Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum
Glykol i solfanger
- pelle
- Supporter
- Indlæg: 3399
- Tilmeldt: 21 feb 2008 18:05
- Mit fyr: vigas 25 gasogen 2x1200 l akku
- Areal: 240
- Brændsel: gran og fyr og sol
- Fremviser gerne i postnummer: 6900
- Årligt forbrug: 3.5 tons træ pr. år
- Geografisk sted: lidt syd for herning
- Givet likes: 295 gange
- Modtaget likes: 367 gange
Re: Glykol i solfanger
http://translate.google.dk/translate?hl ... %26hl%3Dda
Nå. ikke det bedste link. Men du har ret Emborg. Du kan læse nederst i linket. at monoetylenglykol er meget giftigt det er propylenglykol ikke i nær den grad.
men det udgør vel kun en fare hvis, der sker en sammenblanding af det varme brugsvand og solvarmevæsken. For det med at det kan komme ud på jorden, det er vel ikke det. Jeg mener en køler på bilen kan jo også lække. Nå, jeg vil alligevel bruge Etylenglykol. For det er da den eneste forskel, som jeg ser det. I mit system kan jeg vælge helt at lade solvarmeveksleren varme centralvarmevandet op og centralvarmevandet varme brugsvandet op.via veksler. Sker der en utæthed/trykfald i solkredsen, bliver det ledt i centralvarmevandet.
med venlig hilsen
Pelle
Nå. ikke det bedste link. Men du har ret Emborg. Du kan læse nederst i linket. at monoetylenglykol er meget giftigt det er propylenglykol ikke i nær den grad.
men det udgør vel kun en fare hvis, der sker en sammenblanding af det varme brugsvand og solvarmevæsken. For det med at det kan komme ud på jorden, det er vel ikke det. Jeg mener en køler på bilen kan jo også lække. Nå, jeg vil alligevel bruge Etylenglykol. For det er da den eneste forskel, som jeg ser det. I mit system kan jeg vælge helt at lade solvarmeveksleren varme centralvarmevandet op og centralvarmevandet varme brugsvandet op.via veksler. Sker der en utæthed/trykfald i solkredsen, bliver det ledt i centralvarmevandet.
med venlig hilsen
Pelle
Solceller 7.6 kw anlæg. 40 x 190 watt. 42 gr. taghældning. 25 gr. mod vest fra stik syd. 2 stk 3 kw KLNE invertere.
V. pumpe Luft/luft . Panasonic. CS.HE9LKE/ CU.HE9LKE
Livet er ikke så fattigt på glæder, når bare man kommer de rigtige steder.
V. pumpe Luft/luft . Panasonic. CS.HE9LKE/ CU.HE9LKE
Livet er ikke så fattigt på glæder, når bare man kommer de rigtige steder.
-
- Stoker II
- Indlæg: 50
- Tilmeldt: 05 apr 2007 20:50
- Geografisk sted: Langeskov Fyn
Re: Glykol i solfanger
Hej
Forskellen på almindelig glykol og den specielle solfanger væske har noget med varmebestandigheden at gøre. Det er vigtigt at sikre sig at det glykol der fyldes på et solfangeranlæg kan klare de høje temperaturer der kan forekomme i tilfælde af at solfangeren koger. Almindelig glykol til biler er jo normaltvis ikke beregnet til højere temperatur end ca 110 grader. Såfremt temperaturen bliver for høj kan glykolen klumpe og dermed kan man få forstoppelse i solfangeranlægget.
mvh.
Bjarne
Forskellen på almindelig glykol og den specielle solfanger væske har noget med varmebestandigheden at gøre. Det er vigtigt at sikre sig at det glykol der fyldes på et solfangeranlæg kan klare de høje temperaturer der kan forekomme i tilfælde af at solfangeren koger. Almindelig glykol til biler er jo normaltvis ikke beregnet til højere temperatur end ca 110 grader. Såfremt temperaturen bliver for høj kan glykolen klumpe og dermed kan man få forstoppelse i solfangeranlægget.
mvh.
Bjarne
- pelle
- Supporter
- Indlæg: 3399
- Tilmeldt: 21 feb 2008 18:05
- Mit fyr: vigas 25 gasogen 2x1200 l akku
- Areal: 240
- Brændsel: gran og fyr og sol
- Fremviser gerne i postnummer: 6900
- Årligt forbrug: 3.5 tons træ pr. år
- Geografisk sted: lidt syd for herning
- Givet likes: 295 gange
- Modtaget likes: 367 gange
Re: Glykol i solfanger
Hej Sol-eco
Ok, godt svar. Men jeg kan se man kan købe propylenglykol som solvarmevæske. Er det så tilsat noget der gør det mere temp. bestandig. Er det tyfocor LS du mener er det rigtige at bruge.
med venlig hilsen
Pelle
Ok, godt svar. Men jeg kan se man kan købe propylenglykol som solvarmevæske. Er det så tilsat noget der gør det mere temp. bestandig. Er det tyfocor LS du mener er det rigtige at bruge.
med venlig hilsen
Pelle
Solceller 7.6 kw anlæg. 40 x 190 watt. 42 gr. taghældning. 25 gr. mod vest fra stik syd. 2 stk 3 kw KLNE invertere.
V. pumpe Luft/luft . Panasonic. CS.HE9LKE/ CU.HE9LKE
Livet er ikke så fattigt på glæder, når bare man kommer de rigtige steder.
V. pumpe Luft/luft . Panasonic. CS.HE9LKE/ CU.HE9LKE
Livet er ikke så fattigt på glæder, når bare man kommer de rigtige steder.
- Ernst Drastrup
- Supporter
- Indlæg: 1514
- Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
- Geografisk sted: Arden
- Modtaget likes: 7 gange
- Kontakt:
Re: Glykol i solfanger
Hej Emborg.
Vi brugte altid en inhibiteret propylenglÿcol som frostvæske til solfangeranlæg.
At det er inhibiteret betyder, at det er blevet til alm. "blødt" vand, som ikke er aggresivt i nogen retning.
Med venlig hilsen
Ernst
Første smed med solvarme i dk.
Vi brugte altid en inhibiteret propylenglÿcol som frostvæske til solfangeranlæg.
At det er inhibiteret betyder, at det er blevet til alm. "blødt" vand, som ikke er aggresivt i nogen retning.
Med venlig hilsen
Ernst
Første smed med solvarme i dk.
- Emborg41
- Stoker IX
- Indlæg: 355
- Tilmeldt: 29 apr 2008 13:56
- Mit fyr: Scotte på Opop kedel + Solvarme
- Areal: 230 + kælder
- Brændsel: piller
- Fremviser gerne i postnummer: 9300
- Årligt forbrug: ca. 7 Tons
- Geografisk sted: Nordjylland
-
- Stoker I
- Indlæg: 4
- Tilmeldt: 09 apr 2009 14:40
Re: Glykol i solfanger
Hej!
Ethylenglycol er giftigt, så i Danmark bruges det ikke som solfangervæske i tilfælde af et læk. Der er risiko for opblanding med brugsvand.
Propylenglycol er bedste alternativ når man vil frostsikre sit anlæg. Glykolblandinger bruges i vores klima netop for at frostsikre.
Både vand og ethylenglycolblandinger er bedre varmeledende medier. Et drainback system løser frostproblemer, da man kan tømme det i frostvejr og f.eks. om natten. Derfor ses f.eks. mange drainback systemer i Holland.
Glykolblandinger har også højere kogepunkt, hvilket er heldigt i forhold til at sikre mod kogning i solfangerkredsen. Det er nødvendigt at sikre sit anlæg mod at glykolblandingens kogepunkt overskrides, da glykol der har kogt bliver til en syre. For høje temperatuerer kan også skade komponenter, f.eks. cirkulationspumpen.
Mvh.
Anne Pedersen
Ethylenglycol er giftigt, så i Danmark bruges det ikke som solfangervæske i tilfælde af et læk. Der er risiko for opblanding med brugsvand.
Propylenglycol er bedste alternativ når man vil frostsikre sit anlæg. Glykolblandinger bruges i vores klima netop for at frostsikre.
Både vand og ethylenglycolblandinger er bedre varmeledende medier. Et drainback system løser frostproblemer, da man kan tømme det i frostvejr og f.eks. om natten. Derfor ses f.eks. mange drainback systemer i Holland.
Glykolblandinger har også højere kogepunkt, hvilket er heldigt i forhold til at sikre mod kogning i solfangerkredsen. Det er nødvendigt at sikre sit anlæg mod at glykolblandingens kogepunkt overskrides, da glykol der har kogt bliver til en syre. For høje temperatuerer kan også skade komponenter, f.eks. cirkulationspumpen.
Mvh.
Anne Pedersen
- Ernst Drastrup
- Supporter
- Indlæg: 1514
- Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
- Geografisk sted: Arden
- Modtaget likes: 7 gange
- Kontakt:
Re: Glykol i solfanger
Hej Anne P.
Vi brugte altid en inhibiteret propylenglykol, da vi for mange år siden lavede mange solvarmeanlæg.
Hvor har du al din viden fra.??
Vi brugte altid en inhibiteret propylenglykol, da vi for mange år siden lavede mange solvarmeanlæg.
Hvor har du al din viden fra.??
-
- Stoker I
- Indlæg: 4
- Tilmeldt: 09 apr 2009 14:40
Re: Glykol i solfanger
Hej Ernst.
Jeg kender ikke til inhiberet propylenglykol, men det lyder interessant at det får egenskaber som blødt vand (skal blødt her stadig forstås som lavt kalkindhold?). Ved du om varmeledningsevnen ændres også? Hvad med fryse- og kogepunkt osv?
Jeg skriver speciale fra Danmarks Tekniske Universitet omkring solfangere. Jeg har gennem studiet arbejdet meget med solenergiudnyttelse. Mit speciale omhandler test af tre anlæg, der sælges i Danmark af tre forskellige firmaer.
Installerer du stadig solvarmeanlæg i det hverv som smed?
Mvh. Anne Pedersen
Jeg kender ikke til inhiberet propylenglykol, men det lyder interessant at det får egenskaber som blødt vand (skal blødt her stadig forstås som lavt kalkindhold?). Ved du om varmeledningsevnen ændres også? Hvad med fryse- og kogepunkt osv?
Jeg skriver speciale fra Danmarks Tekniske Universitet omkring solfangere. Jeg har gennem studiet arbejdet meget med solenergiudnyttelse. Mit speciale omhandler test af tre anlæg, der sælges i Danmark af tre forskellige firmaer.
Installerer du stadig solvarmeanlæg i det hverv som smed?
Mvh. Anne Pedersen
- Ernst Drastrup
- Supporter
- Indlæg: 1514
- Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
- Geografisk sted: Arden
- Modtaget likes: 7 gange
- Kontakt:
Re: Glykol i solfanger
Hej Anne Pedersen.
Nej er årgang 31 og har ikke haft virksomhed de sidste femten år.
Jeg var med lige fra starten, og deltog tit i møder over på DTH. som det hed dengang.
Jeg kan udmærket huske Proffessor Vang Korsgaard , - ing. Peter Vejsig, - Peter Christensen, - S. Svendsen, -
Per Alling, K.P. Dansk Solvarme, - Svend Andersen ARCON, - Emanuel Brender "Banjo" fra BATEC, -og mange flere.
Jeg husker også, at der var store problemer med hensyn til hvilken frostvæske, man burde anvende.
Så blev man engie om, at lave dobbeltadskillelse i combitanken, så kunne forstvæsken slet ikke komme over i det varme brugsvand.
Jeg husker ikke navnet på en ny ingeniør, der blev ansat på prøvestationen, han havde arbejdet som mekaniker, og fortalte, at en vis type glycol eroderede alminiumstopstykker og termostater i bilmotorer. Her er en af de combitanke, vi lavede en hel del af. Koldtvandsledningen gik først gennem en spiral, der lå inde mellem veksleren til solvarmen, inde det gik videre op i den indbyggede v.v.beholder. Det havde to formål, dels blev vandet forvarmet, inden det gik op i beholderen, og dels var det med til at afkøle solvarmeveksleren, så man flyttede sig i en positiv retning på effektivitetsskalaen, ved at pumpe noget koldere væske ud til fangerne.
Hvis du ser Nanna Hartmann i isoleringsafdelingen, må du endelig hilse hende fra
Nej er årgang 31 og har ikke haft virksomhed de sidste femten år.
Jeg var med lige fra starten, og deltog tit i møder over på DTH. som det hed dengang.
Jeg kan udmærket huske Proffessor Vang Korsgaard , - ing. Peter Vejsig, - Peter Christensen, - S. Svendsen, -
Per Alling, K.P. Dansk Solvarme, - Svend Andersen ARCON, - Emanuel Brender "Banjo" fra BATEC, -og mange flere.
Jeg husker også, at der var store problemer med hensyn til hvilken frostvæske, man burde anvende.
Så blev man engie om, at lave dobbeltadskillelse i combitanken, så kunne forstvæsken slet ikke komme over i det varme brugsvand.
Jeg husker ikke navnet på en ny ingeniør, der blev ansat på prøvestationen, han havde arbejdet som mekaniker, og fortalte, at en vis type glycol eroderede alminiumstopstykker og termostater i bilmotorer. Her er en af de combitanke, vi lavede en hel del af. Koldtvandsledningen gik først gennem en spiral, der lå inde mellem veksleren til solvarmen, inde det gik videre op i den indbyggede v.v.beholder. Det havde to formål, dels blev vandet forvarmet, inden det gik op i beholderen, og dels var det med til at afkøle solvarmeveksleren, så man flyttede sig i en positiv retning på effektivitetsskalaen, ved at pumpe noget koldere væske ud til fangerne.
Hvis du ser Nanna Hartmann i isoleringsafdelingen, må du endelig hilse hende fra
-
- Stoker I
- Indlæg: 4
- Tilmeldt: 09 apr 2009 14:40
Re: Glykol i solfanger
Hej igen.
Der har været lidt udskiftning derude. En del af dem er der dog stadig, ligesom en del af dem du nævner fra andre steder også er aktive endnu.
"Solvarmemanden" på DTU er nu Simon Furbo. Han blev phD i 1984 og har næsten været der lige siden.
Nanna Hartmann er ikke en jeg kender desværre.
Jeg håber du nyder dit otium - ogh ar solvarme i huset:)
Mvh. Anne
Der har været lidt udskiftning derude. En del af dem er der dog stadig, ligesom en del af dem du nævner fra andre steder også er aktive endnu.
"Solvarmemanden" på DTU er nu Simon Furbo. Han blev phD i 1984 og har næsten været der lige siden.
Nanna Hartmann er ikke en jeg kender desværre.
Jeg håber du nyder dit otium - ogh ar solvarme i huset:)
Mvh. Anne