Side 1 af 1

Ekstern snegl på comfort 15

: 21 mar 2023 20:10
af Martinmgm15
Godaften,

Vi har et MGM comfort 15, hvor der er monteret en ekstern snegl til et beskedent magasin. Da vi overtog ejendommen forklarede tidligere ejer, at hun ikke benyttede den, da den var monteret med for stejl en hældning. Jeg er dog ikke sikker på, at det er sandt, så nu vil jeg gerne afprøve setuppet med ekstern snegl. Jeg er dog udfordret med at finde indstillingerne til styring af den eksterne snegl i fyret. Jeg havde også en antagelse om at en af test signalerne måtte gå til ekstern snegl, men jeg kan ikke finde ud af hvilken.

Jeg håber I kan hjælpe mig med at finde indstillingerne og evt testsignalerne i menuen på fyret, så jeg kan få prøvet af om det virker.

Re: Ekstern snegl på comfort 15

: 21 mar 2023 21:03
af Jens
Uden at have prøvet det, - så mener jeg det er føleren i tanken, den som giver lav alarm, - der kan starte extern auger, og så indstiller du en tid for hvor længe den skal køre.
Denne tid må så ikke være større end der stadig er plads i indbygget silo, - der er jo ingen max føler på siloen, så kun tiden til at styre køretid på extern snegl.

Re: Ekstern snegl på comfort 15

: 22 mar 2023 06:26
af mgmone
Hej
der er menu for extern snegl i service menu, Hvis dit fyr er fra 2013 eller ældre (TCnet 1) trykkes på øverste højre knap, pil ned til næste, øverste højre og pil ned samtidig, pil ned til pillopfyld, der vælges maskin type snegl, køre tid stilles på feks 15 min, nu vil snegl slukke 15 min efter at føler igen kan se piller.
Er dit fyr nyere (TCNET 2) tryk grøn, pil ned til bruger, tryk grøn, pil ned til service lyser, grøn + pil ned på en gang, pil ned til pille opfyld, der vælges maskin type snegl, køre tid stilles, tryk rød.
hilsen Karsten

Re: Ekstern snegl på comfort 15

: 22 mar 2023 09:53
af Martinmgm15
Mange tak for hurtige svar!

Jeg fandt indstillingen (TCNET1), som var sat som du beskriver, Karsten. Dog har sneglen, i min tid, aldrig kørt på trods af at den en gang i mellem løber tør. Derfor har jeg idé om at enten føler eller motor er stået af.

Kan man i menu i vedhæftede billede tvinge sneglen igang?

Er der en menu, hvor man kan aflæse signal fra pilleføleren i den indbyggede magasin?

Re: Ekstern snegl på comfort 15

: 22 mar 2023 10:49
af mgmone
Hej du kan tjekke udgang til ekstern snegl ved at aktiverer refill, mener det er digital indgang 4 for signal fra føler, kikker du på føler nedefra lyser den rød når den kan se piller, og er slukket ved tomt magasin

Re: Ekstern snegl på comfort 15

: 23 mar 2023 21:40
af Martinmgm15
Tak for hjælpen.
Jeg fandt synderen! Motor var slet ikke koblet til styring og ledningerne lå bare og dinglede.
Nu har jeg dog forsøgt at koble den på og man kan hører at den trækker strøm og forsøger at roterer. Dog lyder det også som om den er blokeret, eller i hvert fald ikke kan komme igang.

Det undersøgte jeg nærmere og fandt ud af at bunden af det eksterne magasin var blevet til en stor træpille. Det har pakket sig tæt om sneglen, og den kan derfor ikke trækkes igang. Jeg har befriet så meget jeg kunne i den åbne skruegang, men det er svært at komme til, og der er forventeligt et stykke vej oppe indvendigt i sneglen, der er stoppet til.
Jeg vil i weekenden forsøge at tvinge sneglen rundt, hvis det er muligt at komme til rotoren.