Side 1 af 3

Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 17 jul 2010 15:27
af Garmin
Hej

Jeg er ved at købe et "nyt" hus.
Der er en lille kælder under huset, hvor der står en gammel salamander med en oliebrænder på.
Olietanken ser også ud til at være over sidste salgsdato.
Hvad gør man ? synes jo ikke at jeg vil til at ofre penge på et oliefyr ;-)
Der skal gøres en del ved huset, så jeg regner ikke med at have penge til det helt store.
Kan man koble en pillebrænder på salamanderen, eller skal kedlen skiftes med det samme ?
Hvilket fyr skal man vælge ? Huset er kun 97 kvadratmeter, og bliver rimeligt isoleret inden vinter.
Sælger påstår at have brugt 2000l olie om året, og jeg starter med nye vinduer og ekstra isolering.
Umiddelbart virker de 15Kw som selv de billige pillefyr er på, som noget rigeligt.
Findes der mindre, eller kan de drosles ned ?
Alle ideer er velkomne :-)

/G

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 18 jul 2010 10:15
af Ernst Drastrup
Undersøg muligheden for at få en skrotningspris for dit gamle fyr.
Jeg mener det er noget med 4.000,00 kr.
det kan vel hjælpe en lille smule på økonomien.
Og i sådan et tilfælde, kan du vist også få tilskud til et solvarmeanlæg.
Måske ved din skorstensfejer en hel del omkring det der med tilskud.
Held og lykke med huskøbet.

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 18 jul 2010 19:41
af Hr.Hansen
Hvis ikke varme behovet er ret stort, ville jeg nok blive ved olie, mange nye olie brændere/kedler har jo en virkninsgrad på 92-96%, hvilket nok er snart dobbelt så meget som en salemander kedel.

Eller er du måske ovre i en varmepumpe, som nok er en lidt dyre løsning, men vidst også forholdsvis billig i brug.

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 18 jul 2010 21:13
af Garmin
Overvejer også lidt at blive ved olien, og så evt supplere med et seriøst solvarmeanlæg.
Der er jo bare det at for at komme op på de høje virkningsgrader, så er det ny kedel, ny brænder og helt sikkert også ny olietank. Det løber jo nok pænt op.
Jeg kunne jo også ride den første vinter af med det gamle fyr, og supplere pænt med brændeovnen. Men jeg får jo nok ikke lov til at fortsætte med den gamle indendørstank til olie ?
Ville nok helst over i stoker eller varmepumpe, men en ordentlig installation må jeg nok indse at der ikke bliver penge til inden vinter.

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 18 jul 2010 21:36
af thoken
Hej!
Jeg ville købe en god lille pillebrænder komplet med ny kedel!
Fx. woody eller scotte(jeg er nok lidt farvet af at jeg selv kører med en scotte. :oops: )
Den kan programmes til sommerdrift, så den kun lader vvb op(forbrug 2-5 kg piller afhængig af varmtvands forbrug)
Og så kan den køre modulerende drift fra(vistnok?)2,6kw og op til 16kw(kan nemt tunes til 24kw)
Billig, driftsikker og pålidelig vil jeg mene :great:

mvh thoken

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 18 jul 2010 22:09
af MichaelK
Hej


Overvej da lige muligheden for en fiks lille pillebrændeovn!
Dertil et solfangeranlæg med el-patron i VVB. Så sku' du
nok være nogenlunde kørende 8)


Mvh.

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 19 jul 2010 08:07
af Garmin
De pillebrændeovne jeg har set har alle støjet en del.
De har også været urimeligt dyre synes jeg, de skal jo også være pæne for at kunne stå i stuen.
Jeg har også overvejet woody eller scotte løsningen.
Kender dem bare ikke, og er lidt nervøs mht. styring og kvalitet.
Ville jo nok helst hoppe på en Twinheat Cpi 12 eller en lille Baxi, men må jo nok indse at det er der ikke penge til i første omgang.
Hvis der er nogen der vil fremvise deres Woody eller Scotte i nærheden af Hobro/Randers, vil jeg meget gerne se og høre om erfaringerne.

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 19 jul 2010 09:15
af kent a
Det er lidt en skam han ikke må sætte en pille brænder på den salamander... Det kunne eller få en rimelig god virkningsgrad med lidt kæder og røgvender.....

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 19 jul 2010 15:47
af Garmin
Ja, for det har man vel ikke mange chancer for at få godkendt ?
Det kunne jo laves for næsten samme pris som bare en ny olietank koster.

Re: Nyt hus, nyt fyr - oliefyr !

: 20 jul 2010 09:30
af Jens
Du kan evt starte med at få tankattesten på olietanken, - hvis sælger eller ejendomsmægler ikke har den, så kan det være du kan få en kopi ved Teknisk Forvaltning i kommunen, de havde i hvert fald attester på de 2 tanke, der var på min ejendom, da jeg købte den.
Så ved du jo om tanken skal skiftes eller evt hvornår den senest skal det.

Med kun 97 kvm, så ville jeg alvorligt overveje at beholde opvarmning med olie, evt suppleret med lidt sol, - der er vist stadig tilskud, hvis man skifter et gammelt oliefyr ud med et nyt kombineret med solvarme.
Besparelsen ved træpiller er for lille i forhold til arbejdsindsatsen, - der er jo næsten den samme arbejdsindsats uanset om pillefyret skal varme 300 kvm eller 97 kvm op, men besparelsen er jo væsentlig mindre.

Personligt ville jeg nok hellere tage en enkelt weekends overarbejde, og smide pengene i olie, fremfor at bruge lidt tid men ofte, på at rode med pillefyret.