Side 9 af 19

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 00:39
af standardnørd
Hmmm...

Og det jeg henviser til er:


Lau: Der åbenbart er har fået den fejlopfattelse at noget der er gældende i hele EU kan skjules på polsk.

Det link som Ulrik henviste til: http://www.ichpw.zabrze.pl/?p=en/menu/d/d5/d5_2/index fortæller (endda på engelsk) (og for at det ikke skal være løgn fra instituttets egen hjemmeside) at instituttet IKKE er akkrediteret til at udføre prøvning efter EN 303-5.

At VVS Eksperten, i manualen til KL stokeren, fortæller os at instituttet er akkrediteret og at maa, som repræsentant for VVS Eksperten, tidligere, i denne tråd, har fortalt os at de ikke er akkrediteret, kan for mig at se kun rejse spørgsmål ved VVS Ekspertens hensigter med dette.


aastrup: Der desværre faldt for maas røgslør. Husk at holde fokus på EN 303-5. Det er den det hele drejer sig om. Du har desværre brugt din tid på at oversætte komplet irrelevant tekst.

Kommentaren fra Ulrik er lige i øjet. Du overser fuldstændigt at EN 303-5 overhovedet ikke er nævnt i det du har oversat.


KimW: Din frustration over at den nyindkøbte KL-stoker åbenbart ikke lever op til løfterne, begynder at kunne ses i dine argumenter.

Dybest set er naivitet vel en smuk egenskab, men tror du selv på at VVS Eksperten på noget som helst tidspunkt vil fortælle andre at deres KL stoker ikke er godkendt?

I øvrigt kan jeg fortælle at søgemaskinen på http://www.european-accreditation.org/ også har opgivet ævret. Gad vide om der er en sammenhæng?

Jeg er faldet over en lille interessant detalje i en artikel her: http://www.aalborg.dk/dansk/business/lo ... %2C531%2C3
Bemærk slutkommentaren; ”Der er kun fire instanser i Europa, der kan godkende kedler efter bekendtgørelsen - bl.a. Dansk Teknologisk Institut”



Lad os kigge lidt på Retsinformations hjemmeside og læse lidt i ”Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion” som er den bekendtgørelse der opstiller rammerne for dette område.

For de som ikke har lyst at læse hele bekendtgørelsen vil jeg henvise til:

Paragraf 4 der begynder; ”Fyringsanlæg må ikke sælges eller overdrages, uden at fyringsanlægget opfylder....”

Paragraf 5 der begynder; ”Fyringsanlægget afprøves af et laboratorium...” og særligt henlede opmærksomheden på stk. 2 der begynder; ”Laboratoriet skal være akkrediteret...”

Kapitel 5 ”Straf” og her særligt henlede opmærksomheden på punkterne 1, 2 og 4 samt stk. 2 punkt 2.

Ganske kort så betyder dette at:
Man kan straffes med bøde hvis man lader et fyringsanlæg som ikke overholder kravene opstille
Man kan straffes med bøde hvis man lader et fyringsanlæg der er tilsluttet i strid med reglerne fortsat være opstillet
Man kan straffes med bøde hvis man sælger fyringsanlæg der ikke opfylder reglerne
Man kan straffes med bøde hvis man som importør undlader at fremsende kopier af prøvningsrapporter til Miljøstyrelsen

Og at straffen kan øget til 2 års fængsel hvis dette har forårsaget skade på miljøet eller man har haft økonomisk gevinst af dette.

Hvis VVS Eksperten ikke får ryddet op i dette rod, så kan specielt den sidste del, rent strafmæssigt, komme til at gøre ondt på dem – Herudover er der selvfølgelig den dårlige omtale som den slags vil medføre – Jeg synes at de skylder kunderne at få ryddet op hurtigst muligt.



Da skorstensfejerne har en central rolle i dette hoppede jeg en tur over på: http://www.skorstensfejerlauget.dk/. Efter en del søgen på hjemmesiden var det tætteste jeg kom EN 303-5 en kort artikel af Lars Michelsen på side 10 i bladet Skorstensfejeren nr. 1 2008.
Af artiklen fremgår det at Lars Michelsen og Skorstensfejerlauget først for ganske nyligt har opdaget tilstedeværelsen af bekendtgørelsen, for de er åbenbart først for nyligt begyndt at opdatere kollegerne (som han udtrykker det).
Herudover bruges der også en del spalteplads på at gøre læseren bekendt med Lars Michelsens stolthed over at skorstensfejerne specifikt er nævnt i bekendtgørelsen, men kun meget lidt på at fortælle om hvad det egentlig betyder.

Er jeg den eneste som er en smule utryg ved om skorstensfejerne reelt ved hvad deres opgave er og om de overhovedet er klædt på til at løse den?

Hvad med om du Ulrik (som repræsentant for dette forum hvor denne diskussion løber) kontakter Skorstensfejerlaugets fagtekniske udvalg og spørger lidt ind til de møder og den oplysningsvirksomhed som Lars Michelsen så begejstret fortæller at de straks kom på banen med?



Til sidst en kommentar til stokerbent der har gjort sig den ulejlighed at læse gennem hele den lange tråd (godt gjort og hatten af herfra for at du forsøger at sætte dig ind i tingenes rette sammenhæng)
Til afklaring af dit spørgsmål: Det polske instituts hjemmestrikkede system kan ikke træde i stedet for EN 303-5 uanset hvor ædle hensigter de end måtte have med det. Kun EN 303-5 kan bruges i denne sammenhæng.


Mvh
Standardnørd

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 13:06
af Ole S.
Hej Standardnørd.

Jeg synes lige retfærdigvis der skal siges til dette:
"Man kan straffes med bøde hvis man lader et fyringsanlæg der er tilsluttet i strid med reglerne fortsat være opstillet". At anlæg der er opstillet før 1/6-08 er omfattet af andre regler end de nyere strengere 303-5 klasse 3.

PS: Ved godt det er off topic, men synes det kunne være interressant om du ville oplyse hvem du er Standardnørd. Du er jo tilsyneladende rigtig godt inde i reglerne, og det er der jo som regel en grund til???

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 17:33
af Ulrik
Ja, det er off topic at spørge ind til hvem brugerne er og heller ikke relevant for tråden.
Standardnørd har, som så mange andre brugere, valgt at være anonym. Det synes jeg vi skal respektere.


Tilbage til emnet.
Jeg har snakket med maa idag og han har lovet at vende tilbage med dokumenter. Så vi hører nok snart fra ham igen.
I den forbindelse kunne det jo være interessant at få indsigt i selve de testrapporter der er udarbejdet ved prøvningen.

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 18:31
af KimW
standardnørd skrev:Hmmm...

Og det jeg henviser til er:

KimW: Din frustration over at den nyindkøbte KL-stoker åbenbart ikke lever op til løfterne, begynder at kunne ses i dine argumenter.

Dybest set er naivitet vel en smuk egenskab, men tror du selv på at VVS Eksperten på noget som helst tidspunkt vil fortælle andre at deres KL stoker ikke er godkendt?

I øvrigt kan jeg fortælle at søgemaskinen på http://www.european-accreditation.org/ også har opgivet ævret. Gad vide om der er en sammenhæng?

Mvh
Standardnørd
Indtil dette indlæg mente jeg at du var ganske fornuftig.
* Hvilke løfter lever min stoker ikke op til?
* Jeg er slet ikke frustreret, jeg har fået en billig GODKENDT stoker, det er uomtvistligt.
* Naivitet......... måske, men jeg forestiller mig ikke noget.
* hvad har søgemaskinen på http://www.european-accreditation.org med KL stokeren at gøre?

Jeg er godt tilfreds med min billige stoker, den leverer varen og til de få penge er jeg ikke stavnsbundet til den i en længere årrække.
Kvaliteten på stålet er jo som tidligere dokumenteret fuldt på højde med en anden stoker der koster lidt mere. (10.000 kr)
At du så åbenbart kan læse en frustration i mine indlæg, det er jo nok læst som hvis det stod på polsk :)

Uanset om det er Liagro eller VVS-eksperten der står for skud, så er de reelle facts mere troværdige end anonyme indlæg.

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 19:00
af standardnørd
KimW:

Jeg glæder mig over at det lykkes mig at fremtræde fornuftig gennem flere indlæg, men ok nu røg mit cover new23

På baggrund af det materiale som VVS Eksperten har fremlagt lever din Stoker ikke op til det løfte at den overholder kravene i EN 303-5. Jeg skal endnu engang pointere at jeg ikke kan udtale mig om det tekniske, men formelt har VVS Eksperten tilsyneladende ikke papirerne i orden.

Det glæder mig at du ikke er frustreret, men på baggrund af af det som VVS Eksperten har fremlagt er din KL stoker uomtvisteligt ikke godkendt. Hvis en skorstensfejer har godkendt den er det gjort på fejlagtigt grundlag.

Søgemaskinen på på http://www.european-accreditation.org skal kunne bruges til at finde akkrediterede institutter og akkurat som du søgte på Danaks hjemmeside uden held så var resultatet da jeg forsøgte det samme hos EA akkurat lige så ubrugeligt.

Du har ret i at uanset hvem der er i søgelyset så handler det om reelle facts. Hvis dette er kommet til at fremstå som om jeg har et specielt horn i siden på VVS Eksperten, så er det hermed afkræftet. Det der får mig til at blive harm er at forhandlere og sikkert også producenter, som ikke har styr på tingene, bringer skorstensfejere og i sidste ende forbrugere i knibe.

At det så i denne omgang var VVS Eksperten der kom i ilden skyldes nok den tilfældighed at de har nogle temmelig højtråbende medarbejdere der, efter min mening, som regel fremkommer med mere støj end fakta.

Jeg overvejer i øvrigt om jeg skal starte en anden tråd hvori den fremlagte dokumentationen for alle kedler på det danske marked gennemgås for om det holder vand.


Mvh
Standardnørd

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 19:30
af aastrup
det omtalte indistiut har da ellers et nr på ea og søger man på det kommer de også frem de har nr ab 081 så et eller andet sted er de jo godkent der er også noget om at det skal være din 13240 eller 303-5 for at må opsættes

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 19:37
af aastrup
http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/1991FFE9 ... 260608.pdf
man kan også læse denne her der henvises til flere prøvnings nr og ofte stillede spørgsmål

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 19:59
af Ulrik
Hej aastrup

Taget fra den pdf du har linket til:
Hvad skal prøvningsattesten indeholde?
Af bekendtgørelsens § 7 fremgår det, at prøvningsattesterne skal indeholde følgende oplysninger:
1) Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
2) Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen.
3) Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gen-
nemførelse af målingerne.
4) Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
5) Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
6) Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet den-
ne.


Bemærk punkt 4.

Læs Prøvnings attesten fra Kl manualen.
Du finder dette som svar på punkt 4:
Procedure: Prøvning efter EN 303-5 med krav i henhold til klasse 3, verificeret ved et akkrediteret
testinstitut under de internationale akkrediteringsforbund EA eller ILAC.


VVS Eksperten skriver altså at prøvningen er foretaget efter EN 303-5, Enig?

Denne side som jeg så ofte har linket til før: http://www.ichpw.zabrze.pl/?p=en/menu/d/d5/d5_2/index
Der kan du se at instituttet skriver at de ikke er akkrediterede til at udføre prøvninger efter EN 303-5

Det er hermed klart og tydeligt slået fast at VVS Ekspertens test IKKE kan bruges da instituttet IKKE er akkrediteret til at udføre 303-5 prøvningen.
Bevismaterialet består i Kl manualen: http://vvs-eksperten.dk/upload/manualklstoker.pdf
og de oplysninger der findes på instituttets website: http://www.ichpw.zabrze.pl/?p=en/menu/d/d5/d5_2/index

Det er mig en gåde at man ikke vil godtage disse kendsgerninger.
Oplysningerne kommer bestemt fra relevante kilder.

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 20:09
af aastrup
ja men der står også eller ligende fex13240 13270 at de så oplyser at den er godkent i henold til 303-5 det er jo den polske oversætter der skriver det det er hleer ikke for at forsvare vvs ekspeten for jeg vil da også ha at mit skal være godkendt som de skriver alle steder

Re: Kl, Kl2 godkendt diskussion

: 07 jul 2008 20:35
af aastrup
er det kul du tænker på for så har det ingen betydning da du må bruge al lovligt brændsel så har det ingen betydning om man tæster med træpiller eller korn eller flis