Varmepumpe og Akku tank

[Hjemme teori]

Du har ret i at hvis man øger temperaturen i buffer over drifts temperaturen for at gemme energi er der en forringet virkningsgrad.

Men det er heller ikke meningen med en buffer til VP. Meningen er at køre VP'en med den temperatur huset har behov for for at få varme nok. Og på huset er nødt til at være en diff på frem og retur, ellers afsættes der jo ikke noget varme.

Denne diff skal pumpen så også køre med. Sætter man så en buffer ind kan man spare da pumpen kan køre med en højere ydelse i længere tid, som beskrevet ovenfor. Og vil man bruge buffer til at gemme varme til spidsbelastnings tidspunkter for at kunne købe billig strøm er løsningen ikke at hæve temperatur i buffer, men at have en buffer der er stor nok. Samt at tvangstyre at den bliver fyldt inden spidsbelastningsperioderne.

[kreller]

Jeg har ikke selv andet end den lille buffer der er indbygget i indedelen, men har en kammerat med samme anlæg, der sidste år fik sat en 600l buffer på for, at kunne undgå produktion i de dyre timer. Det blev lavet så han kan styre om bufferen er med eller ej og han derfor kunne køre test med og uden. Hans konklusion er, at det ikke har kunnet svare sig at lave den investering. Vp kører i 5-6 timer for at varme de 600l op og blokerer han ikke vp derefter, så sjat fylder den de 600l med noget lignende 20min pjatkørsel. Komfort temperaturen svingede en del.

[Smoelfen]

Jeg har ikke selv andet end den lille buffer der er indbygget i indedelen, men har en kammerat med samme anlæg, der sidste år fik sat en 600l buffer på for, at kunne undgå produktion i de dyre timer. Det blev lavet så han kan styre om bufferen er med eller ej og han derfor kunne køre test med og uden. Hans konklusion er, at det ikke har kunnet svare sig at lave den investering. Vp kører i 5-6 timer for at varme de 600l op og blokerer han ikke vp derefter, så sjat fylder den de 600l med noget lignende 20min pjatkørsel. Komfort temperaturen svingede en del.

Det er jo netop hellere ikke denne løsning som der spørges om. Tvivlen som jeg også starter med at beskrive, er om der kan tjenes økonomisk på at hæve temperaturen i buffer for på den måde at oplagre noget energi under den billige el tid, og herefter bruge det ”shuntet” ud i varmeanlægget i den dyre tid. Det vil netop ikke give komfortforringelse, men en dårligere virkningsgrad, til en lavere elpris. Kan det svare sig?
Det er jo netop ikke det hans forsøg viser, for så havde han hellere ikke oplevet komfortforringelsen.

At pumpen sjatkører er jo et spørgsmål om opsætning og styring af pumpen. Jeg ser en del varmepumper med forkert opsætning og installation som gør at systemet ikke kører optimalt.

Som beskrevet kører jeg selv uden shunt og kan derfor hellere ikke kører med den løsning som ideen går på. Jeg kan også til og frakoble buffer og jeg har sat den op således at man ikke oplever de små sjatkørsler som man nemt kan komme ud for.

Jeg har nu prøvet at kører pumpen under 2 forskellige situationer. Den ene med en fremløbs temperatur på 47 grader ( se vedhæftede billede ), den anden med et fremløb temperatur på 32 grader ( fik ikke sakset billedet ud ). Under kørslen med 47 grader fik jeg en virkningsgrad på 4.6 og med 32 grader fik jeg 5.0 . Ja, bedre kunne jeg ikke ramme det

Beregning: (( 5,0 / 4,6) – 1 ) x 100 % = 8,7 %
Det vil sige at hvis prisen er bare 8,7 % højere under den dyre tid, i forhold til den billige tid, kan det svare sig at oplagre energi i en buffertank, selvom virkningsgraden falder på pumpen.
Forbehold:
- Det er testet under en sommerdag, men det flytter nok ikke det store på tallene, udover at virkningsgraden falder i begge tilfælde.
- Testen er ikke total præcis da jeg selvfølgelig ikke har kunnet holde alle parameter stabilt ( udendørs temperatur, flow ( 1272 L/h i første måling og 1321 L/h i anden måling), har ikke ramt de 13 grader eksakt).
- De 2 testpunkter er statiske 32 og 47 grader hvor virkeligheden vil være en jævn opvarmning fra 32 til 47 grader, hvilket kun vil gøre regnestykket bedre for ideen.

Så med lidt kroner og øre på. Hvis prisen mellem f.eks. kl. 1400 - 1600 er 1,00 kr. og kl. 1700 - 2100 er 1,87 kr. (mener højtarif er 87 øre, ret mig hvis jeg tager fejl ) og jeg skal buffer det op i 500 L vil det kunne lade sig gøre med et overskud på:
( Buffer L x differens temperatur C ) x F / 4,6 ) x billig elpris = ( 500 x 15 ) x 0,001627907/ 4,6 x 1,00 = 2,65 kr.
( Buffer L x differens temperatur C ) x F / 5,0 ) x dyr elpris = ( 500 x 15 ) x 0,001627907/ 5,0 x 1,87 = 4,57 kr.
hvor F er den faktor der ganges med for at få den oplagrede mængde energi i kWh = 0,001627907

Så 1,92 kr. sparet på dette lille tricks. Regn selv efter med 600 L og med endnu større spænd på elprisen, og endda med større temperatur øgning.

Vil jeg selv lave dette lille stunt? Nej, det er ikke besværet vær, men det kan faktisk lade sig gøre at spare lidt penge.

Kan pumpen styres til at lave dette nummer? Ja, den jeg har kan.
Den kan også styres til det modsatte, hvor pumpen stoppes af under den dyre el pris. Jeg forsøgte i slutningen af marts at stoppe den i et par timer, og mine to mest følsomme termometre ( konen og datteren ) opdagede det ikke

jeg har akkutank på mit varmepumpe anlæg, har 300 liter, og det dur altså.

Det dur. Hvor godt dur det? Jeg bliver lidt ærgerlig over at folk skriver "det dur", "det kører bare", "det kører super" uden at vide om ens varmepumpe reelt set gør det den skal, nemlig har en ordentlig virkningsgrad og dermed et rimeligt elforbrug udover at kunne holde varmen. For det er jo egentlig det det handler om.

Hvis du mener den skal køre med højere temp pga. buffer og derfor lavere effektivitet, må dit anlæg være sat forkert op.

Anlægget er nok ikke sat forkert op med de i ovenstående virkningsgrader, og et årligt forbrug på 3900 kWh på 180 m2 fra år 1974 / 2001 og 4 fam. medlemmer.

Så i stedet for at arbejde med diff på 13 og flow på 200L/h (3kW) kører den med en buffer på 500L i stedet med et flow på 465L (7kW). og kører så i 1 time 53min med 7kW og kan så stå stille i 2 ½ time, før den så igen kører i 1t 53min.

Øøøøhhh

Medmindre køler og blæser udenfor er for små, skulle det alt andet en lige bare hjælpe på effektivitet og minimere tomgangstabet.

Vi må da håbe at fabrikaterne har sat korrekt designede køler og blæser i de split og monoblock luft/vand varmepumper der er på markedet, ellers kommer de godt nok til at tage mange maskiner retur

Du har ret i at hvis man øger temperaturen i buffer over drifts temperaturen for at gemme energi er der en forringet virkningsgrad.

Yes, det var lige det der var ideen, og som det ses, kan det lade sig gøre at tjene på det økonomisk

Men det er heller ikke meningen med en buffer til VP. Meningen er at køre VP'en med den temperatur huset har behov for for at få varme nok. Og på huset er nødt til at være en diff på frem og retur, ellers afsættes der jo ikke noget varme.

Meningen - nu er vi i en tid hvor elprisen er blevet variable over tiden på døgnet. Derfor må man da gerne tænke ud af boksen og prøve at spare lidt kroner uden at det går ud over komforten. Det var jo egentlig det tråden startede med. Om det er meningen med en buffertank eller en anden mening, er jo kun et spørgsmål om netop at bruge bufferen på en anden måde. Jeg skal ikke kloge mig i om buffertank skulle hedde akkumuleringstank eller noget tredje. Det må vi eventuelt lade være op til "pille" folket at svare på hvad sådan en tingest skal hedde. Med lidt termodynamik fra fysik på gymnasieniveau og lidt udvidet købmandsmatematik og noget praktisk måling på en pumpe, kan det vises at det kan lade sig gøre at køre et anlæg til en bedre økonomi, under de nye tider for el pris sammensætning eller mangel på samme

Denne diff skal pumpen så også køre med. Sætter man så en buffer ind kan man spare da pumpen kan køre med en højere ydelse i længere tid, som beskrevet ovenfor. Og vil man bruge buffer til at gemme varme til spidsbelastnings tidspunkter for at kunne købe billig strøm er løsningen ikke at hæve temperatur i buffer, men at have en buffer der er stor nok. Samt at tvangstyre at den bliver fyldt inden spidsbelastningsperioderne.

Spare - spare på hvad? "Køre med en højere ydelse" - Ydelse er normalt udgangseffekt fra pumpen, og måles i kW, og denne skal jo kunne dække behovet ejendommen har brug for under de fleste konditioner. Så "spare da pumpen kan køre med en højere ydelse i længere tid" giver ingen mening. Jeg tror du tænker på at opnå en bedre virkningsgrad......

Mvh Smoelfen

[Hjemme teori]

Det du svarer "Øøhh" til forstår du åbenbart ikke, fordi der ikke står ydelse, men derimod 3kW og 7kW. da du selv kalder det ydelse længere nede og "det regnes i kW". Men skriver jeg 3kW så forstår du ikke. For selvom ydelse regnes i kW er kW åbenbart ikke ydelse, hvis ikke man skriver ydelse men kun kW.

Jeg synes ellers jeg har penslet det rigelig ud.

Og det er ikke for at spille smart - men det ligner mere at du ikke vil forstå , mere end at du ikke kan forstå. så jeg hopper fra her, da jeg ikke tror vi kommer det nærmere.

[Smoelfen]

Ideen om lagring af energi i lavtarif perioden med varmepumper i buffertanke, her kaldet lagertanke, er også tænkt ind i en rapporten "INDIVIDUELLE VARMEPUMPER MED LAGER".
https://www.gate21.dk/wp-content/upload ... pumper.pdf

Rapportens Scenarie 3 side 19 er ekstrem tæt på det forsøg jeg udførte på simpel vis den anden dag. Jeg brugte netop buffertank på 200 L, her i Scenarie 3 køres der ned fra 54 C til 34 C med gulvvarme. Der tales også om en anden beholder til brugsvandsbackup. Denne findes også i mit anlæg og kører som en forvarmet beholder på 46 C på 140 L, og en efterbrænder ( temperaturen på efterbrænder kan også ses på grafen som "hotwater level 2" ) op til 56 C. Beregninger er de samme som jeg har, tallene er forskellige. Den eneste principielle forskel er shunt på gulvvarmen, den har jeg som beskrevet ikke på. Havde jeg det, ville jeg kunne køre anlægget som illustreret.

Det du svarer "Øøhh" til forstår du åbenbart ikke, fordi der ikke står ydelse, men derimod 3kW og 7kW. da du selv kalder det ydelse længere nede og "det regnes i kW". Men skriver jeg 3kW så forstår du ikke. For selvom ydelse regnes i kW er kW åbenbart ikke ydelse, hvis ikke man skriver ydelse men kun kW.

Jeg synes ellers jeg har penslet det rigelig ud.

Og det er ikke for at spille smart - men det ligner mere at du ikke vil forstå , mere end at du ikke kan forstå. så jeg hopper fra her, da jeg ikke tror vi kommer det nærmere.

Jeg vil ikke forstå, og kører ikke et varmeanlæg på latent vrøvl - og spiller smart - det fordyrer kun el forbruget

Mvh Smoelfen

[pelle]

Hej. Jeg ved godt det kan være svært, men prøv at holde bolden inde på jeres egen bane halvdel. Når jeg skriver undgår jeg helst at kommentere på hvad andre mener. Jeg skriver hvad jeg mener, og som jeg ofte har skrevet er jeg ingen ekspert, men en interesseret. Men Jeg læser med her da jeg syntes det er spændende. Men skriv hvad man har på hjertet. Jeg har kæmpe respekt for både Hjemmeteori og Smolfen og det de skriver. Så hvor er det ærgeligt at det ligesom munder ud her.

[Fiffer]

Mon det er den “ berømte” tidligere bruger troldmand der spøger i kulissen… eller måske en åndsfælle… for tonen og den kunstige overlegenhed rammer tæt på.

[Bigfoot]

Mon det er den “ berømte” tidligere bruger troldmand der spøger i kulissen… eller måske en åndsfælle… for tonen og den kunstige overlegenhed rammer tæt på.

det kan jeg garantere dig det ikke er.

For Troldmand gemmer sig aldrig, han hedder Troldmand, eller også er han ikke med på sitet.
Han har stadig en aktiv bruger og kan også opleves kommentere i sjældne tilfælde.
Men tag ikke fejl af en ting, han kan måske ikke alle regneregler for den slags, men ingen slår ham på erfaringen, for han prøver bare tingene af inden han udtaler sig. Jeg har haft ham med som rådgiver på mit anlæg nu her, og jeg har ikke fortrudt det.

At jeg skriver at det dur bare, er baseret på en simpel observation. Ville det køre anderledes uden akkutank? no idea..... jeg gider ihvertfald ikke opgive min gode stabile drift til fordel for at afprøve det.
Har jeg regnet på noget som helst inden jeg satte det op ? nix.... jeg fik en masse input, og jeg tog det ud af de input som var mulige at omsætte indenfor de rammer økonomisk og praktisk, som stod mig til rådighed, og jeg har et anlæg der bare kører.

Men ja, "jeg ved bedre" mentaliteten er bare det højere ved nogen.

[Troldmand.]

Hej og god aften. Nej troldmand spøger ikke i kulisse. Jeg har kun den ene profil på SP. Jeg læser ind i mellem med, men kommaterer aldrig, og det fordi. Da jeg lavede de første indlæg ang. varmepumpe, blev jeg kulet ned af Lintz mf. Jeg var utroværdig med mere, og der, var det så nok. I dag er jeg så langt med eksperimenter, at ikke mange kan følge med, om nogen kan. Men nok om det. Til tvivlere, jeg skriver intet på Sp. God aften til alle. Tak til dig Big, dejligt du fik lidt ud af vores skriverier.

[Smoelfen]

Hej. Jeg ved godt det kan være svært, men prøv at holde bolden inde på jeres egen bane halvdel. Når jeg skriver undgår jeg helst at kommentere på hvad andre mener. Jeg skriver hvad jeg mener, og som jeg ofte har skrevet er jeg ingen ekspert, men en interesseret. Men Jeg læser med her da jeg syntes det er spændende. Men skriv hvad man har på hjertet. Jeg har kæmpe respekt for både Hjemmeteori og Smolfen og det de skriver. Så hvor er det ærgeligt at det ligesom munder ud her.

Jeg tager dette skriv til efterretning. Det er godt skrevet. Jeg vil prøve at efterleve specielt "Når jeg skriver undgår jeg helst at kommentere på hvad andre mener". Der skal derfor også lyde en undskyldning til mit sidste udbrud overfor Hjemme teori - Det var ganske uberettiget.

Jeg er Smoelfen, og bestemt ikke Troldmand. Please, sæt mig venligst ikke i hardcore med Troldmand

Når det så er sagt, mener jeg også at SP og dets medlemmer bør kunne se på nye ideer og ikke starte med at skyde dem ned, med en form for reaktionær konservatisme der ikke har set mage. Det kan være svært, ja Pelle, og hvor er det trættende at skrive om nye ideer her, når det bare skydes ned.

Når det så kommer til ideer, vover jeg pelsen - godt nok en afstikker fra tråden, og prøver igen, så det munder ikke ud her. Jeg prøver tingene af, vi eksperimenterer og her får I så lige et par stykker af dem som jeg går i front med. Jeg leger, jeg prøver, jeg eksperimenterer, jeg prøver at dokumentere og bruger selvfølgelig fysik, matematik og masse af praktisk erfaring i hvordan det kan gøres, men prøver også at bevise at det kan bruges til noget - har en berettigelse - og ikke bare accepterer at det dur.

- Den første går på at udnytte loftsvarmen på loftet, oppe under kip. Så en af mine svenske nørdvenner og jeg tilfører varme fra loftsrummet fra loftet i en gammel lade til en luft/vand pumpe. Vi prøver at samle data op for dette projekt for at se, giver det noget energi. Vi er dog ikke kommet så langt endnu.

- Jeg ombyggede magnetisering på en synkron generator brugt til vandkraft, således at denne kunne kører "ø-drift" og forsyne et par væske/vand varmepumper, direkte på kompresserne. Energien fra det gennemstrømmende vand til turbinen blev brugt som input på væske siden, og turbinen/generator trak varmepumperne. Virkede det? Ja, men der var for meget varme og for lidt penge i det. Magnetiseringen ( PWM styret ) havde jeg lavet så smart, at vi også kunne styre turbine hastigheden ( hydraulisk ) og spænding som vi ønskede det. En alternativ form for modulering af begge pumper. Variationsområde 30 - 70 Hz. Min svenske ven fik tilladelse til at gå på grid med generatoren, så jeg byggede en ny PWM power kreds til magnetisering som har en god virkningsgrad og er nem at styre. Nu udnytter han varmen fra rummet hvor generatoren står til en af varmepumperne til brug for opvarmning. Her ses generatoren og toppen af turbinen med hydraulisk styring af turbinen forrest.

- Byggede min første PWM inverter til varmepumpen, en 3 faset sag både ind og ud, tilbage i 2004 - 2005 stykker. Den havde en rimelig dårlig virkningsgrad for nutiden men dengang var det nok noget af det bedre med de halvledere der fandtes på markedet dengang. Halvlederne blev spændt på en kæmpe køleribbe med blæser. For at hæve virkningsgraden generelt på pumpen blev halvlederne senere spændt på en kobber flange til fremløbet og halvlederne blev dermed kølet af og energien herfra indgik i opvarmningen af vandet. Hvorfor bringer jeg så denne op? Jo for som jeg skriver var virkningsgraden dårlig på kredsløbet, men den 5. generation som sidder i en af de pumper ude på markedet i dag, stammer fra det pioner projekt jeg var med i dengang. Jeg var ikke tilhænger af inverter dengang, men må sige, det giver nogle fordele at køre med. Virkningsgraden for skidtet er oppe på ca. 92 %, hvor vi startede på lidt over 50 %. I dag er meget af dette blevet til hyldevare, men det har nu været sjovt at være med til. Her ses det sidste der er tilbage af blæser og køleribber til halvlederne, som blev placeret indendørs, for udnyttelsen af varmen og for at undgå fugt i de diskrete kredsløb ( hvor de da larmede de blæser ) Husk når der tales om virkningsgrad på inverter er det power ind i forhold til power ud på selve inverter.

- Jeg har en anden ven som har brug for høj vand temperatur. Vi går med en ide om at prøve med en "kaskade" varmepumpe som vist nedenfor. Jeg sætter "" da jeg ikke er helt sikker på det er den ægte kaskade. Jeg mener den ægte kaskade er to varmepumper, hvor den ene levere energien til den næste. Den første pumpe skal kører som almindelig luft/vand varmepumpe, den næste skal kører som noget væske/vand pumpe med vand fra undergrunden. Den sidste går vi og tumler lidt med, om det skal være noget co2 eller ammoniak anlæg, og kan vi overhovedet magte en sådan opgave. Den er som det ses, kun på tegnebrættet

- En af de sidste ideer, som bestemt kun er på ide-stadiet er en gammel historie/ide som mange har haft. Sæt en brændstof motor til at trække en varmepumpe. 60 % af energien der tilføres en brændstof motor bliver til varme, de sidste 40 % kommer ud som rotationsenergi. De 40 % sættes til at trække en varmepumpe eks. luft/vand og restvarmen fra motor og varmen fra varmepumpen går til opvarmning. Lidt hurtig regning på det giver en forholdsvis lille motor, og disse er normalt ikke vandkølede. En af mine norske venner tænker stadig i denne. Vi er nede i en motor på max. 1 hk, og lidt undersøgelse af en Kubota motor er nok det nærmeste vi kommer. Generator skulle i den skitse som jeg har lavet levere AC 6 faset direkte 6 faset ensretter til inverter, mindre kapacitetsbank og da DC spændingen til inverter herved bliver mere jævn ( 12 ensrettede sinus bølgetoppe) kan motorens omdrejningstal sænkes betragteligt, i det hele taget bliver det et stort variationsområde for motor, og varmepumpen kan følge dette store reguleringsområde og varmepumpen styres til et forbrug som generatoren leverer. Han går lidt rundt om denne, han ønsker også noget miljø brændstof til en sådan motor, og så går vi lidt i stå.

- Ja, og så problem barnet. Vi er to som har næsten samme setup. Jeg har et anlæg som vist herunder. Det bygger på varme prioritering ( tre vejs ventil ), hvor brugsvandet forvarmes til ca. 46 C og herefter en efterbrænder til 56 C. Selve varmekredsen kører med en gammeldags kobling med buffertank parallelt ( Troldmands buffer :-) ) med selve opvarmningskredsen. Det er ikke den som bliver vist i alt det salgsgas som kommer med pumperne i dag, men det her virker. Anlægget har som sagt kørt sådan siden 2000 - 2001. Som beskrevet ovenfor kører det uden shunt selvfølgelig, da det bare gælder om så lav en produktions temperatur som muligt.

Der indføres en ny motorventil til buffer, den er vist i den røde boks.

Ideen med at producere til højere temperatur under lav el pris, kan lade sig gøre, ved at lade pumpen starte op med at varme gulvvarmen moduleret til lav drift ( det gør inverter pumpen selv som udgangspunkt ), den nye ventil er fuldt åben. Når temperaturen på gulvvarmen er nået lukkes alle gulvvarme aktuatorer. Pumpen fortsætter med at varme buffertanken op til f.eks. 44 C. Det vil sige, nu har gulvvarmen stadig den temperatur der ønskes ( dog er den faldet lidt under tiden brugt på opvarmningen af buffer, men ikke længere ned end under en normal stop/start periode ).
Nu bliver klokken 1700 ( den dyre pris ) og gulvvarme sættes tilbage til normal tilstand, pumpen sættes i stå som de nye pumper også kan under "smart grid styring". Herefter lukkes der lidt op for ventilen i den røde boks som kan styre flowet gennem buffer. Ved at lave en temperatur styring i fremløbet som styre denne ventil, kan der lukkes mere eller mindre vand ind i varmekredsen som behovet opstår for varme i varmekredsen.
Det er en nem måde at ombygge anlægget, det kræver kun en ventil skudt ind. Pumpen kan det meste, men ikke styring af aktuator og den nye ventil, men det kan en ESP og 50 - 100 linjers Arduino C kode.
Denne løsning vil vi prøve på min vens anlæg. Den er da smart.

Humlen i alt dette her er at vi nu har bygget varmepumpe anlæg, ja siden 1992 hvor jeg satte en DVI LV 2007 og en LV 2012 luft/varme pumper op til en dobbelt 3 etagers murermester villa på Frederiksberg, og nørdet med lave temperaturer, store virkningsgrader osv. Nu skal vi så accepterer at hvis vi vil holde komforten, så kan det lade sig gøre med et kompromis med højere temperatur, lavere virkningsgrad, og det strider mod vores hidtidige måder at bygge disse anlæg på, men det er en løsning uden komfortforringelser.

Ideen er en særdeles alternativ form for shunt, men shunt er det, "bare omvendt" vil nogle måske sige. Den er nem at indbygge og kan gøres uden konstruktive ændringer på den nuværende installation. Tanken har strejfet mig, kunne jeg PWM modulerer en gulvvarme aktuator eller to? Prøvede det, det dur ikke den er alt for svær at styre. Den er normalt bygget på en PTC modstand som varme en væske op som trykker på et stempel som trykker på ventilen, så den virker ikke så godt. Nu skal jeg finde en egnet ventil og en masse tid..

Opvarmning af buffer beregnet til ca. 1 time og med varmekapacitet til ca. 4-5 timer med 200 L buffer ved 0 C udendørs temperatur. Målt i praksis på huset hvor stort et forbrug det har ved 0 C. Mit bruger ca. 2,0 kW og hans 2,5 kW, målt i praksis. Jeg har for sjov skyld lavet en beregning ud fra husets U-værdier osv. og får et forbrug ved 0 C på ca. 1,4 kW, så der er utæt nogle steder, men sådan er det med sådan noget gammel skrammel

Den grønne kasse er reserve varmeanlæg som jeg har siddende i det tilfælde at monoblocken går i stykker eller bliver stjålet Der er også ventiler i installationen for by-pass af varmepumpen og total afkobling ud af huset ( ikke vist på tegningen ), således at huset kan holdes varmt selvom alt udenom klippes væk

- Til sidst en af mange historier fra mit professionelle liv. Svenskerne har en udfordring med masse af el i nord og ingen i syd. Så kunne man flytte det med noget 400 kV. Det skal graves ned og det bliver dyrt over 250 km, og tabet grundet den elektriske kapacitet mellem faserne og faserne og jord bliver kæmpe store. Så de har lavet 2 x 600 MW DC link, dvs. inverter i begge ender af strækningen. Disse invertere støjer elektrisk og det målte jeg så på ( Det var ok ). Virkningsgraden i sådan en inverter er oppe omkring 98-99 % med de beregninger vi har lavet og målt, men man bliver lidt chokeret over at se to håndboldbaner med kølere i hver enden af lænken, til køling af inverter. Der er en stor besparelse ved at transporterer over store afstande med DC, men de mindre tab centreret på nogle køleanlæg giver lidt stof til eftertanke. Afstanden til fjernvarme var også for store så, jeg foreslog dem at de byggede to badelande i begge ender og puttede alt varmen ned i børnebassinerne, temperaturen som disse inverter arbejde med svarer til et godt børnebassin, så de skal bare sætte nogle veksler i mellem således der ikke kommer høm høm i inverterne
På billedet ses et køleanlæg og i baggrunden ses de elektriske filter systemer til fjernelse af elektrisk støj ( 300 kV DC ) som jeg målte på.

Kom ind i kampen og leg med, det er faktisk sjovt, når det lykkedes, det er bare ikke altid det lykkedes

Mvh Smoelfen