Side 1 af 1

Pellux 100 Touch - kedeltemperatur og røggastemperatur

: 19 feb 2018 15:04
af Karsten_11
Kunne man være så heldig, at der er en Pellux 100 Touch ejer her på forum?

Jeg overvejer at skifte pillefyr engang i juni-juli i år, og Pellux 100 Touch / 20 kW er en af de førende kandidater.
Det skal nævnes, at jeg med mit nuværende stokeranlæg kører med en fast effekt og dermed konstant røggastemperatur på 120 gr. mod en buffertank på 1800 liter (inkl. Laddomat 21). Og det har jeg tænkt mig at blive ved med af hensyn til min skorsten.

Monterings- og Brugervejledningen dateret 04.07.2017, har jeg fundet her
https://volundvt.dk/Admin/Public/Downlo ... edning.pdf
Den giver, så vidt jeg kan se, ikke svar på følgende:

Max. temperatur i buffertanken:
Hvor højt kan max. bundtemperatur i tanken stilles ?
Mit nuværende anlæg er sat til 85 gr. for at få længst mulig driftsperiode inden brændersluk. Der nævnes ikke noget i manualen side 33, hvor der er vist et eksempel med kun 70 gr. bundtemperatur.

Kedlens maximale arbejdstemperatur:
Det ser ud til på billedet af menuen på side 36 i manualen, at kedlen ikke kan sættes til arbejde over 80 gr. Er det korrekt ?
På side 54 i manualen opgives max. kedeltemperatur til 85 gr. ligesom de ældre Pellux modeller. Har desværre på fornemmelsen, at manualen ikke er opdateret. Eller også er det sådan at kedlen indstilles til max. 80 gr. og temperaturbegrænseren slukker kedlen ved 85 gr. (side 41).
Min nuværende stoker kan arbejde med 90 gr. kedeltemperatur og slår fra ved 95 gr.
Hænger selvfølgelig sammen med mit første spørgsmål, altså hvor højt kan jeg lade tanken op?

Røggastemperatur:
Det nævnes i manualen, at den kan ligge mellem 80 og 150 gr.
Men ikke hvordan det afhænger sammen med effekt og kedeltemperatur. Nogen erfaringer?

Røgsuger:
Kan den styres i omdr. eller kører den bare med fuld gas derudaf hele tiden?
Jeg har normalt masser af træk i skorstenen og regulerer ned til 15-20 Pa med en trækstabilisator.

Jeg har spurgt to forskellige installatører (som forhandler Pellux) om det ovenstående. Ingen af dem kunne svare på noget af det. Så det ender vel med, at jeg hyrer en elektriker til det "nødvendige" og selv laver resten af installationen. :roll:

Monterings- og Brugervejledningen ser efter min mening ud til at være lidt "halvbagt". Hvis det samme gælder selve styringen og menusystemet bliver det nok et andet pillefyr jeg skal have.

Re: Pellux 100 Touch - kedeltemperatur og røggastemperatur

: 19 feb 2018 17:01
af Tom_AT
Prøv lige at spørg om det samme i Pellux 100 gruppen på facebook. Der en del brugere med touch modellen.

Re: Pellux 100 Touch - kedeltemperatur og røggastemperatur

: 19 feb 2018 18:01
af Karsten_11
Prøv lige at spørg om det samme i Pellux 100 gruppen på facebook
Nu er det jo ikke på Facebook jeg har spurgt, men på Stoker Pro Forum. icon_frown.gif
Jeg er ikke afhængig af Facebook og har ikke tænkt mig at blive en handelsvare (kaldet bruger) på det site.
Hvis ikke der er kvalificerede brugere her på forum, som kan/vil hjælpe mig, er det bare ærgerligt.

Re: Pellux 100 Touch - kedeltemperatur og røggastemperatur

: 19 feb 2018 18:16
af Tom_AT
Stik du nu lige piben ind igen mester, og læs hvad jeg skriver.
Der er en gruppe kun med Pellux 100 ejere, og derfor også en del med Touch versionen. Flere aktive Pellux brugere der, end her på Stoker Pro.

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt du er afhængig af facebook eller ej. Men om at du som bruger optømmer de muligheder der er for at få svar på dine spørgsmål.

Men med din ufatteligt nedladende holdning til den hjælp jeg kan give dig er det sidste du hører fra mig.