Side 1 af 1

Alarm, brand og noget der er knækket

: 20 nov 2023 16:36
af Bakkegaarden
Efter besøg af skorstensfejer i dag gik mit fyr i alarm med varm skakt. Da jeg kom ned i fyrrummet var smelteslangen smeltet (og det var trykføler i øvrigt også)
Jeg skiftede slangen og ville starte op igen. Men fik beskeden at brænderstikket ikke var sat til. Men det er det. Da jeg så tog kappen af brænder så jeg noget der var knækket. Aner ikke hvordan, eller om der er noget sammenhæng.
Men jeg plejer at kunne få sparket gang i fyret ligemeget hvad der næsten har været galt. Men den her gang ved jeg ikke rigtig hvor jeg skal starte.
Nu blinker den i øvrigt varm skakt igen.

Re: Alarm, brand og noget der er knækket

: 20 nov 2023 17:01
af Bakkegaarden
Nå, men jeg fandt en ny modtryksføler som jeg monterede. Den sagde stadig varm skakt.
Trak overkogssikringen ud og satte den i igen. Så forsvandt alarmen.
Nu har jeg prøvet at starte op igen. Men det bekymrer mig at det hele blev så overophedet.

Re: Alarm, brand og noget der er knækket

: 20 nov 2023 17:55
af Bakkegaarden
...og 10 min. efter opstart går den i alarm pga. varm skakt.

Re: Alarm, brand og noget der er knækket

: 20 nov 2023 18:36
af Jens
Tyder på stoppet skorsten / røgrør eller andet på røgens vej ud af kedel.
Lader til, at det lige nu er nemmest vej op i skakten.

Re: Alarm, brand og noget der er knækket

: 20 nov 2023 19:43
af kivi
Der er knækket noget af blæseren, virker den?
Ellers tror pokker du får varm skakt.

Re: Alarm, brand og noget der er knækket

: 21 nov 2023 21:01
af Bakkegaarden
Status; efter at have smeltet 2 stk. smelteslanger og 2 stk. modtryksfølere i går aftes, hvorefter strømmen i huset så også gik, gav jeg op og måtte finde el-radiatorerne frem for natten.
I dag fortsatte fejlsøgningen så, og jeg fandt ud af at varmen havde smeltet ledningen på en kondensator, som så var skyld i strømmen der var gået.
Jeg fik startet fyret op igen, men måtte konstatere at røgen stadig ikke fandt ud.
Skilte så hele røgrøret og fandt ud af at der var tætpakket med aske og sodflager.

Nu kører det langt om længe, og billederne er sendt til skorstensfejeren. Er spændt på at høre om det bare er noget man må forvente, når man har haft besøg af ham..

Re: Alarm, brand og noget der er knækket

: 21 nov 2023 21:02
af Bakkegaarden
kivi skrev: 20 nov 2023 19:43 Der er knækket noget af blæseren, virker den?
Ellers tror pokker du får varm skakt.
Kører fint selvom den er knækket. Nåede ellers at hente en ny, som jeg nu må returnere.