hepsen,nemocharley skrev:Hej Flemming - jeg kan godt følge dig (tror jeg), jeg har selv samme forbehold.
Jeg tillader mig at kopiere følgende fra Varmtvandfrasolen (Niels Lyck);
"Hos Varmt vand fra solen er vi imidlertid tilhængere af et andet princip, nemlig at alle varmekilder tilsluttes bufferen og holder den varm i toppen, hvis solen ikke kan.
Det er der (mindst) to grunde til:
Det forøger effektiviteten af de fleste varmekilder (gas- og oliefyr, varmepumper, pillefyr), hvis de får lov at køre længere ad gangen. Når disse tilsluttes bufferen, skal de både opvarme det vand, der løber rundt i huset OG 100-300 liter i bufferen, hvilket betyder længere gangtid og længere pause.
Det muliggør at bufferen, hvis den kombineres med en varmtvandsstation, erstatter den varmtvandsbeholder, man ellers skulle have haft.
Buffertanken kan evt. samtidig anvendes af en brændeovn med gris eller et fastbrændselsfyr, som får en renere forbrænding og en højere nyttevirkning, hvis de får lov at køre længere tid af gangen med høj effekt, end hvis der "klatfyres".
Du kan læse mere om kombinationen buffertank, solvarmeveksler og varmtvandsstation under beskrivelsen af vores mini-/midi-/maxianlæg." - citat slut.
Jeg er IKKE kyndig i hverken pillefyr eller solvarme - for at sige det mildt, så er jeg nybegynder.
Det jeg tror på, er at en simpel buffer uden spiral/varmeveksler m elpatron og ekstern varmtvandsstation - er den mest optimale løsning for "tænd/sluk" pillefyr - men jeg er i tvivl om det også er gældende for de pillefyr, som automatisk modulerer over en større mængde KW. Dette spørgsmål har særlig relevans for mig, da jeg hælder kraftigt til Bioheaten.
Jeg kan kun opfordre, at man tager kontakt til Niels Lyck for at få dette forklaret ift. ens konkrete forhold/situation. Han er en god mand, som brænder for det han laver.
nr. 2 - NBE løsningen kan opsættes som brugsvands installation hvor nederste spiral er solvarme som opvarmer hele tanken ex 500/600L og topspiral er ex. pillefyr som tager de øverste 200L = såfremt solen ikke kan varme vandet helt op, men kun til 50 grader, så nupper fyret de 200L op til 60-65 grader = fyret skal kun knokle 200L op i temp og der bør være nok til et par bade;-)
Gennemstrømningsanlæg: instantbeholderen har en stor topspiral med stor overflade, hvorfor man kan sætte solvarme på bundspiralen igen og klare hele tanken, smide brugsvand på topspiralen og når solvarmen har varmet 500/600L op til 75/80 grader, så laves det varme vand via gennemstrømning i topspiralen med den som veksler. når solen så ikke kan varme beholderen nok op, så er fyret til til top og bund (kold vand ind + varmt vand ud) og varmer så de 500/600L op til 60-65 grader for så topspiralen igen varmer vandet op via veksler som skrevet ovenfor.. her skal fyret bare arbejde med 500/600L vand og ikke kun 200L som i eksempel 1.
min holdning er, at i en husstandsinstallation så vil eksempel 1 være den med most value for money, og den hvor færrest money benyttes til at lave varmt vand når solen ikke selv kan..
især med modulerende pillefyr og ikke et start/stop..
håber ovenstående kan bruges i dine overvejelser;-)