Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Setup søges(skoleprojekt)

Pillefyr, Stokerfyr eller noget helt andet?
Få hjælp til at finde det anlæg der passer netop til dine behov.
Forumregler
For at få den mest korrekte hjælp, anbefaler vi at du nøje beskriver dine behov og ønsker.
Så bliver det nemmere at hjælpe dig :)
Besvar
kaslar
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26 nov 2017 18:37

Setup søges(skoleprojekt)

Indlæg af kaslar » 26 nov 2017 18:48

Hej,
Jeg er ved at skrive en opgave vedrørende bæredygtighed(udnyttelse af energi)..
I min opgave vil jeg prøve at lave nogle beregninger på, hvad jeg kunne spare ved at fyre med savsmuld(fedtholdigt) fra pelseri.
Findes der et godt system, hvor jeg i teorien kan have en 35 Ton silo med en snegl der fodrer et fyr, + en anden opsætning som kan supplere fyret med halm, flis, piller når der ikke er mere savsmuld?

Jeg er grøn på området, så alt hjælp modtages med stort smil :)

Venlig Hilsen
Kasper Larsen


Brugeravatar
Bigfoot
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 4661
Tilmeldt: 06 sep 2010 10:21
Mit fyr: Scotte Blackstar+ 10kw
Areal: 116
Fremviser gerne i postnummer: 6818
Geografisk sted: Årre/Varde
Givet likes: 6 gange
Modtaget likes: 82 gange

Re: Setup søges(skoleprojekt)

Indlæg af Bigfoot » 26 nov 2017 20:34

ideen er god nok.

Men.... du kan sådan set ikke spare det store, da hele setuppet og ideen bag det, er bund ulovlig.
Det fedtholdige savsmuld fra pelserierne SKAL bortskaffes via DAKA eller lignende instans, så derfor er det ikke et setup der lovligt kan etableres i et system herhjemme.

At det så findes på utallige minkfarme, det er en anden sag, men blot lige for at understrege ulovligheden i det, så var det lige et indspark fra mig.

Men så tilbage til hvad hele misæren skal handle om.

Om du kan få en silo med 35 tons af det fedtholdige savsmuld og have kørende, da vil jeg ud fra min drivende erfaring med det skidt sige kort og godt nej. Det er en skrækkelig masse at skulle holde løs via en omrører, så skal der noget fungerende til, så taler vi en liggende silo, med skrabejern i bunden. altså en åben plansilo med udtræk i bunden.
Selve fedtet i savsmuldet er nok landets vildeste lokkemiddel til rotter og andet skadedyr. Den sæson jeg brugte det, da havde jeg nok tæt på en million rotter på matriklen, og det var også grunden til at jeg stoppede med det igen.
Dem jeg kender som fyrer med det, har det opbevaret i eksterne beholdere og flytter det via trillebør eller beholdere til fyret. netop på grund af skadedyr, men også på grund af at det pakker sig så det skal hakkes i stykker.

Det kræver en stoker med en gevaldig krads omrører for at holde det kørende, alt afhængig af mængden af fedt i det, jo mere fedt, jo sværere er det at skovle og skære i. Jeg kender til anlæg hvor den store kæde der driver omrøreren i en Twinheat, er sprunget med et brag, fordi det ikke kunne trække sig rundt i det fedtholdige stads der.
Dem jeg kender til, da taler vi hovedsageligt Twinheat anlæg, der bliver brugt, da de har et rundt rør som brænderhoved, og det er med til at samle brændslet i bålet, hvorimod en Gejs har et firkantet, og da vil savsmuldet nemmere falde ud til siderne.

selve det bøgetræs smuld UDEN fedt, er lækkert at have i sin kedel. Det brænder så lækkert og rent, at det er genialt til at rense en gammel stoker med, bare lige en tons af det igennem, så er fyret som nyt indvendigt (næsten).

Selve dit regnestykke vil møde en kløft. Det anlæg der skal etableres for at fyre med skidtet, er så voldsomt dyrt, at selvom brændslet er gratis, så går der MANGE år før ideen er sparet hjem. Og dertil kommer så at man kan risikere voldsomme bøder og påkrav, for at bruge det.

(og med min erfaring fra pelsindustrien, så er det nok en stakket frist for at gøre det, der kommer hvert år flere og flere regler for bortskaffelse af skidtet.)
"omdrejningstal, kølevandstemperatur, og turbotryk, er alt sammen totalt ligegyldige parametre, som man egentlig ikke skal gå så højt op i."
citat Bigfoot, herning pullingarena.

Besvar