ikke de store mirakler her......!!!

[leo-pol]

hej drenge...
vil da lige dele min sorg med jer...
fra 1½ md siden kunne jeg berette jer om at jeg hade fået en lille søn som selvfølig er mit næsten et og alt,,........
men uden at sige det hade jeg også fået mit livs dom på mit andet et og alt...at min min elskede hund tikka som uden at sige for meget betyder alt for mig har fået konstateret kraft i lymferne...
hun er en blanding at hvid schefer og rotviler og god som dagen er lang...
pt er hun hårdt ramt af sydommen men stadig med liv og sjæl selv om at hun er træt og brugt inden dagen er omme....
hvad fannen skal man gøre.....
hun er kun 6år gammel og må nok ærligt indrømme at fra jeg sad med hende i mit skød og til nu mener jeg at der er alt for meget livsglæde i hende enu....
vi har i gennem hele hendes liv hele tiden sagt at hun har damp og vi glæder os til hun bliver gammel... men det når hun desvære ikke....
hvad fannen gør man når man er græde færdig og skal se på hende og sige at jeg kan sku ikke gøre en skid for dig min kære selv om jeg gerne vil....
det eneste jeg kan love dig er at du kommer til at ligge ude i din have som betyder mest for dig og når jeg graver hullet med gravemaskinen vil du ikke engang side ved min side som du plejer..........
hvordan kan man side som nybagt far og sige at der ikke sker mirakler for sin beste ven som bare er en "skide" hund....
hold da kæft jeg vil savne dig ved min side og det piner mig at jeg ikke kan gøre en skid ved det min lille pige......
håber at du kan tilgive mig selv om du trosalt er her lidt enu og tros dit livsmod har taget imod min lille søn med åbent hjerte.......
hvad fannen skal man gøre.....???

[mick n]

ja det er noget lort når nogle vi elsker ikke har det så godt og det er jo aldrig sjov at skulle sige favel men den dag kommer jo ......håber at du ikke trækker tiden ud men når tiden kommer er du ikke i trivl

[Oldgaard]

Sidder og græder indvendig med dig min ven
Næst efter ens børn og anden familie på 2 ben, så er ens doggie altid ens et og alt, har været i samme situation 2 gange og ved desværre at det ikke er sidste gang, jeg med blødende hjerte skal sige farvel til en følgesvend.

Lov mig at hun ikke får lov til at lide, det har hun ikke fortjent
men igen, det ved jeg inderst inde at du ikke vil lade hende gøre.

Husk på de gode 6 år i har haft sammen, de vil altid være der.

Stort kram fra Olde til både dig og Tikka

[leo-pol]

ja.... helt utroligt at at 4 meter til min venstre side ligger min herlige kærste med min søn og sover ...
og pt ligger min svigerinde med sinde to unger og min to svigerforældre som jeg holder meget af.. 5meter til min højre side og sover...
men 2½meter til min højre ligger min kære hund tikka som intet aner og trækker vejret lidt dybt....
underligt nok ligger tasterne begravet i snot og tåre, da det her i påsken nok er gået op for mig hvor tæt vi er nået enden....
må erligt indrømme at kunne jeg bytte for guld hade jeg pt gjort det.....
kommer sku til at sagne hendes tilstedeværglse med halen piskend når jeg kommer alt for sent hjem og hun sidder som den eneste oppe og venter og er alt hvad man behøver.......
hvorfor er jeg så nede idag når hun også var syg igår...men der var jeg også nede.......
fuck hvor livet kan være surt selv om man har en kedel der køre perfekt...
leo........

[Ulrik]

Jeg føler med dig. Jeg var igennem det samme for et par år siden med min 12 år gamle boxer.
En vidunderlig hund. Men til sidst kom han ikke til døren og sagde hej når vi kom hjem.
Han blev også blind og gik ind i alting.

Men det var en gammel hund. Vi havde set udviklingen gennem de sidste par år så vi vidste at enden var nær.
Man sidder helt og får tårer i øjnene. Jeg føler med dig.

[Lau]

Ja, hvad kan man gøre? Ikk en skid..

En af mine kammerater, inkarneret jæger og hundemand - er ude med hans hunde hver eneste dag, hele året rundt.
Han har altid en ung og en gammel.
Når den gamle bliver for slidt til at tage på arbejde (jagt), tager den unge over og den gamle bliver hyggehund.
Den gamle hund er hyggehund i 1 til 2 år, før den begynder at blive livstræt.
Når han kommer til den tid hvor han ser hunden komme i forfald, begynder han at forberede sig på at skulle aflive hans gamle hund.
Han afliver altid selv, ud i skoven og finde noget vildt med hunden, lader hunden rejse vildtet (det er nærmest altid hundenes bedste tidspunkt på en jagt, samt de er 100 procent fokuserede på arbejdet) så istedet for at skyde vildtet, så bliver hunden aflivet - den er død med det samme og den skal ikke med til dyrlægen.

Jeg tror ikke jeg kan gøre det samme for min hund, men syntes godt om tanken - lader hunden gøre hvad den elsker, en sidste gang med far på jagt.

Min erfaring (selvom det ikke giver mening, lige nu) den skal ikke lide, den skal aflives. Du kommer til at have trælse minder om en hund der lider, hvis du lader det komme så vidt.

Knæk og bræk.

[Bigfoot]

jeg sidder og får en hel klump i halsen over at læse om din din situation. Det gør det ikke meget bedre at min lille labradortrunte kommer og ligger hovedet på skødet af mig, i håb om en gåtur, imens jeg skriver.
Jeg ved også at en dag, så kommer vi i samme situation. Til den tid, så skal hunden på ingen måde have ondt eller lide under sin situation.
Vores lille ADHD labrador lyder meget som din hund. En glad trunte der altid er så fuld af glæde og er den perfekte velkomstkommite.

Fruens gamle hund, blev knap 16 år gammel, en Noca scotia duck tolling retrevier, også kaldet en Toller.
Den hadede dyrlægen højere end noget andet, og især dyrehospitalet var det værste sted for hende.
Så vi havde hende hjemme hos svigermor (hvor hunden boede dengang), sammen med fruen, og så vores lille niece, som hunden elskede.
Dyrlægen kom så hjem til dem, klædt helt i civil. Vi har en helt fantastisk kvindelig dyrlæge herude på egnen. Som vi også bruger til hestene og det hele. Så hunden havde ikke en stressende situation eller noget som helst. Den sov ind i sin egen kurv, i sit eget hjem. Det var selvfølgelig hårdt, men humant, og hunden følte ikke noget stress eller ubehag.

Men for pokker hvor jeg føler med dig. Det er forfærdelig så glad man er for sine firbenede venner.

[Havmand]

Ja, hvad kan man gøre? Ikk en skid..

En af mine kammerater, inkarneret jæger og hundemand - er ude med hans hunde hver eneste dag, hele året rundt.
Han har altid en ung og en gammel.
Når den gamle bliver for slidt til at tage på arbejde (jagt), tager den unge over og den gamle bliver hyggehund.
Den gamle hund er hyggehund i 1 til 2 år, før den begynder at blive livstræt.
Når han kommer til den tid hvor han ser hunden komme i forfald, begynder han at forberede sig på at skulle aflive hans gamle hund.
Han afliver altid selv, ud i skoven og finde noget vildt med hunden, lader hunden rejse vildtet (det er nærmest altid hundenes bedste tidspunkt på en jagt, samt de er 100 procent fokuserede på arbejdet) så istedet for at skyde vildtet, så bliver hunden aflivet - den er død med det samme og den skal ikke med til dyrlægen.

Jeg tror ikke jeg kan gøre det samme for min hund, men syntes godt om tanken - lader hunden gøre hvad den elsker, en sidste gang med far på jagt.

Min erfaring (selvom det ikke giver mening, lige nu) den skal ikke lide, den skal aflives. Du kommer til at have trælse minder om en hund der lider, hvis du lader det komme så vidt.

Knæk og bræk.

Føler med lp... Det er det værste ved at have kæledyr...
Når det så er sagt, er laus kammi lige min type. Lad hunden elske livet lige til slut, men ikke lide.

Leo-pol - vær stærk - og med risiko for at lyde hård - vær 'glad' for at det er din hund der er syg - den kan du frigøre fra smerterne, når de tager overhånd.
Det kan vi ikke med slægtninge - selv om det nogle gange kunne være ønskværdigt, når både den døende og pårørende er klar over at enden er nær, og der intet er at gøre - hvor smerterne bare tiltager som tiden går... (ja, jeg går ind for dødshjælp - syntes det er forkert at vores kæledyr behandles mere humant ved livets udgang end vi.

[Landlyst]

Ja det er røv og nøgler at se sådan en god ven blive syg, vi har selv en stor han schæffer som runder 11 år nu her til sommer, ham troede vi ikke klarede vinteren (han er kronisk slikker og har nogle hudproblemer som ikke ka løses) Men nu det blev godt vejr så fiser han rundt og fjoller rundt med ungerne, og da vi havde gang i rendegraveren i haven så sprang han på skovlen som han gjorde for 6-7 år siden også Og så virker han jo slet ikke sølle... Men vi ved at dagen kommer tættere på meget hurtigt og han skal IKKE lide på vores bekostning... Det bliver hårdt for os alle, særligt ungerne og ikke mindst min kone (hun havde hunden før manden ) Men jeg er "gammel" landmand, så har et lidt andet forhold til dyr og død, og så har jeg desværre været med til at begrave alt for mange mennersker længe før tid, så jeg har nok fået et syn på live som gør at man må nyde den tid man har og så kommer dagen sommetider meget før end man håbede....

Men det er trist hver gang.... Ved godt det er let nok at sige... Men nyd den tid du har og så tag det som det kommer...

[abn]

Sidder med tårer i øjnene og læser din historie. Det rammer sgu hårdt. Vi har selv en lille gravhund som konen og børnene er meget glade for. Og ligesom med den sidste hund vi havde, så bliver de også meget kede af det hvis vi skal af med den engang. Jeg har ikke selv prøvet at knytte så tætte bånd til en hund. (arbejder for meget og er for lidt hjemme) Det er konens og børnenes hund. Når en gang jeg bliver gammel(ældrere) og får tid til det vil jeg også gerne have hund. Men der skal være tid til den og til at opdrage den så den kan følge mig overalt. Og så tror jeg også det tætte bånd kommer.

Men som andre skriver. Vær glad for at det "kun" er en hund. Der er det dig der bestemmer hvor meget den skal lide. Det er det jo desværre ikke ved mennesker.