Side 1 af 1

Erfaring med Easypell

: 18 okt 2021 15:17
af ENIM
Jeg regner med at udskifte mit efterhånden udtjente TwinHeat Cpi12 stokerfyr med et nyt pillefyr til næste sommer. I den forbindelse har jeg kigget på ÖkoFEN Easypell 16 kW, som jeg vurderer kunne være en god løsning. Nogle erfaringer med dette fyr, gode som dårlige?

Hvis der findes en stolt ejer af en Easypell i overkommelig afstand fra Horsens, som er villig til at fremvise sit fyr, vil jeg meget gerne komme forbi og beundre vidunderet.

Re: Erfaring med Easypell

: 18 okt 2021 17:52
af Dunas
ENIM skrev: 18 okt 2021 15:17 Jeg regner med at udskifte mit efterhånden udtjente TwinHeat Cpi12 stokerfyr med et nyt pillefyr til næste sommer. I den forbindelse har jeg kigget på ÖkoFEN Easypell 16 kW, som jeg vurderer kunne være en god løsning. Nogle erfaringer med dette fyr, gode som dårlige?

Hvis der findes en stolt ejer af en Easypell i overkommelig afstand fra Horsens, som er villig til at fremvise sit fyr, vil jeg meget gerne komme forbi og beundre vidunderet.
Tror du har større chance ved facebook. Her er der en dansk Easypell pillefyr gruppe.

Re: Erfaring med Easypell

: 03 sep 2022 09:59
af ENIM
Det endte med en Easypell-model.
Efter at VVS'erne havde arbejdet to dage på installation af et nyt varmeanlæg, hældte vi piler på magasinet, satte stikproppen i en stikkontakt og trykkede på startknappen. Efter et stykke tid startede fyret så og har kørt upåklageligt siden. Ganske imponerende!

Re: Erfaring med Easypell

: 06 okt 2022 11:12
af Hangaard
Har også lige fået installeret en Easypell 32Kw og det køre ganske fint og nu kan alle finde ud af det hvis den løber tør for piller og den skal ikke renses hele tiden som den tidligere pille fyr vi havde, hvilket er et stort + her.
Eneste par ting jeg kan komme på er at kedlen indvendigt er rund og askeskuffen er firkantet så er der jo en del aske der ryger ved siden af skuffen og pga. brænderens opbygning kommer der ikke meget aske i midten af askeskuffen, men det er da et mindre problem som man sagtens kan leve med.
Og så er pille tanken godt nok høj (1,5m) og smal så tænker det kan være et problem for nogle, her kunne man godt have valgt en lidt breder og laver pille tank.