Indlæg
af landrover »
At en multi 22 er ikke er fejlfri kan jeg bevidne.
Grunden til at der skrives så lidt om det her på forum er at folk har travlt med at rive sig i håret samtidig med at de står og spekulerer over hvad de skal stille op med deres umulige anlæg.
Jeg fik mit monteret for 5 år siden og har siden da tilbragt ca. 1-2 timer i fyrrummet pr. uge lige siden. Jeg har haft tilbagebrændinger, brugt ca. 10 meter nedfaldsrør, boret større huller i hærden(på foranledning fra producenten) samt skåret riller i hærden for mere luft, skilt sneglen ad 5-10 gange, skiftet gearkasse på sneglen, svejset en knækket snegl 2 gange, skiftet 11 eltændere, haft et 1½ til 2 gange så højt forbrug som andre med samme størrelse hus og anlæg, haft 2 eksplosioner i kedlen som har resulteret i ny snegl og ny styring begge gange.
Så, i mine øjne er dette anlæg virkelig en tidsrøver.
Ydermere så mangler der virkelig nogle seriøse service folk på området som rent faktisk kommer når man ringer til dem, og som kan give en ordentlig vejledning.
Næste hus bliver med jordvarme, eller forhåbentlig fjernvarme.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Rune Jakobsen
Tømrer i fritid og fuldtid
-bryder mig ikke om at bruge tid på mit pillefyr, men det er desværre nødvendigt-