Side 1 af 1

Et par spørgsmål vedrørende indretning af udhus til fyr

: 03 mar 2013 00:25
af JClausen
Hej i forumet

Dette er mit første indlæg i på StokerPro som er et spændende forum for en forholdsvis nybagt husejer, der regner med at anskaffe sig et pillefyr.

Med huset fulgte en gammel hvæser af et oliefyr, som jeg nu har besluttet mig for skal udskiftes med et pillefyr. Det nuværende fyr står i kælderen, men det nye fyr skal stå i en gammel staldbygning. I den forbindelse har jeg et spørgsmål til dette forum, som jeg håber på at få lidt kommentarer til.

1) Antal strenge mellem bolig og fyrrum: En ny varmtvandsbeholderen bliver placeret i boligens kælder, hvor den nuværende elvandvarmer også findes. Jeg synes at have læst om moderne pillefyr at de kan styre to cirkulationspumper, en til varmesystemet og en til vandvarmeren. Jeg går ud fra at det betyder at der skal være fire strenge mellem fyrrum og bolig: varme, vandvarmer + retur for begge. Er det rigtigt forstået? Er en afstand på 25 m et problem i den forbindelse? Her tænker jeg på cirkulationspumpers kapacitet.

2) Skorstenstype: Der skal etableres en skorsten i fyrrummet. Er det valgfrit om denne er af den murede type, eller kan en stålskorsten til gennemførsel af taget (som det ofte ses ved brændeovne) mon bruges?

Det var de ting der trænger sig på lige nu. Jeg håber at nogle af jer har nogle kommentarer.

Et par spørgsmål vedrørende indretning af udhus til fyr

: 03 mar 2013 01:07
af Bagger
Når VVB skal være i huset er det ikke nødvendigt med 4 strenge. Du skal bare have et fremløb og retur.

Der er frit valg med hensyn til skorsten om det er muret eller stål.

Et godt råd er at ringe til skorstensfejeren, han kan vejlede dig til en korrekt indretning og brug af de rigtige materialer. (Det er også ham der skal godkende det til sidst).

Et par spørgsmål vedrørende indretning af udhus til fyr

: 04 mar 2013 09:13
af JClausen
Tak for kommentarerne, Bagger.

Det er godt at høre at jeg kan nøjes med en enkelt fremløb med retur. En hurtig søgning synes at vise at isolerede pex-rør har en ret høj meterpris, så hvis halvdelen kan spares, er det noget der kan mærkes.

Omkring skorsten, så er det også her gode nyheder. Jeg tror at etablering af en stålskorsten som skal gennembryde taget vil være noget lettere en en muret type, da jeg hellere vi lave et hul i taget end i væggen, som er en gammel kampestensmur.

Jeg skriver ganske givet igen her i det hjælpsomme forum, når der opstår nye spørgsmål.