Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Del dine diagrammer med forumets brugere.
Anlægsdiagrammer, Solvarme osv
Flemmingth
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 20 mar 2010 20:25
Mit fyr: MGM Comfort 15 + Passat Ventum VG-40
Areal: 210
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Roust, 6818 Årre
Givet likes: 29 gange
Modtaget likes: 34 gange

Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af Flemmingth » 03 okt 2010 00:43

BESKRIVELSE AF VARMEANLÆG
Anlægget er et traditionelt centralvarmeanlæg med oliefyret kedel, som løbende er udbygget med en træfyret kedel og akkumuleringstanke med en kapacitet på ca. 3.750 liter.

OLIEFYRET KEDEL
Fabrikat: HS-Tarm, model BK fra 1978, med indbygget 110 liter varmtvandsbeholder.
Ydelse: 22 Mcal = 25,6 kW. På trods af sin alder, har kedlen et lavt skorstenstab, målt til 6-7% umiddelbart efter service. Udskiftning er derfor uaktuel, så længe den holder tæt.
Oliefyr: Shell Termo Tech, Mk. II, fremstillet af Bertone.
Forbrug til varmt vand til 4 personer (målt i sommertiden med stoppet cirkulatiospumpe) er ca. 2,5 liter pr. døgn, hvoraf ca. 0,6 liter er tomgangstab (målt over 14 dage med forbrug separeret fra).
Kedeltemperatur bør holdes over 60 gr.C for at undgå tæringer i kedlen.

CIRKULATIONSPUMPER
Hovedpumpen (placeret ved kedlen) er fabrikat Grundfos Alpha2 25-40.
Derudover er der 2 cirkulationspumper:
• Gulvvarme i badeværelse (Grundfos UP 15-13B)
• Gulvvarme i gang og køkken (Grundfos Alpha2 25-40).
Gulvvarmepumperne stopper / starter sammen med hovedpumpen.
I den varme sommertid kan der spares el og olie ved at stoppe cirkulationspumperne.

SHUNTVENTIL
Esbe 3-vejs shuntventil med termostat styretaktuator, Automix CT. På den instilles fremløbstemperatur manuelt.
Typiske indstilling er 50-55 gr.C om vinteren, og lavere i forår, sommer og efterår.

RØRSYSTEM
Er ført frem i skunkrum over loft, og grener derfra ud til radiatorer, ventilationsanlæg og gulvvarme.

TRÆFYRET KEDEL
Fabrikat: Vigas, model 25 fra 2004.
Ydelse: 25 kW.
Anlægget er forsynet med ladeventil enhed, som sørger for at holde kedeltemperatur over 60 gr.C. Kedlens kontrolprogram holder imidlertid kedelblæser og cirkulationspumpe kørende alt for længe efter at kedlen er ’brændt ud’. Derfor er der i kontrolskabet opbygget en styring, så anlægget stopper når røgtemperaturen bliver lav, ca. 100C. Med kontrolskabets 2-pos. omskifter vælges om røgtermostaten er indkoblet (pos. 1 = normal drift), eller om den er by-passed (pos. 2 = optænding). Kontrolskabets 3-pos. omskifter er til pumpen. Venstre = Stop, Midt = Auto (styret af røgtermostat), Højre = Tvungen drift.

AKKUMULERINGSTANKE
Består af 3 parallelforbundne ombyggede 1200 liter olietanke, som er placeret på loftet over kedlerne syd for skorstenen. Tankene er på siderne isoleret med 250 mm glasuld, og ca. 300 mm ovenpå.
Rørføring til og fra tankene er - af isoleringshensyn - ført i tankenes isolering.
Den nordlige tank er forsynet med
• 130 liter varmtvandsbeholder.
• 20 meter ’varmespiral’ (lavet af ¾” rør og fittings) i toppen for varmeudtag (ikke i brug).
• 12 meter ’varmespiral’ (lavet af ¾” rør og fittings) i bunden, beregnet for varmetilledning fra f.eks. solvarme (ikke i brug).
• 12 meter ’varmespiral’ (lavet af ¾” rør og fittings) lidt over bunden, beregnet for varmetilledning fra f.eks. hydraulisk vindmølle (ikke i brug).
• 2 flanger til el-varmelegemer (fra Metro el-vandvarmer) lige over de nederste ’varmespiraler’, beregnet for varmetilledning fra f.eks. el-vindmølle (ikke i brug).
Varmespiraler og flanger er monteret i tankens østside.

EKSPANSIONSTANK
Er reelt to ekspansionstanke, en lille (ca. 28 liter) indeni en stor (ca. 130 liter).
Den lille tank er tilsluttet den oliefyrede kedel, og den store er tilsluttet akku. tank og den træfyrede kedel.

DRIFTSMÅDER
Der er 3 driftsmåder: Kombifyring - Oliefyring - Træfyring.
Kombifyring:
Den mest almindelige driftsmåde, hvor man opnår den økonomiske fordel ved at fyre med træ, samtidig med at man er sikret varme fra oliefyringen, f.eks. hvis man ikke får fyret med træ i tide.
Ved lavt varmeforbrug i radiatorer og gulvvarme, kan oliefyret køre kortvarigt engang imellem. Det skyldes lav cirkulation fra akku. tank gennem den oliefyrede kedel til radiatorer og gulvvarme.
Varmt brugsvand opnås mest økonomisk ved at bruge begge varmtvandsbeholdere. Ventilerne 2 + 5 + 3 åbne, og ventilerne 1 + 4 lukkede.
Træfyring:
Vil man undgå at oliefyret kører når man fyrer med træ, slukkes oliefyret og separeres fra anlægget ved at åbne ventil 15 og lukke ventilerne 16 og 17.
Varmt brugsvand fås med ventilerne 2 + 4 åbne og 1 + 5 lukkede. Ventil 3 holdes åben for at undgå ukontrollerede trykvariationer i oliekedlens varmtvandsbeholder.

Oliefyring:
Ved at åbne ventil 10 og lukke ventilerne 11 og 12, ændres anlægget til et traditionelt oliefyret centralvarme anlæg, idet akku. tank og den træfyrede kedel hermed separeres fra anlægget. I dette tilfælde er kun den lille ekspansionstank idrift.
Denne driftsmåde er kun aktuel, når der ikke fyres med træ i længere tid, et par dage i den kolde tid og mere end en uge i den varme tid. Er man hjemme og kan følge med i anlæggets temperaturer, er det rigtige tidspunkt for omskiftning til denne driftsmåde, når temp. i toppen af akku. tank kommer ned i nærheden af returtemp. fra radiatorer.
Varmt brugsvand fås med ventilerne 1 + 3 åbne og 2 + 5 lukkede. Ventil 4 holdes åben for at undgå ukontrollerede trykvariationer i akku.tankens varmtvandsbeholder.
Vedhæftede filer
Varme-anlæg.doc
Varme-anlæg
(58.5 KiB) Downloadet 1464 gange
Kedel-anlæg.doc
Kedel-anlæg
(79.5 KiB) Downloadet 1513 gange
Med varm hilsen
Flemming Thomsen
Hvad kan udskydes til imorgen, skal ikke laves idag - thi imorgen er det måske overflødigt


Brugeravatar
pelle
Supporter
Supporter
Indlæg: 3397
Tilmeldt: 21 feb 2008 18:05
Mit fyr: vigas 25 gasogen 2x1200 l akku
Areal: 240
Brændsel: gran og fyr og sol
Fremviser gerne i postnummer: 6900
Årligt forbrug: 3.5 tons træ pr. år
Geografisk sted: lidt syd for herning
Givet likes: 295 gange
Modtaget likes: 367 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af pelle » 07 okt 2010 18:52

Hej
Ja, den er god sådan en Vigas. :) Det er ellers nogle rigtig flotte diagrammer. Der er tænkt på sagerne. :great:
Det er altid godt at forberede til solvarmen, Så man ikke skal til at bøvle med det bagefter.
Solceller 7.6 kw anlæg. 40 x 190 watt. 42 gr. taghældning. 25 gr. mod vest fra stik syd. 2 stk 3 kw KLNE invertere.
V. pumpe Luft/luft . Panasonic. CS.HE9LKE/ CU.HE9LKE
Livet er ikke så fattigt på glæder, når bare man kommer de rigtige steder.

Flemmingth
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 20 mar 2010 20:25
Mit fyr: MGM Comfort 15 + Passat Ventum VG-40
Areal: 210
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Roust, 6818 Årre
Givet likes: 29 gange
Modtaget likes: 34 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af Flemmingth » 07 okt 2010 22:54

Hej Pelle,
Tak for de pæne ord.
Tank 1 er bygget for mere end 15 år siden, hvor kedlen var en Salamander. Et par år senere kom tank 2 til.
Vigas kom til i 2004 og mere end halverede brændeforbruget. Tank 3 kom til sidste vinter.
I forgangne sommer fyrede jeg en trillebørfuld gratis brænde af ca. hver 10. dag til varmt vand og til lidt varme på de kølige dage, så forberedelsen til solvarme er spildt.
Uanset hvor billigt et anlæg jeg kan købe, vil det ALDRIG kunne forrente sig.
Forberedelsen til vindmølle ser også ud til at være spildt, med de strikse regler der er kommet til. Meningen var at lave en hjemmelavet vindmølle, men det spænder kravene om typegodkendelse i den grad ben for, og køb/installation af en godkendt mølle vil heller ALDRIG kunne forrente sig.
MEN - det var sjovt at lave tanken.
OG - det kan da godt være at jeg bygger og opsætter en mølle alligevel. Jeg bor blandt særdeles gode naboer (nærmeste ca. 100 meter væk) og væk fra alfarvej, så den kan sikkert stå længe, inden en eller anden emsig embedsmand får øje på den og myndighederne forlanger den fjernet. Det bliver nok først når jeg forlader arbejdsmarkedet, for jobbet forsinker ustandseligt mine hjemlige sysler.
/Flemming
Med varm hilsen
Flemming Thomsen
Hvad kan udskydes til imorgen, skal ikke laves idag - thi imorgen er det måske overflødigt

Jens
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1078
Tilmeldt: 15 jan 2007 23:26
Mit fyr: MGM 15 Comfort + Passat Atmos m. akku.
Areal: 275
Brændsel: Træpiller + brænde i Atmos'en
Dagligt forbrug: ?
Årligt forbrug: 6 t + brænde
Geografisk sted: Sydvestjylland
Givet likes: 75 gange
Modtaget likes: 60 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af Jens » 08 okt 2010 11:30

En rigtig flot og fyldestgørende dokumentation af dit varmeanlæg - Respekt :great:

Hvis den hænger i dit fyrrum, så vil alle kunne betjene dit anlæg korrekt.
Rigtig mange glemmer at lave noget sådan (mig selv inklusive :oops: ), sker der så noget en kold vinterdag, og man evt ender på sygehuset med et brækket ben og skal være der en måned, så er det nemt at gå til, for dem som skal passe huset imens.
Mvh Jens

Hvis du ikke ændre kurs, - så risikere du at ende der, hvor du er på vej hen !

Brugeravatar
pelle
Supporter
Supporter
Indlæg: 3397
Tilmeldt: 21 feb 2008 18:05
Mit fyr: vigas 25 gasogen 2x1200 l akku
Areal: 240
Brændsel: gran og fyr og sol
Fremviser gerne i postnummer: 6900
Årligt forbrug: 3.5 tons træ pr. år
Geografisk sted: lidt syd for herning
Givet likes: 295 gange
Modtaget likes: 367 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af pelle » 08 okt 2010 14:29

Jeg bliver alligevel lidt nysgerrig. Har du skiftet bundstenen i den Vigas ? Jeg fik min kedel sat til i Dec. 2005. Jeg har endnu ikke skiftet den sten, og den kan nok holde et par år endnu.. Det er mere fordi jeg har læst på nettet at der er folk der skifter bundstenen en gang om året. Måske er det fedtfyring uden lagertank og uden et ordentlig forbrug, der gør at kedlen kokser til for folk. Det er jo ikke sikker bundstenen har ret godt af det...

Hvad angår vindmølle til opvarmning af akkutank. Så må den nu nok ikke være for lille.
En 1 kw af de små møller er slet ikke nok. Og det er kun ved 12.5 meter i sek. den kan give det.
Der skal 1.16 kwh til at hæve temp. i 1 m3 vand med sølle en grad. Så den skal kunne yde en del mere.
Solceller 7.6 kw anlæg. 40 x 190 watt. 42 gr. taghældning. 25 gr. mod vest fra stik syd. 2 stk 3 kw KLNE invertere.
V. pumpe Luft/luft . Panasonic. CS.HE9LKE/ CU.HE9LKE
Livet er ikke så fattigt på glæder, når bare man kommer de rigtige steder.


Flemmingth
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 20 mar 2010 20:25
Mit fyr: MGM Comfort 15 + Passat Ventum VG-40
Areal: 210
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Roust, 6818 Årre
Givet likes: 29 gange
Modtaget likes: 34 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af Flemmingth » 08 okt 2010 23:09

Hej Pelle,
Jeg har lige skiftet dysen i sommers. Den har kørt siden 2004 og kunne nok have holdt lidt endnu, men var blevet ret slidt i kanterne, og efter at have læst hvad Hans Peter Dall skriver på http://www.vigasproblemer.dk, valgte jeg at skifte i tide.
Jeg bor ca. 40 km fra H.P. Dall, så jeg ringede og aftalte tid for afhentning af ny dysesten hos ham. Hans priser ligger tæt op af VVS-Grossistens. Inden jeg kørte, demonterede jeg dysen - heldigvis. For at kunne presse dysen op af betonbunden skal man have stenene i hærden ud, og da jeg rørte ved dem smuldrede de nærmest.
Besøget hos H.P. Dall var lærerigt og en stor fornøjelse. Han er Vigas guru, om nogen er det. Orlan ved han også utroligt meget om. Og så er han en meget reel og flink fyr. Jeg fik dyse, sten til herden og diverse pakmaterialer for > kr. 1.000,-. Jeg kan se hans priser er steget lidt, men det er kram han laver. Han støber selv dyser og sten i varmebestandigt beton og varmebehandler dem efterfølgende. Meget proff. Det er mit indtryk at forbrændingen er blevet væsentlig bedre med den nye dyse.
Kan se at han også er begyndt at sælge brugte renoverede Vigas kedler med prøvningsattest på http://www.vigasproblemer.shoppinnet.com. Når han har renoveret en kedel turde jeg godt købe den. Funktionsmæssigt vil den være som ny. Bemærk at han kun sælger til personlig afhentning. Det er for at han ved instruktion vil sikre sig at folk ved hvordan kedlen skal betjenes. Fed reklame for H.P. Dall. Ja - men ham stoler jeg 100% på, efter at have mødt ham personligt.
HOV - ser lige at du ikke har akku.tank. Det er en stor fejl! Gasogen kedler skal buldre derudaf med 110 i timen. Så udnyttes gassen i træet bedst og kedlen holder sig ren. Rengøring 10 min. hver 14. dag er nok, og består i at køre enboremaskinedrevet ø50 mm stålbørste gennem rørene. Turbolatorer i røgrørene sænker røgtemp. fra 260 gr.C til under 180 gr.C ved fuldlast.
Jeg hænger lige et par billeder ved. Turbolatorerne er hjemmelavede i 0,75 mm rustfri plade, næsten lige så gamle som kedlen og rensning foregår lægge dem på gårdspladsen og spule dem med vandslangen. Brændkammerbillederne er fra før dyseudskiftning. Flere billeder i næste indlæg.
/Flemming
Vedhæftede filer
Bund efter dyseudtagning.jpg
Bund efter dyseudtagning
Gl. dyse.jpg
Gl. dyse
Dyse før udtagning.jpg
Dyse før udtagning
Ved at være udbrændt.jpg
Ved at være udbrændt
30 min. efter optænding.jpg
30 min. efter optænding
Med varm hilsen
Flemming Thomsen
Hvad kan udskydes til imorgen, skal ikke laves idag - thi imorgen er det måske overflødigt

Flemmingth
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 20 mar 2010 20:25
Mit fyr: MGM Comfort 15 + Passat Ventum VG-40
Areal: 210
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Roust, 6818 Årre
Givet likes: 29 gange
Modtaget likes: 34 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af Flemmingth » 08 okt 2010 23:35

Her er flere billeder.
Gl. dyse tages ud som følger: træklodser under herden, træklods i herden og så presse forsigtigt op med koben.
Stålramme i bunden skal være HELT ren inden isætning af ny dyse.
Ny dyse passer meget stramt. Skrab forsigtigt i hullets sider, rens ud og pres dysen i. Skal nok gøres flere gange før den nye dyse går helt i bund.
Tætn evt. sprækker mellem betonbund og dyse med medfølgende glassnor og fyld ud med fint sand eller ren aske, og vupti - så har du en kedel der er som ny - eller bedre.
Kunne blive ved med at fortælle om min store hobby, men stopper her. Skriv endelig igen hvis du har spørgsmål.

Apropos vindmølle. Jeg har en plan, men den hører nok hjemme i et andet forum. Det primære vil være fornøjelsen ved at lave den. Ydelsen er sekundær, selvom den selvfølgelig betyder noget.
/Flemming
Vedhæftede filer
Turbolatorer.jpg
Turbolatorer til røgrør
Dyse efter udskiftning.jpg
Dyse efter udskiftning.
Med varm hilsen
Flemming Thomsen
Hvad kan udskydes til imorgen, skal ikke laves idag - thi imorgen er det måske overflødigt

Flemmingth
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 20 mar 2010 20:25
Mit fyr: MGM Comfort 15 + Passat Ventum VG-40
Areal: 210
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Roust, 6818 Årre
Givet likes: 29 gange
Modtaget likes: 34 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af Flemmingth » 08 okt 2010 23:41

Hej Pelle,
Undskyld - jeg læste ikke dit indlæg ordentligt. Ser at du jo har akku.tank. Go' dreng.
Jeg må hellere krybe til køjs.
PS: Billederne kom ikke i den rækkefølge jeg havde i tankern, men sortér selv.
Go'nat !
/Flemming
Med varm hilsen
Flemming Thomsen
Hvad kan udskydes til imorgen, skal ikke laves idag - thi imorgen er det måske overflødigt

Brugeravatar
pelle
Supporter
Supporter
Indlæg: 3397
Tilmeldt: 21 feb 2008 18:05
Mit fyr: vigas 25 gasogen 2x1200 l akku
Areal: 240
Brændsel: gran og fyr og sol
Fremviser gerne i postnummer: 6900
Årligt forbrug: 3.5 tons træ pr. år
Geografisk sted: lidt syd for herning
Givet likes: 295 gange
Modtaget likes: 367 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af pelle » 10 okt 2010 11:18

Hej
De er ellers rigtig fine, dine røg turbolatorer. Sådan nogle vil jeg også prøve at fremstille engang. :great:

Ja, så har fyring med akkutank, meget at sige på hvor længe den bundsten holder. Og en god 500 kr. seddel er da heller ikke så galt. Du får lige lidt billeder af nogle af de narrestreger jeg har fundet på, for at "presse citronen"

Turbolatorer til røgrør
924.JPG
Brændtunnel er forlænget med mursten. Alle gasserne brændes grundigt af, da temp. i tunnel bliver rigtig høj.
1004.JPG
Shuntet Røgkøler/economiser. Vandindhold på 4 liter. 1 m2 overflade. 6 kanaler a 60x60 mm firkantet rør. Lysning noget større end røgrørets. 4 mm imellem kanaler til vand.Temp. til skorsten efter røgkøler er på 100 grader.
442.JPG
For 3 år siden, brændte en uheldig elektrikker min kedel styring af. Noget med at den fik 2 faser. Jeg ville ikke give de 2500 kr en ny komplet styring kostede. Så jeg fandt på noget andet. Jeg monterede en røggas termostatkontakt til at starte pumpe og give strøm til blæser når røgtemp.( inden røgkøler) kom op på 90 gr.( det gør røgtemp. ret hurtig når man tænder op) Men, jeg var jo ikke interresseret i at blæser gik igang inden der var go gang i bålet. Så jeg har sat en lågekontakt på, så når man trykker håndtaget frem slukker blæser. Når der er god gang i den, lukkes låger og håndtaget trækkes tilbage og blæser går igang. Efter endt fyring, falder røgtemp. hurtigt til under 90 gr. og strøm til pumpe og blæser afbrydes. Jeg har sat en DTO til blæser. Så hvis kedel temp. kommer op på 90 gr. Slukkes blæser og går først igang når vandtemp. er på 82 gr. Ligeledes er DTO med overkogssikring på 95 gr. Men, det sker faktisk aldrig at kedeltemp. kommer så højt op. Da akkutankene fint aftager varmen. Pausefyring bør undgåes. Når man ingen elektronisk styring har på, kører blæser altid ved 100 procent, hvilket jeg ser som en fordel, når man futter træ af. Der er heller ingen knapper der skal betjenes. og man, er også ude over det irreterende problem, at hvis man har travlt og eller der er andre der skal fyre ( konen eksempelvis) Så er det meget let at glemme at trække det håndtag tilbage. For glemmer jeg det nu, så går blæseren, nemlig slet ikke igang. :wink:
840.JPG
Forresten lige et fif, jeg fik af en, herinde engang. Prøv at smid noget savsmuld eller træpiller. En spandfuld eksempelvis. Eller bare nogle træbrikketter, ind oven på brændet. Jeg ved ikke hvad det er der sker, men forbrændingen bliver bedre og temp. på fremløbet fra kedlen bliver højere. Tror det var en der hedder Meldgaard der kom med det råd.

Mvh Pelle
Solceller 7.6 kw anlæg. 40 x 190 watt. 42 gr. taghældning. 25 gr. mod vest fra stik syd. 2 stk 3 kw KLNE invertere.
V. pumpe Luft/luft . Panasonic. CS.HE9LKE/ CU.HE9LKE
Livet er ikke så fattigt på glæder, når bare man kommer de rigtige steder.

Flemmingth
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 20 mar 2010 20:25
Mit fyr: MGM Comfort 15 + Passat Ventum VG-40
Areal: 210
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Roust, 6818 Årre
Givet likes: 29 gange
Modtaget likes: 34 gange

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Indlæg af Flemmingth » 11 okt 2010 21:58

Jens
Jens » 08 Oct 2010, 11:30 skrev:En rigtig flot og fyldestgørende dokumentation af dit varmeanlæg - Respekt :great:

Hvis den hænger i dit fyrrum, så vil alle kunne betjene dit anlæg korrekt.
Rigtig mange glemmer at lave noget sådan (mig selv inklusive :oops: ), sker der så noget en kold vinterdag, og man evt ender på sygehuset med et brækket ben og skal være der en måned, så er det nemt at gå til, for dem som skal passe huset imens.
Tak for de pæne ord. Ja der hænger en lamineret udgave ved kedlen, men det hjælper ikke når den derhjemme ikke har fornemmelse for teknik, og det har min kære ægtviv ikke - overhovedet. Derfor har jeg også nummereret ventilerne med Dymo. Det har ikke reddet mig for møgfald de gange jeg er rejst hjemmefra (er væk 14 dage af gangen) og har glemt at stille om til oliefyrsdrift, men dog gjort mig i stand til at 'fjernstyre' hende, så hun igen kan få varme i huset, og være rimelig omgængelig når jeg vender hjem igen.
/Flemming
Med varm hilsen
Flemming Thomsen
Hvad kan udskydes til imorgen, skal ikke laves idag - thi imorgen er det måske overflødigt


Besvar