Indlæg
af USP »
Hej Igen.
Ja, vi er stadig godt tilfreds med fyret. C-service har lige været forbi igen og udbedret de sidste mangler.
De problemer der har været med fyret skyldes nok udelukkende, at montøren havde for travlt i den periode, hvor fyret blev installeret. Derfor har der efter min mening været for meget sjusk med installationen. Til leverandørens forsvar skal jeg dog indrømme, at han har udbredret de problemer, der har været så hurtigt som muligt hver gang.
Jeg har lige anbefalet fyret til min far, hvilket alligevel siger noget om min tilfredshed. Han skal have fyret inde i huset, så jeg har anbefalet ham den model uden automatisk rens, idet den larmer en del når den kører.
Jeg kan se, at andre har påpeget magasinet størrelse som et problem. Mit anlæg er sat op således, at det selv henter fra en større silo, når det mangler piller. Denne del af systemet har været slået fra i en tid. I den periode, hvor jeg selv har stået for fyldningen har jeg kunne konstatere, at jeg har fyldt fyret op hver ca. 6 dag. Jeg varmer 161 kvm, der af hensyn til ungerne sjældent er under 22 grader varmt. Huset er fra 66, så det er ikke super isoleret. Herudover har vi en 160 liter varm vandsbeholder, og vi kan godt lide lange bade.
Jeg fik leveret 3,5 ton piller den 1. oktober 2011, og jeg gætter på, at der er cirka 1 ton tilbage i siloen. Prisen for pillerne var 7.000 kr.
Alt i alt har vi aldrig haft det varmere til så billige penge.
Med hensyn til aske så har jeg tømt askespanden 3-4 gange, men der har også været lidt problemer med piller, der ikke var helt brændt af, og som derfor fyldte lidt mere.
Jeg tillader mig at poste dette svar, så alle kan have gavn af det.
Held og lykke med det videre valg.