Side 1 af 2

køling af solvarme

: 14 jul 2018 19:45
af lille_smed
hvad har i gjort for at komme af med alt den varme denne dejlige sommer har givet os .??

jeg fik ikke mit solvarme op her i foråret, og det er jeg endelig også glad for. da jeg vil have problemer med at afsætte alt den varme.

vil en kalorifere 12kw være nok i denne varme. sat op i mit værksted .??

Re: køling af solvarme

: 14 jul 2018 20:53
af John Skov Jensen
Jeg har selv et sand akkumulerings lager under huset, det kan nappe alt det varme der kan stoppes ned i det.

Om en 12 kw kalorifære vil være nok, afh. selvfølgelig af hvor stor din fanger er.
Mine 120 rør laver sjældent mere end 8 kw, men pladefangere har højere peak ydelse end vacuum rør. De 120 rør svarer til ca 10 kvm pladefanger. Så 12 kw kalorifære burde være nok til 10 kvm pladefanger

Re: køling af solvarme

: 15 jul 2018 07:17
af lille_smed
anlægget kommer til at bestå af 8m2 fangere og 1000l buffer tank

Re: køling af solvarme

: 15 jul 2018 10:54
af JFinderup
Her har det balanceret fint endnu - max temp i manifolden til vakuumrørene har været 97,1
Styringen kan sende vandet fra buffer en tur ud over fyrets kedel skulle buffer komme over 90 - den har indtil nu været på maks 86,4 - så den handling har ikke været aktiveret endnu.
Hvis det ikke er nok har jeg radiatorer i kælder og noget tung gulvvarme jeg kan lukke op for.

Re: køling af solvarme

: 15 jul 2018 12:54
af Jan-DK
Jeg har sat tre alm. radiator op i mit system. Der er så mont. en trevejs ventil med motor som er koblet til min styring. Så når temp. er før høj lukker den op til radiatoren og når temp. er faldet igen køre den videre som normalt.

Re: køling af solvarme

: 12 aug 2018 07:47
af hdsit
Jeg har sat en maks. temperatur i toppen af min akk. tank på 500l til 75 grader. Den nåede jeg en del gange, og det åbnede, via solstyringen, en 2-vejs motorventil på min kalorifere-kreds (35 kw) og en aktuator, min kalorifere som varmeaftager. Den er dog noget langsom til at aftage varmen - og også noget dyr i drift af blæseren.
Jeg har desuden en termostat monteret i toppen af tanken, som ved ca. 77 grader starter en cirk. pumpe (P2), som er på min gasogen-kedel (ca. 90l. vand + ca. 500 kg. jern)
Teorien er så at kaloriferen aftager den første overskudsvarme, og når/hvis temp. i toppen så kommer op på ca. 77 grader, så afkøler gasogen-kedlen det sidste. I praksis har det fungeret fornuftigt. Gasogenkedlen er absolut mest effektivt til hurtigt at nedbringe temp. i hele kedlen. (Kan sænke temp. i hele akk. tanken med ca. 10 grader i løbet af ca. 15-20 min. Begge aftagere har været aktiveret en del gange maj-juli, og fungeret som forventet.
Den termostat jeg har i toppen af tanken har en hysterese på 10-12 grader hvilket dog er lidt for meget. det ville være nok med ca. 5 grader.
Men det kan så være der går yderligere 10 år inden vi får sådan en sommer igen, men nu skulle det være sikret.

Re: køling af solvarme

: 12 aug 2018 09:07
af JFinderup
hdsit skrev:
12 aug 2018 07:47
Jeg har sat en maks. temperatur i toppen af min akk. tank på 500l til 75 grader. Den nåede jeg en del gange, og det åbnede, via solstyringen, en 2-vejs motorventil på min kalorifere-kreds (35 kw) og en aktuator, min kalorifere som varmeaftager. Den er dog noget langsom til at aftage varmen - og også noget dyr i drift af blæseren.
Jeg har desuden en termostat monteret i toppen af tanken, som ved ca. 77 grader starter en cirk. pumpe (P2), som er på min gasogen-kedel (ca. 90l. vand + ca. 500 kg. jern)
Hvorfor har du valgt kun 75 & 77?
Er der lagret nok til det kan kører natten over og morgenen med uden at fyret starter før solen yder nok igen næste dag?
Dine makser kunne hæves 10-15 grader og du vil få færre opstart af fyret - og færre gange aflastninger går i gang.
Som nævnt er min akku maks på 90 og nødprocessen har ikke startet denne sommer.

Re: køling af solvarme

: 12 aug 2018 09:34
af hdsit
Jeg har ikke fyr på mit anlæg - kun en gasogen kedel, som står stille i sommerperioden. Varmepumpen kører stort set heller ikke i sommerperioden.
Jeg har jo direkte opvarmning af min forvarmebeholder til brugsvand fra akku-tanken - og på den står der maks. 75 grader - så det er derfor jeg satte den til det. Hvis akku-tanken er oppe omkring 70-75 er der mere end rigeligt til næste dag - hvis der kommer sol vel at mærke.
Kan jeg sætte den højere uden at det skader forvarmebeholderen?

Re: køling af solvarme

: 12 aug 2018 10:06
af JFinderup
Det kommer nok an hvad den er godkendt til og om hvilken type rørføring du har - Jern er ok - men pex har en grænse.
Nu kan jeg ikke helt gennemskue om der kommer brugsvand gennem forvarmeren - hvis der gør vil der kommer mere kalkudledning hvis temp. på brugsvand bliver så højt. .. Måske ikke et problem når du har afkalker på det kolde vand ved indløbet, men kan den fjerne al kalk?

Re: køling af solvarme

: 12 aug 2018 10:59
af hdsit
På skiltet på forvarmetanken står der max. 75gr. Og det er måske netop for at undgå kalkaflejringer.
Det er jernrør og alupex fra akku til forvarmetanken.
Har sat afkalker til næsten max. Afkalkning så vandet ligger på 2-3 dh.