Side 1 af 3

Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 19 maj 2015 23:50
af hensan
Som overskriften siger har jeg et problem med at kvarterets katte (incl vores egen kat) finder stor fornøjelse med at bruge børnenes sandkasse som toilet.

Der er ikke mulighed for at overdække sandkassen uden for børnenes brug og jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert for at holde kattene væk:
-Forsøgt at skræmme kattene væk med larm eller vand eller tilsvarende: Virker kun meget kort tid ellers er der bare for mange katte der kommer forbi således jeg ikke ser alle.
-Markeret sandkassen med hjortekaksolie. Efter diverse råd samt etiket burde lugten afskrække katten men det ved katten åbenbart ikke for den er ligeglad. Den stod faktisk og kiggede på jeg "malede" olien på før den gik i kassen og sked.
-Lavet fine bed 2 meter væk som katten er mere end velkommen til at skide i men det er åbenbart ikke interessant.

Kort sagt så er jeg ved at være lidt træt af situationen og da det var en på arbejde i dag der forslog at jeg monterede el-hegn på sandkassen som kan tændes når der ikke er børn lyder det umiddelbart som det næste jeg vil prøve - Der er et legehus med 220V indlagt en meter fra sandkassen så der er ingen store installations problemer.

Spørgsmål: Nu er en kat jo ikke så stort et dyr så jeg formoder ikke at man kan sætte et stort stød anlæg op som den lokale bondemand før har brugt til sine store køer. Er der nogle der ved om en kat kan håndtere et stød fra en ganske almindelig lille el-hegn anlæg fx et http://www.harald-nyborg.dk/p2487/eleph ... egn-1-watt Det gør ikke noget at katten får et stød den husker men jeg vil jo helst ikke skulle begrave (for mange af) kvarterets katte pga for stort stød.

Er der nogle der har andre løsnings forslag til at holde kattene ude af sandkassen der virker ?

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 00:07
af nemocharley
Kan man ikke nøjes med et låg over sandkassen?

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 06:02
af Landlyst
Du kan næppe få lavet et elhegn der holder en kat væk.... Det er nok nærmere et halvhøjt trådhegn du skal have op...
Ellers skal du prøve med en riffel ChainGun.gif

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 08:27
af levi
nemocharley skrev:Kan man ikke nøjes med et låg over sandkassen?
Nemo har du overhovedet læst tråden ?, - der gøres udtrykkeligt opmærksom på af trådstarter at overdækning IKKE er en mulighed..... icon_frown.gif

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 08:52
af Ollii
Tilbage til dit spørgsmål. Et ganske alm. elhegn vil være ganske brugbart i din situation. Dog husk at slukke når der er børn. Det eneste der dør at sådan et hegn er dræbersnegle.

Mvh. Ole.

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 09:07
af Ulrik
Hvad med de det højfrekvente lyde, vil det mon holde kattene fra sandkassen?

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 09:30
af nemocharley
levi skrev: Nemo har du overhovedet læst tråden ?, - der gøres udtrykkeligt opmærksom på af trådstarter at overdækning IKKE er en mulighed..... icon_frown.gif
næ det havde jeg åbenbart ikke

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 10:30
af pendec
Når overdækning ikke er muligt, og forslaget er strømførende hegn, så ville jeg ikke være det barn som får sjove ide'r og løber ud til sandkassen og snubler i det elektriske hegn ;(

Det skal vist have timer og auto oprul på, før andre forældre vil syntes det er en god ide? Måske slet ikke nogen god ide.

Et helt anderledes forslag,
Få lys sensor på en kontakt som er tilsluttet et græsplæne vandings enhed, så når katten krydser bestemte område, så starter den med at smide vand udover området i nogle minutter. Det kan godt være katte er kloge nok til at komme igen men de bliver altså trætte af vand hvis det bliver ved.
Har selv en udendørs kat som hopper op i træerne og fanger duer som har reder, der er vand et rigtig godt middel indtil videre, og den hopper ikke i træerne mere (hvor jeg har set den). Det skal siges at vand pistolen så også står ved træet nu ;)

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 10:46
af baggadap
Jeg ville forsætte med vand, en ordentlig spandfuld så snart de nærmer sig. Ellers laver Ecoline gå-væk-kat produkter som er helt uskadelige for børn og dyr, men om de virker ved jeg ikke.
De kommer jo også igen, fordi de kan lugte hvor de har været sidst. Så prøv at flytte deres afføring der over hvor du vil have de har toilet, samt at fjerne/forstyrre lugten så meget som muligt fra sandkassen, fx med rodalon.
Hvis kattene er bange for hunde, kunne du også få en hund på besøg i sandkassen nogle dage icon_cheesygrin.gif
Vores elhegn til gederne er 110 cm højt med 5 tråde, men kattene hopper fint over alligevel, eller sidder noncelent på en af hegnsstolperne ;-)

Re: Elhegn til katte - eller hvordan får man katte til at holde op med at skide i børnenes sandkasse

: 20 maj 2015 11:25
af calle
Er nok lidt enig med Pendec.

Katte er ikke dummere, end at hvis de bliver jaget væk tilstrækkelig mange gange, så bliver de væk. Da vores nabo fik nye katte, startede vi forfra. Nu ser vi dem yderst sjældent. Bare de ser mig ude på vejen vender de 180 grader og stikker af. Hvis ikke det er tilstrækkeligt at lave hvæselyde efter dem, så kast noget efter dem. Et velplaceret nedfaldsæble eller en tennisbold gør underværker icon_cheesygrin.gif

Venlig hilsen