
Stoker XVIII
Stoker XVIII
Indlæg: 4674
Tilmeldt: 20 okt 2007 03:15
Mit fyr: BioWin 100 Eksklusiv
Areal: ca. 300kvm.
Brændsel: Træpiller 6 mm.
Fremviser gerne i postnummer: 8410
Årligt forbrug: ca 5,5 t.
Geografisk sted: Feldballe-Djursland
Givet likes: 334 gange
Modtaget likes: 333 gange

Hundebur?

Indlæg af MichaelK » 24 maj 2023 23:11

Hej Alle I Hundekyndige, er på sitet 8)

I august sidste år, måtte jeg desværre sige farvel til min trofaste ven gennem 13 år.
Nu er tiden kommet til at planlægge købet af en ny, og så har jeg lidt spørgsmål.

Som tidligere har jeg igen besluttet mig for en retreiver, nærmere betegnet, en
golden retreiver (Eller helst en blanding af labrador/golden retreiver).
Blandingsracer har generelt et bedre helbred, så derfor foretrækker jeg disse.

Da det er tanken, at hunden skal med på arbejde, så skal jeg bruge et hundebur til
bilen. Spørgsmålet er så, hvilken størrelse skal det have. Hunden skal have ophold i
buret, både mens jeg arbejder og under kørsel. Da jeg heldigvis kan lufte hunden
cirka hver anden time, er det dog ikke hensigten at hunden skal sidde i buret hele
dagen. Derudover kan bilen også stå åben, så hunden kan bevæge sig frit ind og ud
(Dog altid i snor).

Bilen er en varebil, og buret tænkes installeret op ad væggen mod førerkabinen.
Der er altså god plads, så der er ikke så mange begrænsninger på størrelsen. Dog
har jeg ladet mig fortælle, at et hundebur ikke må være for stort.

Så, hvad vil I foreslå?


Mvh.

»Jo mere Jeg lære om mennesker, jo mere elsker Jeg min hund«

Citat: Mark Twain


Brugeravatar
Lintz
Stoker Pro Engel
Stoker Pro Engel
Indlæg: 7985
Tilmeldt: 21 maj 2011 08:24
Givet likes: 1380 gange
Modtaget likes: 796 gange

Re: Hundebur?

Indlæg af Lintz » 25 maj 2023 05:55

Tillykke med den nye (når den kommer) og trist med den gamle - Men det er sådan det er.
Den sidste dag sammen med hunden har man også betalt for i sin tid.

Køb et bur i god kvalitet og som du selv er inde på så behøver det ikke være for stort.
Jeg ved ærlig talt ikke om der kan købes bure som kan justeres i størrelse for du render jo selvfølgelig ind i det problem at hunden vokser.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer for hvor det er bedst at have sin hund under kørslen i en varebil - Skal den være i varerummet er der en hvis fornuft i at have den op i mod kabinevæggen da det er midt i bilen, dog skal du huske på at ved en kollision vil alt andet grej (måske) komme farende frem ad og i værste fald knuse buret.

Jeg har en fornemmelse af at du køre alene og hvis du gør det ved jeg ikke om du måske har muligheden for at have hunden i kabinen - Evt. ved at fjerne passagersædet.
accepterer det u-undgåelige, det kan du alligevel ikke gøre noget ved.

Brugeravatar
Bigfoot
Stoker XIX
Stoker XIX
Indlæg: 5100
Tilmeldt: 06 sep 2010 10:21
Mit fyr: Clivet 8,3kw luft-vand
Areal: 116
Brændsel: ren el
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Årre/Varde
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 200 gange

Re: Hundebur?

Indlæg af Bigfoot » 25 maj 2023 08:35

Lad os starte et sted.

Din ide om en blandingshund ved retreivere, er ikke just et must for en god hund. Det er faktisk hvad folk direkte fraråder, når man ser på hvor skidt det kan gå for en retreiver med dårlige hofter, dårlig ryg eller elendige albuer.
Og inden du sabler mig for dette..... jeg har i sidste uge måtte aflive min bedste ven igennem knap 13 år, Sif, som netop var en blandings retreiver, og hun havde ALLE skavanker jeg nævnte her ovenfor. Det er ikke ret godt for dem. Hun havde sine kvaler med de smerter det betød, og var det sidste år på permanent smertestillende.

vi har nu købt en ren lab, med gennemtjekket stambog, for netop at imødekomme et sundt chassis.
og når du nu omtaler golden, så hold fast i den tanke. Det er en fantastisk retreiver, og får du den fra de rette avlere, så er det verdens blideste og mest solide hund. Eneste grund til jeg ikke valgte golden, er at jeg ikke tåler dens lange pels med min allergi.

Men hvad angår bur, så vil jeg anbefale dette, især når du nævner en varevogn som stedet den skal være
https://www.maxizoo.dk/pluto-premium-tr ... -sort.html
Vi har det selv, og så smid en stak vetbeds eller jagtunderlag i som isolering under hunden. Vores elsker sit bur, hun kan finde på at bruge det som kurv når hun lige skal slappe lidt af.
En god omgang godbidder hver gang hun skal derind, så er det jordens mest herlige sted for hende :-)
"omdrejningstal, kølevandstemperatur, og turbotryk, er alt sammen totalt ligegyldige parametre, som man egentlig ikke skal gå så højt op i."
citat Bigfoot, herning pullingarena.

Brugeravatar
MichaelK
Stoker XVIII
Stoker XVIII
Indlæg: 4674
Tilmeldt: 20 okt 2007 03:15
Mit fyr: BioWin 100 Eksklusiv
Areal: ca. 300kvm.
Brændsel: Træpiller 6 mm.
Fremviser gerne i postnummer: 8410
Årligt forbrug: ca 5,5 t.
Geografisk sted: Feldballe-Djursland
Givet likes: 334 gange
Modtaget likes: 333 gange

Re: Hundebur?

Indlæg af MichaelK » 25 maj 2023 21:43

Tak for svarene, begge to

@Lintz
Jeg har gjort mig mange overvejelser omkring placeringen. Da jeg fik den gamle hund, havde jeg
en ladbil, med mandskabskabine, der blev indrettet "hundehus" der. Nu får jeg en helt ny MAN
3500 Kg. varebil at køre i, som jeg i øvrigt ikke kan fjerne passagersædet i, da jeg ofte har en kollega
med i løbet af arbejdsdagen. Derfor skal hunden være i varerummet. Til gengæld kører jeg sjældent
med gods, men værktøj og lign.. Altså mest ting til brug i løbet af en arbejdsdag, som er placeret i
reoler. Løst gods, der kan ramme hundeburet, vil derfor ikke udgøre et problem.

@Bigfoot

Vi har åbenbart meget forskellige erfaringer med hunde? Jeg har kun gode erfaringer med blandede
racer, som jeg kun har haft minimale problemer med. Min bror har kun haft helt rene racehunde, men
har haft mange helbredsmæssige problemer. Det har både epilepsi, og allergiske udfordringer.
Med det i mente, så holder jeg foreløbigt fast i mine kriterier for valg af hund.

Dit forslag til hundebur virker som et rigtigt godt forslag, så det er hermed noteret :great:


Mvh.

»Jo mere Jeg lære om mennesker, jo mere elsker Jeg min hund«

Citat: Mark Twain


Besvar