Side 1 af 1

Fra olie til...

: 23 okt 2011 10:08
af Delphy
Hejsa,

Vi bor på en nedlagt gård, hvor stuehuset er på 140m2 - førstesalen endnu er uudnyttet. Vi fyrer med Olie (ca. 2300 l/årligt) sammen med en gammel lotus brændeovn m/vandtank, som er koblet til fyret. I teorien skulle den bidrage til vandets opvarmning når der fyres med brænde, men jeg har min nu min tvivl....Under alle omstændigheder bruger vi brændeovnen meget, og smider ca. 7-8 m3 i den om året.

Jeg har fin adgang til brænde (bøg og eg), ca. 200,- m3 og rigelig med plads til at have det stående og tørre i nogle år. Logistikken er også på plads, de sidste par år, har jeg i snit lavet 15 m3 årligt. I fbm. med at vi skal til at inddrage førstesalen, skal vi have en ny varmekilde. Olien skal a princip væk, nuværende installation er med åben ekspansion hvilket ikke duer når vi skal have førstesalen med, og den ineffektive brændeovn skal væk. Vi skal over på brænde som pirmær kilde - forventet med piller som supplement. Fyret skal flyttes ud i laden som ligger ca. 10 meter fra stedet hvor slangerne skal ind i huset.

Når første sal er inddraget, kommer vi op på ca. 230 m2 - og dertil kommer at jeg gerne ville kunne trække noget varme over i værkstedet (ca. 100m2) som naturligvis ikke skal have stuetemperatur, men en 10-15 grader ville være rart....

Som nævnt vil jeg gerne have både brænde og piller, men der er jo flere løsningsmuligheder - den simple er de fyr hvor der skal "stilles om" til piller (eks. baxi bonus 30) luksus er Baxi DBK (dobbeltkedel) med automatisk overtagelse fra pillerne når brændet dør ud....

Tja - så skal vi bare beslutte os - men det ville jo være fjollet ikke at konsultere de mange års erfaring der er samlet på dette forum, så hvad siger I? Hvilken type, størrelse osv. bør jeg kigge efter? DBK'en er jo lækker, men pisen må også siges at være deroppe...icon_cheesygrin.gif

Fra olie til...

: 23 okt 2011 12:49
af Ollii
Du er vel bedst stillet med en pillebrænder der selv kan starte op.
Og en gasogen kedel monteret med en stor akkutank.
Ellers kan du jo kigge efter reka eller twinnheat og en flis hugger.

M.v.h. Ole

Fra olie til...

: 23 okt 2011 14:47
af Bigfoot
En Twinheat M20i, den kan jo både fastbrændsel og stoker. Og ligesom du selv nævner med baxien, når brændet er brændt ud, tager stokeren selv over og varmer videre.

kombineret med en akkutank, så ville det også være nemt at holde kørende om sommeren, på brænde f.eks, så du kan holde varmvandsbeholderen kørende.

Fra olie til...

: 23 okt 2011 15:00
af From
I flg Twinheat's hjemmeside så er M20i ikke godkendt til brændefyring, formentligt pga for dårlig udnyttelses af brændet.

Det burde også være muligt at koble en gasogen kedel, akkutank og en pillebrænder sammen så pillebrænderen starter når akkutanken bliver for kold.

Fra olie til...

: 24 okt 2011 21:45
af Delphy
Tak for svarene - det virker som om den der TwinHeat ikke er helt i øjet - jeg vil jo fyre primært med brænde, og og efter behov med piller - TwinHeat'en "har mulighed for håndfyring", hvilket jeg tolker omvendt af mit behov. nu har jeg kigget lidt mere rundt, og er faldet over dels Baxi Bonus 30 og Atmos DC25 SP. Begge kan udstyres med pillebrændere, og skal have en akku tank tilkoblet. Atmos'en kan endvidere selv sætte gang i pillerne hvis brændet er væk, og såvidt jeg kan læse mig frem til, også bruge en oliebrænder (jeg tænker at man til at starte med kunne genrbuge den fra mit nuværende) Men men: er jeg helt galt på den? Hvad med størrelsen på anlægget - Nogle der har erfaringer med de her anlæg? Og hvilken størrelse anlæg og tank skal jeg bruge til de ca. 230 m2 og 100 m2 værksted?

Fra olie til...

: 24 okt 2011 21:59
af snubbi
en atmos og en akumolerings tank også en woody/scortte til at tage over nå du ikke gider at fyre med pind

Fra olie til...

: 24 okt 2011 22:09
af Delphy
@snubbi: Jeg går ud fra at du mener at jeg skal behold den nævnte Atmos, og så koble en Woody/scotte brænder på...hvad er grunden til at jeg ikke skal bruge en atmos pillebrænder?