Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Grundfos UPM3 pumpe

Spørgsmål vedr. solvarmeanlæg
Solfanger, Solvarmepanel, Vakuum
Besvar
LGB
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 120
Tilmeldt: 21 apr 2010 08:49
Areal: 140
Brændsel: Sol og (desværre) tvungen fjernvarme
Fremviser gerne i postnummer: 3400
Geografisk sted: Hillerød
Givet likes: 3 gange
Modtaget likes: 11 gange

Grundfos UPM3 pumpe

Indlæg af LGB » 27 maj 2018 01:15

Skal til at skifte pumper til varmesystem og solvarme, og har læst lidt om Grundfos UPM3 HYBRID. Strømforbrug, ydelse, funktioner og især prisen ... virker helt utroligt attraktivt. Men hvorfor kan jeg så ikke læse mere om denne type pumpe - hverken godt eller dårligt? Kan se den er indbygget i diverse kombi-pakker, solvarme ladesystemer osv, men kan ikke lige se noget om nogen der har bygget den ind i deres eget varmesystem.

Pumpen passer især til mit behov idet styringingen i det her hus kan regulere hastigheden på UPM3. I forhold til ALPHA2 og MAGNA3 pumper, så lader den her til at være det helt rigtige når vi er nede i de små størrelser. Den findes i 25-70-130, 25-70-180 osv, så til store applikationer kan den selvfølgelig ikke være med.

Jeg kan finde internet sider hvor den sælges, og selvfølgelig masser af hits fra Grundfos fra deres mange lokaliserede websider. Og det ser ud til den har været fremme i mindst 5 år - der er videoer og specifikationer tilbage fra 2013, måske endda før. Hvis den virkelig var så god og billig, så skulle nettet jo være fyldt med artikler fra folk der har installeret den. Og her på Stokerpro kom der ikke et eneste hit frem med UPM3 (det gør der hermed :) )


LGB
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 120
Tilmeldt: 21 apr 2010 08:49
Areal: 140
Brændsel: Sol og (desværre) tvungen fjernvarme
Fremviser gerne i postnummer: 3400
Geografisk sted: Hillerød
Givet likes: 3 gange
Modtaget likes: 11 gange

Re: Grundfos UPM3 pumpe

Indlæg af LGB » 14 jun 2018 18:20

Nu har jeg monteret tre af disse pumper, og jeg er meget tilfreds. Jeg har ikke engang sat hastigheds styring op endnu, men lader den interne styring klare det. 1300 kr for en -70 pumpe med top moderne effektivitet - det er svært at slå. At den samtidigt er relativt kompakt, er et ekstra plus for installationer med begrænset plads.

Besvar