Heldigvis har nogen fået min ide :)

[pelle]

Der sad jeg for over 10 år siden og kom med et bud på hvordan man kunne lagre vindmøllestrøm. Efter Bornholmerurs princippet. Vindmøller hæver lodder når der er nok vind. Ved vindstille vil tyndekraften trække ned i lodderne og det vægt vil kunne trække en turbine. På den måde kan vindmøller give energi hele tiden. Det førte sjove kommentarer af sig på det forum jeg skrev på. Mest at det var tosset. Nu, er der så et firma der har sat det i gang. Noget jeg har kopieret fra Ill.videnskab.


"Den holder sammen på alting i universet og sikrer, at vores fødder er solidt plantet på jorden. Og nu skal tyngdekraften også lagre energi.

Det mener i hvert fald firmaet Energy Vault, som har en klar mission: Det vil bruge tyngdekraften til at lagre fx overskydende vindmøllestrøm, som elkunderne ikke når at forbruge. Derfor har Energy Vault konstrueret en seksarmet kran, som lige nu rager 70 meter op over den schweiziske by Bellinzona. Fra kranen dingler 35 tons tunge betonblokke, og selvom det ikke umiddelbart er til at se, fungerer blokkene som gigantiske batterier. Kranen gemmer nemlig overskydende energi i form af svævende betonklodser, som kan gøre nytte på de dage, hvor forbrugernes sult efter strøm i stikkontakten ryger i vejret.

Og det er langtfra den eneste måde, tyngdekraften skal hjælpe den grønne omstilling på. Også dybe brønde og hele søer skal lagre den overskydende energi.

Gemmer strøm til en regnvejrsdag
Princippet med at bruge tyngdekraften som batteri spiller direkte ind i den klimamæssige tidsånd, hvor vedvarende energikilder som solceller og vindmøller skal levere grøn strøm i stedet for elektricitet produceret af fx kulkraftværker. Men de vedvarende energikilder har et problem. På vindstille og overskyede dage har de svært ved at dække forbrugernes strømbehov, og omvendt er der dage, hvor det fx blæser så meget, at der produceres langt mere strøm, end forbrugerne kan nå at dræne ud af stikkontakten.

Greenpeace anslår fx, at Kina i 2016 spildte op mod 17 pct. af den grønne strøm – svarende til at forsyne op mod 20 millioner husstande med energi. Selv i lande som Danmark, hvor op mod halvdelen af strømmen årligt kan komme fra vindmøller, er der tidspunkter, hvor strømmen bliver nødt til at komme fra kulkraft.

Og det er her, løsninger som den seksarmede kran i Schweiz kommer ind i billedet. Sådanne anlæg kan nemlig gemme overskudsstrømmen fra de gode dage for at bruge den på de dårlige. Derved undgår vi, at den grønne strøm går til spilde.

Stablede blokke lagrer energi
Kranen har fået navnet Commercial Demonstration Unit (CDU) og er blevet opdateret i 2021, så den nu kan sættes i kommerciel drift verden over.

“Vores system kan installeres alle steder, hvor der er forbindelse til elnettet. Det lades op ved at løfte blokkene op med overskydende strøm fra vindmøller eller solceller, når der ikke er brug for den, og sænke blokkene ned igen, når strømmen igen skal bruges,” fortæller Robert Piconi, CEO i Energy Vault, til Illustreret Videnskab.

Teknologien bygger på et simpelt princip om, at det kræver energi at løfte en genstand op fra jorden. Den energi kan fx komme fra overskydende vindmøllestrøm, som driver motorerne på kranens arme. Via kraftige stålwirer løfter motorerne betonblokke op i højden og stabler dem.

Når forbrugernes behov for strøm igen stiger, lader kranen langsomt blokkene synke ned mod jorden. Bevægelsen driver en generator, som producerer elektricitet. Princippet bliver også udnyttet i fx bornholmerure, hvor uret holdes i gang af et vægtlod, der langsomt trækker et kabel nedad.

Den energi, som kranen oprindeligt brugte på at løfte blokken op, bliver dermed leveret tilbage igen – eller i hvert fald det meste af den, for systemet udnytter ikke energien 100 pct.

Batterier bryder i brand
Den opskalerede metode med at hæve og sænke tonstunge vægtlodder giver ifølge Energy Vaults egne beregninger en virkningsgrad på over 75 pct. Det betyder, at langt hovedparten af den strøm, der oprindeligt blev lagret, kan hentes ud og bruges igen. Men ca. 25 pct. af energien går tabt pga. gnidningsmodstand og varme i motorer og bevægelige dele.

Til sammenligning kan litium-ion-batterier opnå en virkningsgrad på omkring 90 pct., men batterierne mister ydeevne, for hver gang de bliver op- og afladet. I det lange løb er tyngdekraftanlæg derfor næsten lige så effektive. Samtidig har litium-ion-batterier en medfødt risiko for at bryde i brand, hvor tyngdekraftanlæggene er langt sikrere.

Kranen i De Schweiziske Alper er ikke alene om at udnytte tyngdekraften til at lagre strøm. Den populæreste form for tyngdekraftanlæg er en slags vandbatteri kaldet

Pumped Storage Hydropower (PSH). Her driver overskydende strøm en pumpe, der flytter vand fra et lavtliggende reservoir op i et højere. Når strømmen igen skal bruges, løber vandet tilbage og driver undervejs en turbine, som skaber elektricitet."

[svanggaard]

Den regnede jeg også på for nogen år tilbage. Det gi'r alt for lidt.

Lad os f.eks. regne med at vi løfter 1ton op i 10m højde (f.eks. en fyldt palletank i et tårn). Vi sænker vægten ned igen på kontrolleret vis, ved at drive en generator. Energien er masse x tyngdeacelleration x højde (m*g*h). 1000kg X 9,8m/s X 10meter = 98000 Joule.

1 kWh = 3600 kilo Joule. Omsættes til kWh får vi 98000J = 0,027222kWh. Det vil nok være enklere og billigere at bruge et almindeligt startbatteri fra en bil.

Det kranprojekt du omtaler får lidt berettiget kritik her: https://www.youtube.com/watch?v=iGGOjD_OtAM

Jeg har også regnet på trykluft og svinghjulsbaseret energilagring - der er ikke noget som er rigtig godt - og slet ikke i lille skala. Der er desværre ikke nogen effektive (tab/økonomi) løsninger på lagring af strøm.

Til gengæld har vi ret godt styr på lagring af varme i f.eks. buffertanke, dam- og stenlagre. Så måske vi skulle stoppe med at brænde helt eller delvist fossilbaseret strøm af til byningsopvarmning (eller køling) - effektive varmepumper eller ej. Strøm er den fineste energiform vi har - lad os prioritere den til process, transport og belysningsformål.

[triumph]

Men tyngdekraft. Er en god mulighed. Særligt sammen med vind. Hvor man kan fylde en sø/dæmning når det blæser. Og producere el, når vinden ikke blæser.
Ligesom vandkraften i Norge også lukke nemt og hurtigt ned når det blæser, og skruer op når det ikke blæser
Men det er noget der kræver kæmpe volumener, meget mere end hvad en kran kan benyttes til

[Lintz]

Men tyngdekraft. Er en god mulighed.ind.

Tyngdekraft virker kun én vej

Derimod er tidevandsenergi rimelig sikker to gange i døgnet - Men der bliver ikke forsket særligt meget i det i forhold til f.eks vind energi.

[pille bruger]

Tyngdekraft virker kun én vej

Derimod er tidevandsenergi rimelig sikker to gange i døgnet - Men der bliver ikke forsket særligt meget i det i forhold til f.eks vind energi.

Det med hjemlige briller, men lidt længere sydpå der kan det give ret meget energi.
Har besøgt et tidevands anlæg i Frankrig.
Det var ikke små ledninger der gik ud fra det anlæg.

Når nu vi har høstet de nemme energi projekter, vind og sol og ?
så er det her vi skal tænke anderledes og spare eller bruge energi på en anden måde

Jeg er slet ikke positiv for en krig i Ukraine, men den kan sætte gang i nytænkning.
Det plejer at være der vi er stærke i Danmark.

Nul gas nul olie fra dem østpå, så er det nu vi skal bruge det vi ved om energi og energi optimering

[lamborg]

ja iderne er mange og gode . Min egen var at lave to resovair på en bakke og pumpe fra den ene til den anden eller fylde mølletårnet med vand og lade det drive en generator på vej ud og rigtigt Svanggard det vil ikke give så meget men ikke at få ideer og en nej hat er kedeligt og noget er bedre end ingenting :-)
Nej jeg tror løsningen er denne : https://www.danskgasforening.dk/nyhed/n ... l-biometan
Men det tager selvfølgelig lang tid at bygge anlægget . Fordelen er at benzinbil uden problemer kan omstilles til gas så man spare en masse på at alle ikke skal skifte til elbil .

[Kruse]

Her er en anden der piller idéen fra hinanden https://youtu.be/XxGQgAr4OCo

Der er ingen tvivl om at der skal tænkes nyt vis vi skal løse udfordringen med at komme fri af fossile brændsler, men samtidig skal man tænke sig om så der ikke bruges en masse energi på noget der ikke rigtigt giver nogen gevinst.

[triumph]

Tyngdekraft virker kun én vej

Derimod er tidevandsenergi rimelig sikker to gange i døgnet - Men der bliver ikke forsket særligt meget i det i forhold til f.eks vind energi.

I disse tider med global opvarmning skal der afsættes absurde beløb til at sikre kystbyer ikke oversvømmes.
En Hollandsk ingeniør havde lavet en håndflade beregning der sagde at det kun kostede en brøkdel og bygge en dæmning fra England til Norge, og en fra England til Frankrig. Hvorved man kunne beskytte kystbyer inden for dæmningen mod oversvømmelse. Fremfor at beskytte alle byerne enkeltvis.
https://ing.dk/artikel/hollandsk-forske ... nde-232200
Hvis de så også satte en dæmning til middelhavet, ved Gibraltar
Og hvis så man kombinere dæmningerne med et tidevandsanlæg.......

Indtil videre har de brugt 40 Mia. Bare på at sikre Venedig
https://ing.dk/artikel/venedigs-hoejvan ... ede-230208

[svanggaard]

Først og fremmest skal vi lige være sikre på at vi faktisk har overskudsstrøm. Med stigende forbrug til elbiler, varmepumper, PtX etc. etc. er det ikke så tit, at vi har for meget strøm i nettet.

Jeg vil meget gerne ha' JA-hatten på ift, omstilling af energisystemet, men vi er også nødt til at være realistiske. Tyngdekraft-baseret energiproduktion og lagring (potentiel energi) er nok ikke specielt realistisk i Danmark - givet vores flade topologi. Og generelt er lade/konverteringtab (strøm til batteri/tyngdekraft/varme/trykluft/svinghjul/PtX tur-retur) forbundet med meget store tab. Det er ligegyldigt hvis strømmen er billig nok - men det er den vist ikke lige for tiden.

Udbygning af VE skulle gerne ændre på det, men udsigterne er lange. Og vi må erkende at VE produktion er vejrafhængig. Den billigste kilowatt time er nu engang den vi ikke behøver at producere.

[JClausen]

(slettet.... fejl i beregning :-) )