Stoker Pro

Hej.

Har lige brug for at dele de sidste to dages oplevelser med jer....

I går bemærkede jeg at min kære labrador tæve pludselig blev meget forpustet når vi legede samt den nok også havde tabt sig lidt. Jeg fik straks en tid hos dyrlægen - tænkte at det nok var orm eller lignende. Hunden er 10 år og har aldrig været syg.

Henne ved dyrlægen: hmm... Fine tænder, fin hjertelyd, hov - hævede kirtler, hov hov hævede kirtler både i for og bag. Ogmvæske i bughulen

Din hund har leukæmi og der er intet vi kan gøre.... Den kan have alt mellem 1/2 år til 1 dag tilbage at leve i.

Kom tilbage når i syntes det er ved at være tid....


Shit noget lort....

Jeg har haft så mange gode oplevelser med den hund.... Min datter på 3 år siger at "møffe er min bedste ven" *snøft*

her til morgen var hundens mave væsentligt mere udspillet og hun havde ikke meget energi. Hvis jeg satte mig hos hende logrede hun stadig - så meget kærlighed havde hun alligevel i sig.

Til middag gik den lange tur til dyrlægen - fik ros fordi vi tog så hurtig en beslutning... Men fuck hvor er jeg smadret - jeg er helt tom indeni og går bare og venter på at hunden kommer ind i stuen og vil snakke.. Det sker bare aldrig igen....

Syntes bare det har været den værste dag i mit liv... Og havde lige brug for at få lidt luft...

Møg svær beslutning, men for at du står ved dit ansvar for hende og træffer den nødvendige beslutning, selvom det er hårdt...

Som jeg har sagt før : når vi køber en hund, får vi også den største glæde og ved at den store sorg kommer senere.

Jeg har fuld respekt for dig neonus, at du gør det rigtige for din firbenede ven viser din kærlighed for ham.

Har prøvet det, og ved at jeg kommer til det igen, desværre så bliver det ikke nemmere

Giver dig en for den rigitige beslutning selvom det sikkert var hårdt. Respekt

Som et medlem her på bordet engang skrev: Husk det er os der vælger hunden og ikke omvendt, ergo så skal vi sørge for at den har det bedst muligt.

braue » 10 Aug 2012, 22:23 skrev:Giver dig en for den rigitige beslutning selvom det sikkert var hårdt. Respekt

Som et medlem her på bordet engang skrev: Husk det er os der vælger hunden og ikke omvendt, ergo så skal vi sørge for at den har det bedst muligt.

Jeps har sagt det og står ved det.

Neo, uanset hvad vi siger eller skriver, så ved jeg at smerten gør lige ondt i sådanne situationer er det tilladt for selv den stærkeste at gå en tur for sig selv og tænke på alle de gode stunder man har haft med sin følgesvend

Oldgaard » 10 Aug 2012, 22:58 skrev:
Jeps har sagt det og står ved det.

Neo, uanset hvad vi siger eller skriver, så ved jeg at smerten gør lige ondt i sådanne situationer er det tilladt for selv den stærkeste at gå en tur for sig selv og tænke på alle de gode stunder man har haft med sin følgesvend

kan kun give old-G ret...... har trosalt lige været det sammen gennem...ting tager tid og det kan godt tage lang tid....
og så kan det godt være at samvittigheden siger at man har gjort hvad man kunne og uden at trække tiden og pinen ud for sin firbenet ven, men det føler man overhoved ikke at man kan bruge til noget når man pt. står i lortet...... men bar rolig..... det bliver bedere med tiden.....
hvis man "kan" se lidt posetivt på det skal man nok også være glad for at det gik så stærkt som det gjorde set både fra din og hunden`s side.... vi gik i flere måneder og nærmest ventede på at tiden var inde og det var et helvet og ville helt klart gerne havde været tiden for uden....
mvh leo...

den bedste, og dog alligevel sværeste, beslutning du nogensinde har taget. Det er jeg ikke i tvivl om.
Det er ens bedste ven, og min lille sorte labrador Sif, kom da også lige og lagde hovedet her ved mig, tror faktisk bare hun gerne vil ud og gå en tur.

Men jeg frygter den dag, at det bliver vores tur. Jeg joker tit med, at Sif, hun bliver mindst 30 år gammel. Mindre kan ikke gøre det.

Kondolerer herfra, men stadig for at du valgte den helt rigtige beslutning for hunden.