Stoker Pro

En I profil har den største styrke over aksen med flangerne i top og bund. Kroppen er kun med til at holde flangerne fra hinanden. For bedst at styrke profilets bæreevne, kan du svejse fladjern på oversiden af øverste flange og fladjern på den underste flange med lange hæftninger. Derved opnåes et større areal så langt væk fra centeraksen (den neutrale akse) som muligt. Påsvejsning på kroppen har en ringe effekt - øger faktisk mere vægten end styrker bjælken. Hvis du kan lave en skitse over hvordan du havde tænkt dig det skal se ud, kan jeg da godt lige lave et par udregninger for dig. Send dem til: asba@oss.dk

Tak
Jeg prøver lige at lave en skitse i hånden, da jeg ikke har istalleret inventor på denne computer og jeg vist har glemt hvordan det bruges.
men hvis jeg forstår rigtig, skal I jernet forstærkes for oven og neden, jeg troede endelig at det ville blive stærker ved at sætte et fladstål på højkant på undersiden. men 10 mm mere i tykkelsen giver selvfølgelig osse styrke.

Har netop fået bogen med lastediagrammer ind ad døren. Skemaet viser IPE stålbjælker brugt i etageadskillelser.
Det er det skema, der passer bedst i.f.h til din tidligere indlæg.



Mvh

Hej
Tak jeg forstår ikke hvad lastopland er ?

Og hvad er det så lige den tabel viser? Det minder mere om en tabel, man kan slå op i for at finde nogle andre værdier til en eller anden formel. Som sagt tidligere kan man ikke lave en tabel der indeholder alle nødvendige parametre, som profil, belastningstype, stålkvalitet, sikkerhedsfaktor osv. Dertil er man altså nød til at lave nogle udregninger ud fra de enkelte parametre, sorry, sad but true..

Lasteoplandet er, som beskrevet, afstanden mellem de bærende elementer. I dette tilfælde IPE dragerne.
Skemaet jeg oploadede, gælder for etagedæk i etagebyggeri. Når der, som beskrevet, er så tung en loftkonstruktion,
mener jeg det skema er det bedste, der kan bruges. Du får måske en lidt for kraftig IPE drager, men hellere det, end
at loftet falder ned.

Alternativet er, som en anden bruger nævnte, at regne på den præcise last (vægt) af loftkonstruktionen. Og dermed
finde ud af den præcise dimension af IPE drageren.


Mvh

Den tabel som MichaelK henviser vil jeg tro er taget fra "Dimensionering Med Diagrammer", det er en udemærket bog som giver en et hint om hvor stor bjælken skal være...
Men når man skal eftervise bjælker der er dimensioneret udfra den bog, oplever jeg i 9 ud af 10 tilfælde at den fundne bjælke er for lille...

@Djm

Korrekt. Diagrammet er fra den bog. Men jeg vil da gerne lige kommentere dit udsagn ang. for små dimensioner.

Det er vigtigt, at man ser sig grundigt for når man anvender omtalte opslagsværk. De mange tabeller, virker inden
for hver deres område. Jeg valgte diagrammet ud fra de beskrevne forhold. At vælge et diagram for bjælker i etage-
adskillelser, må anses for at være den mest korrekte i dette tilfælde, også selvom det ikke drejer sig om en sådan.
Når konstruktionen er sammensat som beskrevet vil den, efter min mening, være så tung at lige bestemt det dia-
gram vil give den bedste dimensionering.

Et forkert valg af diagram, vil naturligvis også give et forkert resultat. Endeligt fortæller diagrammerne intet om en
evt. nedbøjning ved belastning. Noget der må påregnes at opstå i større eller mindre grad.

Konklusionen må derfor være, at man ikke kan putte alle data i et diagram. Dertil vil de hurtigt blive alt for uoverskuelige.
Baseret på dine oplevelser med underdimensionerede konstruktioner aflæst efter diagrammerne, kan man derfor konkludere
at bogen kan give en vejledning m.h.t. dimensionering af en given sitiaution. En øget sikkerhedfaktor vil derfor være, at
tage den i bogen foreslåede dimension, og så vælge dimensionen nummeret større. om ikke andet, så for at mindske
nedbøjningen.

Angiver bogen eksempelvis IPE 180 som værende tilstrækkelig, bør man så vælge IPE 220 for at være mere sikker.

Den bedste metode er stadig at foretage beregninger på en given konstruktion.



Mvh