levi skrev:
Igen - hvor har du den info fra Jesper ?
Jeg er maskinmester. Jeg ved alt....
Nej, men turbiner kører jo på damp, og der går 9 gange mere energi til at fordampe 1 kg, end der går med at opvarme det fra 0 til 100 C (ved samme tryk) Efter alt vand er fordampet, så overhedes det.
Da turbiner kun kan køre med et lille vandindhold. Så benytter man kun dampen overhedning, og måske 20% af kondentionsvarmen til elproduktion. Så 80% af er energien der går til fordampning er tab.
Jeg har kigget på nøgletal for asnæsværket. Det kører med en årsvirkningsgrad på 45%
Men det lader til at være regnearksgymnasten der har været på arbejde. Brændværdien opgør de åbenbart som brændværdi af flisen minus fordampningsvarmen. Og outputtet regnes som afgivet effekt inklusiv kondenserings varmen. De er sku ikke så lidt smarte deroppe i Hjørring. Hvis de hælder lidt mere vand på, kan de måske komme endnu højere op
Det er bare min teori, der står jo ikke noget konkret!!
Man taler om øvre og nedre brændværdi.
Man måler altså energi og vandindholdet i brændslet.
Ved nedre brændværdi tager man udgangspunkt i at en del af energien går til at fordampe det vand der er i brændslet. Og at man ikke får nyttiggjort energien i dampen. Man tager altså og siger: Nedre brændværdi = energi i brændsel - fordampningsvarmen.
Ved øvre brændværdi tager man udgangspunkt i at man kondensere det fordampede vand igen i kedlen, og at man derfor får nyttiggjort energien.=> Øvre brændværdi = energiindhold i brændsel
Normalt opgiver man altid virkningsgraden ved nedre brændværdi. Undtagen ved naturgasanlæg.
triumph skrev:
Jeg er maskinmester. Jeg ved alt....
Nej, men turbiner kører jo på damp, og der går 9 gange mere energi til at fordampe 1 kg, end der går med at opvarme det fra 0 til 100 C (ved samme tryk) Efter alt vand er fordampet, så overhedes det.
Da turbiner kun kan køre med et lille vandindhold. Så benytter man kun dampen overhedning, og måske 20% af kondentionsvarmen til elproduktion. Så 80% af er energien der går til fordampning er tab.
Jeg har kigget på nøgletal for asnæsværket. Det kører med en årsvirkningsgrad på 45%
Nu er jeg ikke maskinmester, så ved ikke alt....
Men burde man ikke kunne gøre det bedre her i 2013 ??
/ Christian
Har gerne lidt dele til NBE / Baxi + diverse pumper på hylden.
Hold da op der er mange knviskarpe og super fine betragtninger i denne tråd men man glmmer ligesom noget af det vigtigste.
Jeg har en varme pumpe som var Lamborghus`s eneste opvarming før scotten og jeg kan ikke få over 16-18 gr om vinteren og det til en pris af 47000 i el.. Så er jeg sådan set romersk katolst på om det spare CO2 , jeg vil have varme.
MVH
Claus
Fyrmester på lamborghus
"hvor høj dine trone end er vil du altid sidde på din egen røv"
30Kw scotte. opop 30kw blackstar. 500l pilletank. Magna 25-100. V10
16kw jordvarme og 7kvm solfanger til sommerdrift med samlet 500L VVB
jammen det var da lige det jeg startede med at skrive.
For at geniet bag ideen med at forbyde biobrændsel kan få sit regnestykke til at gå op, så kræver det varmepumper med cop på 4-5 stykker. Og hvis det skal opnåes, så skal der være tale om lavenergihuse med gulvvarme. Ikke et pivutæt bondehus med støbejernsradiator.
Dernæst kræver det at man kan lave el med en høj virkningsgrad. Det kan man kun hvis man kan afsætte fjernvarmen, og det kan man kun om vinteren.
Fjernvarme er kun/mest rentabelt hvis den fremkommer som et spildprodukt af elproduktion. Men geenerelt set kan det kun betale sig og producere el når det er vindstille, og der ikke er el fra de svenske og norske vandkraftværker.
Derfor er det ikke rentabelt at lave et fjernvarmenet til et kraftværk der kun burde køre i spidsbelastingsperioder.
Årsagen til at der historisk har været høje elafgifter i danmark, er at det hidtil har været en meget lidt energieffiktiv måde at få energi på.
Dette ændre sig efterhånden som der kommer flere vindmøller (og solceller). Derfor ser man også faldende elafgifter (til varmepumper)
Det betyder dog samtidigt at ideen med fjernvarme går lidt i fløjten
triumph skrev:
Jeg er maskinmester. Jeg ved alt....
Nej, men turbiner kører jo på damp, og der går 9 gange mere energi til at fordampe 1 kg, end der går med at opvarme det fra 0 til 100 C (ved samme tryk) Efter alt vand er fordampet, så overhedes det.
Da turbiner kun kan køre med et lille vandindhold. Så benytter man kun dampen overhedning, og måske 20% af kondentionsvarmen til elproduktion. Så 80% af er energien der går til fordampning er tab.
Jeg har kigget på nøgletal for asnæsværket. Det kører med en årsvirkningsgrad på 45%
Er det overall eller er det til elproduktion?
Asnæsværket har jo også en produktion af damp til Statoil, det kunne jo trække ned!
triumph skrev:
Man taler om øvre og nedre brændværdi.
Man måler altså energi og vandindholdet i brændslet.
Ved nedre brændværdi tager man udgangspunkt i at en del af energien går til at fordampe det vand der er i brændslet. Og at man ikke får nyttiggjort energien i dampen. Man tager altså og siger: Nedre brændværdi = energi i brændsel - fordampningsvarmen.
Ved øvre brændværdi tager man udgangspunkt i at man kondensere det fordampede vand igen i kedlen, og at man derfor får nyttiggjort energien.=> Øvre brændværdi = energiindhold i brændsel
Normalt opgiver man altid virkningsgraden ved nedre brændværdi. Undtagen ved naturgasanlæg.
Fin forklaring, men er vi så ikke også enige om at det ikke giver mening på en kondenserende kedel?
For så er det jo som jeg skriver, at de kan hæve virkningsgraden ved at hælde vand på inden afbrænding
Her er dongs eget "reklamematriale" hvor de bryster sig af at have verden mest effiktive kulkrafværker (fjernvarme indregnet)
Ud af 9 kraftværker har de 4 en virkningsgrad på under 40%, og en under 50%
