Hvis det er mig, Du sigter til, så er jeg ikke ingenør eller lign.. Men en byggeteknisk HTX eksamen, og
25 års abbonnement på Illustreret Videnskab, sætter jo sine spor
Faktisk har jeg også abb. på Illustreret Videnskab Historie, og et abb. på Jumbobøgerne. Alt bliver
slugt fra ende til anden, så snart de dumper ind ad brevsprækken.
Mvh.
Arh... Det forklare jo alt.... Jumbobøgerne...... Så tror da pokker vi bliver forvirrede når du blander andebysk ind i det....
Da tyngdekraftacceleration er ikke 9,82 m/s2 som på jorden, men derimod 0 (vægtløs tilstand)
I hvert fald sådan groft fortalt, så skal man blot bruge en kraft, der er lige stor nok til at sætte
bevægelsen igang. Samme størrelse kraft skal så bruges til at standse bevægelsen, hvis vi vælger
at se bort fra luftmodstanden (hvis det er inde i et modul vi befinder os?).
Jeg gider ikke at kaste mig ud i astrofysik nu, men beskrev bare lige princippet meget groft.
Mvh.
Hej michael
Der tager du så fejl, tyngde accelerationen på ISS er ikke nul, men nej den er overhoved heller ikke 9,82m/s2. Grunden til at det føles som nul er at den opvejes af centripetal kraften som er lig tyngde accelerationen (da ISS jo så ellers ville falde ned).
Arh, jeg skulle måske have været mere præcis i min formulering.
Tyngdekraftaccellarationen aftager med 0,0000038 * højden i meter.
En omløbsbane i 350 km. højde, giver så en tyngdekraftacceleration
på ISS, på 8,49 m pr. sekund i anden.
Et kredsløb om jorden faktisk er et frit fald, men hvor man hele
tiden falder forbi jorden. Da alle legemerne (ISS med indhold) falder
med samme hastighed, opleves tilstanden som vægtløs.
Mvh.
»Jo mere Jeg lære om mennesker, jo mere elsker Jeg min hund«
Citat: Mark Twain
