Side 1 af 2

Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 07 feb 2011 20:37
af Motosport
Jeg er helt grøn med pillefyr, og har netop fået mit 10KW Scotte fyr installeret i fredags. Det har kørt fint siden start, og bortset fra lidt nedregulering af luften for at få en tilpas flamme, har det bare kørt og typisk ligget omkring 20-30% ydelse og enkelte gange op på 40-50% og ned på 10%.

Da jeg så kom hjem i eftermiddags, kørte det på 100% ydelse og kedeltemperaturen var på vej nedad.. Stod på 52 grader og faldende. Jeg tjekkede flammen der så fin ud og tjekkede så igen lidt senere, men nu var temperaturen faldet til 40 grader. Der har den så ligget, plus/minus 1 grad, de sidste 4 timer mens fyret kører 100%. Der er ikke noget særligt forbrug, rigelig varmt i huset og intet vandforbrug. Flammen ser fin og kraftig ud og der er godt med bål i kedlen (jeg har justeret luften ned til 75% ved 100% last) Jeg har ikke temp.måler i skorstenen, men jeg kan sagtens holde på den med hånden, ligesom jeg hele tiden har kunnet, så det virker ikke som om at varmen fiser op gennem skorstenen. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor den lige pludselig ikke kan holde temperaturen..

Hvad gør jeg forkert, og hvad skal jeg gøre for at afhjælpe problemet..??

På forhånd tak,

Alex.

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 07 feb 2011 21:02
af neist
Kan det mon være din kedel temp føler den er gal med, hvordan er den monteret ?

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 07 feb 2011 21:04
af pille bruger
Måske du har luft i systemet ?
Hvis du har: sluk pumpen og lyt om det klukker.
Så luft ud og start den igen.
Det vil blive ved sådan et par dage.

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 07 feb 2011 21:16
af levi
Har du bypass ventil på ?

Har du trækstabilisator i skorstenen ?

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 07 feb 2011 21:37
af Motosport
Neist: kedel temp.føleren er monteret af smeden og sidder i siden af kedlen, og da den jo er helt ny og har fungeret fint de første par dage, kan det vel næppe være den der er problemet..

Pillebruger: Jeg har et par radiatorer på 1. salen som jeg har luftet ud et par gange, dog uden at der kom luft ud. Men derfor kan der jo godt være luft i systemet alligevel, så jeg prøvet af følge dit råd og se om det hjælper..

Søren: bypass ventil, er det shunt ventilen du mener.? i så fald ja, jeg har shunt på, og den er sat til 45 grader af smeden. Jeg har også trækstabilisator og den står pt på 10gr. Jeg har formentlig ret godt træk i min skorsten, for den første dag måtte jeg justere luften godt ned fra de standard 100% til 60-70% i både høj og lav last for at få en god flamme. Og det har også fungeret fint lige indtil nu.. Desuden er skorstenen som nævnt ikke varmere end jeg kan holde hånden på i ubegrænset tid.

Alex.

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 07 feb 2011 21:52
af Motosport
Nå, inden jeg nåede at komme i gang med at lufte ud, har fyret tilsyneladende stabiliseret sig. Nu er temperaturen hvor den skal være, og ydelsen ligger på 38%. Jeg luftede dog ud alligevel, så nu er der vel ikke andet at gøre end at vente og se om situationen gentager sig.. Jeg kan dog stadig ikke forstå, hvorfor den kørte med 100% last i adskellige timer uden at kunne få kedeltemperaturen op.??

Men tak for de gode forslag alligevel, jeg vender sikkert tilbage hvis der sker igen. Rart at vide, at man kan trække på den store erfaring herinde.. :o)

Mvh. Alex.

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 07 feb 2011 22:18
af abn
Ved påfyldning af anlæg kan man godt døje med luft i op til en måned, selvfølgelig alt efter hvor meget vand man har i sit system. Der kommer meget luft med ind i vandet. Der skal sikkert luftes ud igen.

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 07 feb 2011 22:22
af Frank_Rasmussen
Det er en naturlov at energi ikke kan forsvinde...

Hvis du køber en KTY81-210 temperatur-føler (det er samme type som f.eks. kedeltemperaturmåleren), f.eks. til ca. 100 kr. på eBay, så du kan følge med i returtemperaturen. En lignende føler kan også bruges til at overvåge varmvandsbeholderen.

En flowmåler (se. f.eks. http://www.dvcenter.dk/index/tilbehoer-1764#p33487 ) er sikkert lidt besværlig at installere nu; men den kan virkelig sandsynliggøre, at ydelsen bliver brugt fornuftigt.

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 08 feb 2011 09:54
af Motosport
Nu er den gal igen.. da jeg stod op i morges kørte fyret igen på 100% ydelse, men kedeltemperaturen var kun 35 gr. Flammen ser umiddelbart fin ud og der er godt bål i kedlen. Jeg prøvede igen at lufte ud, men der var stort ikke noget luft i systemet. Kedeltemperaturen steg kortvarigt mens jeg havde cirkulationspumpen slukket, men faldt igen til under 40 gr straks da jeg tændte for pumpen..

Jeg er virkelig på herrens mark her, og kan simpelthen ikke forstå hvorfor fyret ikke kan varme vandet op.??

Så fortsæt endelig med jeres gode råd og ideer, for jeg har virkelig brug for dem..

Alex.

Re: Min kedeltemperatur vil ikke op..?

: 08 feb 2011 10:09
af themasterdk
Har du gulv varme i huset?? har du selv sat dit fyr op, eller er det et vvs firma der har lavet det? så kan du jo evt ringe til dem og sige der er noget galt med det, der må jo også være noget garanti på det hos forhandler. men det må næsten, være din temp føler, der ik virker eller utroligt meget luft i systemet :D