Sjov "ø-drift" situation.

[Smoelfen]

Så kom dagen hvor transformerstationen for området hvor Smoelfens ejendom er beliggende skulle skiftes. Dvs. området bliver koblet fra det normale lysnet og sat på et generator anlæg ( genset ), mens de udskifter transformerstationen. Ikke noget specielt over det, men for nørder er der faktisk nogle sjove observationer
Da vi er koblet over på genset'tet, tilslutter jeg en snuser på lysnettet og ind på den ene port på et oscilloskop og en krystalstyret 50 Hz frekvensreference ( et kredsløb jeg byggede for 30 år siden til et projekt ) på den anden port.
Jeg betragtede herefter fasen/frekvensen på de 2 signaler over noget tid, og det var helt tydelig at de nye generator anlæg som benyttes til nøddrift af Radius er styret internt i genset'tet af en præcis reference frekvens ( og nej, det er ikke inverter genset ) ( det er jo godt til fru Hansens synkron motor drevne køkken ur - så går det præcist
).
Her næste morgen er området igen tilbage på lysnettet og her gentog jeg måle seancen og det er tydelig at fasen/frekvensen driver som "vinden blæser" ( TV2 news vejret siger også 104 % vindenergi ). Nu er det jo ikke sådan at vind produktionen bestemmer fasen/frekvensen alene på lysnettet, men andre større kraft produktions enheder har stor indflydelse på dette. Vi hænger på Sjælland sammen med Sverige og Norge, så det er nok dem der bestemmer mest på lysnettet her, da det er AC transmission mellem disse lande.
Nu er der nok nogle som tænker på fru Hansens køkken ur, og jo, det svinger nok nogle sekunder over et døgn, men det det taber eksempelvis på en dag med stor last, vinder de hjem over natten ved lav last.
Jeg optog fænomenerne som video men kan ikke uploade det her på Stokerpro grundet størrelsen på videoerne, men lidt vedhæftede billeder fra "ø-drift" situationen følger
Det var så lidt nørderi for i dag

Mvh Smoelfen

Genset

Gammel 100 kVA transformer

Statisk billede af fasen mellem egen reference og lysnettet.

[svanggaard]

Det må være lidt en udfordring at styre kvaliteten af vores strøm. Energinet kan aktivere systemydelser for at stabilisere. Der er skrevet lidt om her her: https://elforbrug.nu/systemydelser-1-6- ... egulering/

En ting er, at VE leverer, som vinden blæser (og som skyerne driver for solen). En anden ting er, at mere og mere styres efter prissignaler. Hvis samtlige elbiler på villavejen starter med at lade i samme sekund, kunne man godt forestille sig et elnet i problemer.

Jeg undersøgte engang, meget overfladisk, om man kunne blive leverandør af systemydelser. Hvis betalingen var OK, kunne man jo godt ofre sig, og sætte en stor buffertank med en dypkoger i standby. Mener dog der skulle aftages i MW-størrelsen før man kunne komme i betragtning. Derudover skulle der stilles bankgarantier så man kunne betale hvis dypkogeren lavede et "vådeskud".

Men meget spændende emne - og er faktisk lidt overrasket over hvor meget både spænding og frekvens må variere hos en almindelig forbruger. Jeg oplever jævnligt 10V i forskel mellem fasespændinger i sommerhuset. Standarden findes her: https://core.ac.uk/download/pdf/59265029.pdf

Privaten netop nu:

spaending-privaten.png (4.92 KiB) Vist 755 gange

Sommerhus netop nu:

spaendinger-sommerhus.png (5.69 KiB) Vist 755 gange

[Smoelfen]

Ovenstående gik på frekvensen, og ja, der er en udfordring med at styre frekvensen. Jo større vi gør nettet ( synkroniserer med andre lande ) jo nemmere er det at holde stabilt.
Når det drejer sig om spænding ud til os små forbrugere, handler det mere om hvor "tyk snøren" er fra transformatorstationen og ud til os forbrugere og afstanden imellem.
Jeg har lavet belastningsprøver på et net ( ikke mit eget ) hvor der skulle sættes solceller op, netop fordi spændingen stiger tilsvarende ved produktion som den falder ved forbrug. Der er efterfølgende blevet sat solceller op på henholdsvis 6 og 9 kW. Årsagen er den at jo tyndere kabler mellem transformerstation og forbruger, og jo længere afstanden er, jo større impedans er der i nettet. Jeg ser lidt bort fra transformeren selv, da den i de fleste tilfælde ikke er den største bidragyder til en høj impedans på nettet. Dette vil bevirke at når der er stor last på nettet falder spændingen drastisk, se blot nedenstående billede. Hvis der til gengæld er en stor produktion fra solcellerne stiger spændingen markant. Dette skyldes den impedans som nettet har og som forbrugeren / producenten "ser ind i" i dette tilfælde. Jeg har målt spændinger på op til 252 volt ( 0 / fase spænding ) når der har været stor produktion og stort set intet forbrug. Så jo, det kommer vi også til at se små problemer med. Det er godt at vi er kommet af med glødepærerne, ellers kunne vi ikke bestille andet end at skifte dem, når solen stod lige på. Når nej, der bruger vi jo ikke lys
Vi kan stå med standarder ( arbejder efter dem dagligt ), men det bliver svært at få el-selskaberne til at hjælpe her. De kan jo til enhver tid hævde at vores lille 10 kvadrat stikledning er for lille. Først når den er skiftet kan der måske ske noget. Der bliver på et tidspunkt hvor vi alle skal lade elbilen op, så kommer der til at ske ting og sager.

Belastnings test på en fase. Bemærk den belastede fase spænding falder, mens de 2 andre kan stige i spænding.

Spænding på nettet når solen skinner.

Mvh Smoelfen

[svanggaard]

Stikledningen til mit sommerhus er "4x16 AL". Jeg ved ikke præcis hvor lang ledningen er, men den burde snildt kunne trække 50A (har 35A sikringer). Umiddelbart må det være naboerne som belaster skævt.

Jeg begyndte at interessere mig for spændingen, da jeg havde en varmepumpe med sporadiske fejl. Vores lokale VP-mand nævnte henkastet, at der var flere i området som bøvlede. Min mistanke faldt på staks på spændingsdyk. Det viste sig dog at være et defekt styreprint.

[triumph]

Jeg undersøgte engang, meget overfladisk, om man kunne blive leverandør af systemydelser. Hvis betalingen var OK, kunne man jo godt ofre sig, og sætte en stor buffertank med en dypkoger i standby. Mener dog der skulle aftages i MW-størrelsen før man kunne komme i betragtning. Derudover skulle der stilles bankgarantier så man kunne betale hvis dypkogeren lavede et "vådeskud".

Men meget spændende emne - og er faktisk lidt overrasket over hvor meget både spænding og frekvens må variere hos en almindelig forbruger. Jeg oplever jævnligt 10V i forskel mellem fasespændinger i sommerhuset. Standarden findes her: https://core.ac.uk/download/pdf/59265029.pdf

Privaten netop nu:
spaending-privaten.png
Sommerhus netop nu:
spaendinger-sommerhus.png

Hvis man opsætter et batteri på 1 MWh, så kan man tjene 1 til 1½ million/år ved at stille kapacitet til netstabilisering til rådighed.
Hvis man har transformer, så er der 1½ års tilbagebetalingstid

[Smoelfen]

Jeg ser nu ikke de store problemer med skæve fasespændinger. En varmepumpe med 3 faset inverter, er det ikke selve ensretteren / 6 x diodebroen til forsyning af DC til inverter delen der brokker sig. En direkte 3 faset start / stop varmepumpe hvor motoren er en kortslutningsmotor er stort set ligeglad med skæve fasespændinger. Så det betyder mindre. Jeg kørte selv med en 3 faset start / stop varmepumpe / kompressor, hvor startstrømmen var opgivet til 55 A, og jeg målte efter, og jo den trak da til så det gyngede på mit lille 10 kvadrat , men hvad så Se nedenfor.

Voltage when 3 phase Heat Pump starts.

Current when 3 phase Heat Pump starts.

Prøv bare at tænd en 2 kW vandkoger og se hvor meget net spændingen falder på den pågældende fase, men det betyder ikke noget. Ovenstående eksempel med solfanger er forsynet med 16 kvadrat ( forsikret med 63 A, dette har selvfølgelig ingen betydning for det vi taler om her ) ( jeg selv kun 10 kvadrat ) og alligevel giver det skæve spændinger og spændingssving.
Ovenstående er en rideskole med kornvalser, colaautomater, 3 x luft / luft varmepumper, 1 x 3-faset luft / vand varmepumpe, 1 x 1-faset varmepumpe og skidtet køre da alt sammen selvom nettet gynger. Den eneste bekymring jeg har er når net spændingen bliver for høj, og det skyldes at solcelleanlægget producerer så meget at det "løfter" nettet, pga. den høje impedans nettet nu engang har. Nu har vi heldigvis fået en standard for meget sådan nogle inverterer må forvrænge nettets sinus kurve og støje ud på nettet, så nu håber vi ikke vi skal til at slås med THD eller lign. på nettet.

Nå nu har konen haft tændt for den store ovn ( 3400 W ) - så nu er der mad

Mvh Smoelfen

[svanggaard]

Den varmepumpe jeg bøvlede med var enfaset.

Jeg havde faktisk fat i netselskabet. Det var tilbage i 2021, og de oplyste faktisk at de havde haft lidt udfordringer. I uge 7/8 havde de et forbrug i området som lå 70% over normalen ift. tilsvarende perioder/andre år. Dvs. min mistanke om fejl pga. spændingsdyk blev styrket. Men som sagt, det viste sig at være et defekt hovedprint.

Jeg arbejder lidt med industriautomatisering (programmering). Tidligere bøvlede jeg meget med ledningsbåret støj. Softstartere og frekvensomformere var de store syndere. De senere år har det ikke givet de store problemer. Heldigvis da - jeg fulgte ikke for godt med den dag teorien bag ferritkerner blev gennemgået.

[Smoelfen]

Hvis man opsætter et batteri på 1 MWh, så kan man tjene 1 til 1½ million/år ved at stille kapacitet til netstabilisering til rådighed.
Hvis man har transformer, så er der 1½ års tilbagebetalingstid

Jeg tror gerne på denne ide, men kan du evt. sætte lidt flere tal på hvordan den går hjem efter 1½ år. Bare eks.

Mvh Smoelfen

[triumph]

Der er 2 systemer man kan tilmelde sig; Et kort. Der skal man enten koble last ind eller ud, i 30 sekunder hver ½ time (tror jeg nok)
Man installere udstyr der måler frekvensen på nettet. Hvis den falder/stiger med 0,02 hz. Så kobles last ind/ud.
Hver dag meldes ind, hvor meget last man har mulighed for at koble ud/ind, og afregnes herefter.

Så er der et langt system hvor man skal koble last ind/ud i 30 min. Her melder man også ind hver dag, hvad man har mulighed for
Jeg har en Powerpoint på 10 MB, men jeg kan ikke vedhæfte den

Jeg har sendt et tilbud til det firma jeg arbejde i. I en PB