Hvor knækker kurven

[jhjorsal]

Lad os nu antage at en går ud og investere i et 6KW anlæg til eksempelvis 80.000 (gør det selv). En anden investere også i et 6KW anlæg til 130.000 (fuldt installeret, ingen kinøjser kompomenter). Og lad os bare antage at begge anlæg kører uden fejl i eksempelvis 25 år. Kan man så beregne hvornår det kan betale sig at bruge firmaordningen kontra den skematiske ordning. Jeg mener bare, man bliver jo beskattet lige meget af sin produktion uanset om ens anlæg har kostet 80 eller 130 tusinde og uanset om man har afskrevet 80 eller 130 tusind (og ja jeg ved godt man kan afskrive 115%) men det er et tænkt eksempel. Det jeg vil frem til er bare, det virker som om gevinsten ved at kører firmaordningen bliver mindre des mere man kan selv og des billigere man kan finde sit anlæg, og på et tidspunkt er der måske mere gevinst ved at vælge den skematiske ordning.

[klr]

Ja, det kræver nok et detaljeret regnestykke med præcise (ens) forudsætninger.

Men der er 2 ting der springer i øjnene, når du mener den skematiske kan være mere fordelagtig:
1. Hvis det er en monteret løsning giver det mulighed for et langt større "håndværkerfradrag" end ved en gør-det-selv løsning. Dette taler altså imod din vurdering.
2. Vedligeholdelsesudgifterne kan trækkes fra ved "firmaordningen" - f.eks. også en ny inverter. Sådan en svend kan nok modregne en del indtægter i nogle år. Sagt på en anden måde, det vil give endnu flere år med underskud.

Jeg tror det er svært at finde et eksempel, hvor skemametoden er bedre end firmaordning/afskrivning. Det vil forudsætte, at man "tror" noget om udvikingen/ændringen i beskatning af produktionen. Men generelt har du nok ret i, at jo billigere et anlæg er - eller jo mindre investeringen i det hele taget er - jo mere skrumper fordelene ved at anvende afskrivninger ind (men vil altså stadig være den mest fordelagtige ordning - er så min påstand).

[klr]

Nå, jeg kunne ikke lade være med at regne lidt på det.

Vi stiller lige nogle forudsætninger op:
1. produktion med 6000 kwt/år.
2. 5.000 kr. for el-installatør (såvel gds- som monteringsløsningen)
3. 20.000 for øvrig montering (kun monteringsløsningen)
4. inflation=0% og rente=0%
5. udregning over 20 år
6. ingen vedligeholdesesudgifter udover muligvis en ny inverter (i de 20 år).

(beløbene forudsætter så i dit eksempel, at materialeudgifterne er 30.000 mindre ved en gds-løsning; det ved jeg ikke om holder, men ligemeget)

Monteringsløsningen (130.000 i anskaffelsespris):
Afskrivningsmetoden: skattemæssigt underskud på i alt: 70.000
Skemametoden: underskud på 25.000 (forudsætter mindst 2 personer i husstanden).
Forskel i underskud: 45.000 kr svarende til 35% (af anskaffelsen)

GDS-løsningen (80.000 i anskaffelsespris):
Afskrivningsmetoden: skattemæssigt underskud på 20.000
Skemametoden: underskud på 5.000
Forskel i underskud: 15.000 kr svarende til 19%

Men kommer der nu en inverter ind og skal udskiftes f.eks. år 15 til 15.000 kr, så bliver procenterne lidt ændret jo.
Monteringsløsningen: 46% (mod før 35)
GDS: 38% (mod før 19)

[jhjorsal]

Mangler der ikke også nogle beregninger på den beskatning der er af produktionen i de 20 år

[klr]

Nej, den er indregnet - det er nettounderskuddet, der er oplyst.

F.eks. Monteringsløsning. indtægt = (0,6+0,4)*6000*10=60.000. Afskrivning=130.000 (over 10 år). Nettounderskud=70.000.

[jhjorsal]

Super tak, så er den da vinget af, det bliver afskrivningsmetoden. så mangler jeg bare at gøre størrelsen op med mig selv (anden tråd) den har du vist også været inde over Kir.