Lodberg » 07 May 2012, 19:39 skrev:
Bliver man stadigvæk beskattet af afskrivningerne ved salg af hus, hvis anlægget er HELT afskrevet?
Og hvorfor er det lige, at man pludselig er i sikker havn mht. skatteændringer bare fordi man har valgt den skematiske ordning?
Anlægget og huset skal vurderes hver for sig ved et evt. salg, og det er den del af salgsprisen (brugtprisen) på anlægget der ligger over restværdien som du beskattes af. Det hedder Genvundne afskrivninger.
Hvis anlægget regnskabsmæssigt er afskrevet til 0 kroner, er det hele salgsprisen (brugtprisen) på solcelleanlægget du bliver beskattet af.
Du er lige så meget i risiko for lovændringer i den skematiske model, som du er i virksomhedsmodellen. Groft sagt, så går den skematiske model ud på, at du ikke bliver beskattet af produktionen, hvis du ikke trækker udgifterne fra. (der er nogle maks satser for at håndtere de store anlæg, og anlæg der producerer væsentligt mere end forbruget er).
Virksomhedsordningen kan groft beskrives som en ekstra "indtægt" (enten negativ eller positiv) i forhold til din normale indkomst. Når du har virksomhed har du mulighed for nogle afskrivninger af aktiver (At værdien bliver mindre som årene går), og for at trække udgifter fra, som du ikke har som normal lønmodtager. Det kan du faktisk gøre i en grad, så du har "negativ" indkomst, og din normale indkomst bliver det mindre inden skatten bliver beregnet. Det betyder, at der er et mindre beløb der skal beskattes, og du betaler mindre i skat.
Virksomhedsordningen er (for mig) ganske fornuftig, da alle udgifter der vedrører anlægget kan trækkes fra. Hvis udgifterne overstiger indtægterne, har du et ekstra fradrag som er gældende i din topskat også. (modsat f.eks. kørselsfradrag som ikke trækkes fra indkomsten før topskatten beregnes).
Korrekt at de to ordninger udligner hinanden, når der er gået en 27-30 år, hvis ikke der er sket noget med anlægget inden da - så vil det tage længere tid for den skematiske model at "indhente" virksomhedsmodellen, da f.eks. en udskiftning af invertere kan afskrives selv om anlægget er 15 år gammelt og forlængst helt afskrevet.
Vær opmærksom på, at som loven er skruet sammen, så bliver du beskattet (Din indtægt fra anlægget) de første 10 år med 60 øre pr. kilowatt, og de næste 10 år med 40 øre pr. kilowatt. Efter det er der ikke beskrevet nogen beskatning, hvilket i min bog siger, at indtægten ikke skal beskattes.
Umiddelbart ser jeg ikke nogle af ordningerne som "sikre". Det er mere et spørgsmål om hvor længe de to ordninger får lov til at overleve uden at politikerne på Christiansborg ændrer på dem. Det vil ske hvis/når antallet af anlæg når over en vis grænse
Så mit udgangspunkt er, at så vil jeg hellere have så meget ud af det som muligt her og nu, ud fra devicen "en fugl i hånden er bedre end ti på taget" (Hvis de sidder på taget, så ski*** de også ad helvede til på de nye solceller, og det ser så grimt ud
)
Igen, fordele og ulemper ved begge modeller - ikke noget "klart" valg umiddelbart synes jeg
Go' fornøjelse med anlægget!
Venlig hilsen
Kenneth