Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Scottepillebrænder på Opopkedel

Her kan du skrive en anmeldelse at dit anlæg.
Det kan være stoker, pillefyr, brændekedel, solvarme, oliefyr, vindmølle, solcelle osv.
Forumregler
Følgende skal indgå i beskrivelsen:

1. En overskrift med anlægets officielle handelsnavn og type.
2. Gerne en beskrivelse/gennemgang af anlæget.
3. Gerne hvorfor du valgte dette 'anlæg frem for andre alternativer (fordele/ulemper).
4. Hvor let er driften/betjening af anlæget (herunder påfyldning af brændsel, rengøring af kedel osv.).
5. Beskrivelse af, hvad der eventuelt har været af driftstop, samt grunden hertil.
6. Har du billeder af "vidunderet", vil læserene helt sikkert værtsætte dette. Er dog ingen betingelse.

Vær opmærksom på at alle anmeldelser skal godkendes inden de kan læses. Derfor kan dit indlæg ikke læses umiddelbart efter det er skrevet.
Besvar
Hr.Hansen
Stoker X
Stoker X
Indlæg: 421
Tilmeldt: 27 feb 2009 14:28
Mit fyr: Opop/scotte 16kw.
Areal: 170m2 + 250 l. vvb.
Brændsel: 6 mm. piller
Fremviser gerne i postnummer: 6230
Årligt forbrug: 5-6 ton.
Geografisk sted: 6230 Rødekro

Scottepillebrænder på Opopkedel

Indlæg af Hr.Hansen » 05 apr 2009 22:13

Jeg købte den 5 december 2008 et komplet anlæg med brænder, kedel, skorsten, pumpe og rør. Det er købt hos vvs-eksperten i rødekro. Til den nette sum af 30.499kr. inkl. moms. Det gamle olie monster kunne jo sluge 200 liter hver 14 dag.

3 dage efter det blev bestilt blev anlæget leveret hos mig, fragtmanden kørte det ind i lade for mig, osv. God service der. Der gik så 3-4 uger før fyrrummet var færdigt, der skulle laves et nyt i laden, i stedet for det gamle. Mange aftener og weekender gik med at få det hele på plads, og endelig en dag stod det færdigt. Dagen inden havde jeg været ude og køre piller i sneglen, veje af efter skemaet, osv. Så det hele var klart når jeg fik koblet det nye på det gamle.

Den efterfølgende dag fik jeg lukket vand på det hele, udluftet osv. Fyret blev sat i stikkontakten, og tændknappen blev holdt inde. Vupti, 4 min senere var der liv i den. Jeg stod længe og kiggede på det, og tænkte "Var det bare det ?" Nå, men det måtte det jo være, jeg gik så ind for at få aftensmad, og kom ud en time senere, og der var vandet så godt som varmt. Altså alt i alt er det et utroligt nemt anlæg at starte op, og for den sags skyld indstille, og rengøre. Hvis man bare gider se i brugsanvisningen, så er det noget alle kan klare.

Jeg har nu kørt med det nogen måneder, og har kun haft et stop (Som ikke var min egen skyld) en lille dum pille havde på en eller anden måde sat sig fast i sneglen nede ved brænderen, hvilket resulterede i at fyret viste fejl. Ellers har der overhovedet ikke været andre problemer.

Forbruget har her i vintermånederne lagt ret stabilt på omkring 28 kg i døgnet. Mit hus er på 170m2 og en varmvandsbeholder på 150 liter. Og den eneste isolering der findes i huset ligger på loftet, alle ydervæge er masive vægge. Så enligt er forbruget ret flot syntes jeg. Jeg har 19-21 grader i huset.

Servicen fra forhandleren har som sådan været udmærket, tingene er kommet til tiden (med undtagelse af skorstenen) Nu er der heldigtvis ikke noget som er gået i stykker endnu, så hvad det angår ved jeg ikke.

Jeg køre med 8 mm. piller fra min nabo.

Første læs var nogen unavngivne svenskepiller, det kørte bare. - 1650 kr for 960 kg.
Næste læs var polske pille som han selv pakkede i poser, det var også fint. dog lidt meget smuld. - 1650 kr for 960kg.
Så havde jeg nogen shell piller, som jeg ikke var tilfredse med, i forhold til prisen.- Byttet for noget træ, men ca. 2-2200 kr pr 960 kg.
Nu har jeg så et læs fra overgårdgods, som brænder rigtigt fint. 1750 kr. for 960 kg.

Alle piller er købt gennem min nabo.

Min lille scotte kan snart køre med hvad piller det skulle være, den er bestemt ikke kræsen. Det eneste problem er hvis der er meget smuld, så kan sneglen på et tidspunkt ikke få fat i pillerne, og køre bare rundt i smuldet. Hvilket vil sige fyret går ud.

Men hvis man ser på helheden, så kan jeg klart anbefale anlæget. I forhold til prisen, er det bare super godt.

Hvis nogen vil se anlæget, skal de være velkommne. Jeg bor i 6230 Rødekro.
Mvh Thomas Hansen


Brugeravatar
icemas
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 1
Tilmeldt: 13 mar 2010 14:46
Mit fyr: Oliefyr
Areal: 200
Brændsel: Olie
Fremviser gerne i postnummer: 7480
Årligt forbrug: 2500 liter

Re: Scottepillebrænder på Opopkedel

Indlæg af icemas » 14 mar 2010 14:52

Hejsa

Jeg ville blot høre hvad dine erfaring er nu, efter at have haft anlægt kørende i et stykke tid, formoder at du stadig har det.

Jeg står og overvejer samme type, så har du nogen som man bør vide eller ting der ikke står i manualen, ville jeg være glad for hvis du ville dele det med mig.

På forhånd tak
Med venlig hilsen

Thomas Jessen

Besvar