Side 1 af 1

Forbrugsstatus for året 2023

: 08 jan 2024 09:43
af Smoelfen
Jeg synes vi skal fortsætte en af Lintz's faste indslag her på SP. Jeg lægger ud med et lidt anderledes år for vores vedkommende.

Total forbrug 8982 kWh mod 9853 kWh i 2022, hvoraf luft / vand varmepumpen / midlertidig elpatron slugte 3445 kWh. Jeg skriver midlertidig elpatron grundet varmepumpen blev skiftet i marts måned, men grundet lidt meget arbejde kørte vi på elpatron i 3 uger som brugte ca. 600 kWh for at vi kunne holde varmen. Vi har haft 1 1/2 teenager boende så jeg er faktisk overordentlig tilfreds med forbruget. Vi har et noget højere forbrug på almindelig el, dette skyldes datterens hest har en masse dækender, liners, underlag etc. som skal vaskes. Dette foregår i en vaskemaskine sat op ude i carporten.
Jeg målte lidt på om det kunne betale sig at bruge forvarmet vand til opvasker / vaskemaskinen, men det giver henholdsvis ( 0.2 / 0.3 kWh ) / vask besparelse, så det synes jeg ikke jeg behøvede at gøre så meget mere ud af. Prisen på el i gennemsnit på året iflg. prisen regnet ud af Andel, blev 2.04 kr. / kWh.

Den store Volvo XC60’er med 245 hk benzin holder meget stille da jeg stort set har arbejdet hjemmefra det meste af året. Til gengæld har den lille Peugeot 208 kørt en del, da konen skulle på arbejde :)

Mvh Smoelfen