Hej Triumph,
Fedt indlæg. -Det er præcist den granskning af min plan der er brug for!
Huset var faktisk energiklasse F da jeg købte det, (ikke engang D).
Følgende tiltag er gjort for at give huset en bedre energiklasse:
-Udskiftning af alle gamle vinduer og døre (ca. 57 m2)
-Etablering af gulvvarme i vand hvor der tidligere var radiatorer
-Etablering af Varmepumpe frem for gammelt gasfyr
-Kommende: Etablering af solvarme og solceller
jeg vil giver jer lidt indblik i baggrunden for min antagelser om husets energiforbrug.
På en typisk uge i december bruger jeg som vist på billedet 189kWh til opvarmning ved en gns temp på +1C. Min varmepumpe har den dårligste COP ved mellem +5 og -5 grader. Det har noget at gøre med hvor ofte den skal afrime.
Panasonic Cloud-loggeren viser desværre ikke COP, men kun den forbrugte energi, men i skal regne med en COP på 2,2 ved de +5 til -5 grader (i mit tilfælde) (jeg kan kun se den præcise COP ude på selve anlæggets panel)
[image]
https://www.dropbox.com/s/zxfwfftaupg2g ... 6.png?dl=0[/image]
Hopper jeg ind på fx d. 17 december og slår VP produktion af varmt brugsvand fra, får jeg følgende forbrug over hele dagen:
[image]
https://www.dropbox.com/s/nnqlcvftxg6nq ... 5.png?dl=0[/image]
(I øvrigt ser hele december således ud, dog uden data fra 1-10 december da dataloggeren ikke var installeret der.)
[image]
https://www.dropbox.com/s/jzbbmtqgbtjvm ... 2.png?dl=0[/image]
37 kWh EL forbrugt på en gennemsnitsdag i fyringssæsonnen til COP 2,2 = 81,4 kWh forbrugt til opvarmning. (varmetab på 23W/m2/t*150m2 ved gns. temp på +1C) (husk at de resterende 36 m2 er el-gulvvarme.
Som i nok kan se, kører min varmepumpe direkte fra veksler ned i den let reagerende gulvvarme. jeg har ingen buffer eller akkumuleringstank på min anlæg endnu, og derfor flyver kurven op og ned. Sikkert heller ikke det mest effektive for varmepumpen.
81,4 kWh forbrugt på et døgn, giver med de store tals lov og gennemsnit et varmeforbrug i boligen på 3,4 kWh i timen. Årets korteste dag var ca. 7 timer, men jeg tillader mig at bruge 10 timer som et gennemsnit. Det giver et oplagret varmebehov på 14timer*3,4kWh=47,6 kWh
Vi kan i al fald konkludere nogle ting her.
1.Jeg tager mig nogle massive antagelser.-Bær over med mig og se det store billede
2. på en gennemsnitlig varmedag hvor min VP har en dårlig COP værdi på 2.2 (bliver måske bedre med buffertank?) har boligen et behov på 81,4 kWh varmeenergi
3. Et varmebatteri til natten ville skulle indeholde 47,6 kWh i varmeenergi for at holde til 14 timers drift "uden brug af varmepumpen".
4. et batteri på 46,7 kWh kunne have følgende specifikationer: 1000L, temperaturforskel 41. grader (64C høj 23C lav) hvilket min varmepumpe ikke kan klare, og brug af elpatron til at løfte giver ingen mening, da solceller ikke kan levere så meget energi i december. ligeledes ved jeg ikke endnu om vacuumrørene kan levere 60+C vand i december?
4.1 Alternativt batteri kunne være: 1500L 27 grader temperaturforskel (50C høj 23C lav)
4.2. Skulle der være solskin fremme i løbet af de 10 timer, ville solceller og solvarme kombineret skulle producere både energi til batteri og dagsdrift hvilket som du rigtigt nok siger triumph, er svært at opnå fuldt ud.
5. Der skal regnes lidt mere på hvad der er realistisk. Jeg skal undersøge følgende:
5.1: Hvor meget producerer solcelleanlægget i gns om dagen i fyringssæsonnen?
5.1: hvor meget varmeenergi kan jeg forvente at solvarmen leverer med 60 vacuumrør i ca. 67 graders rejsning?
Helt grundlæggende tror jeg dog stadigvæk at jeg har ret i/ er på rette vej med følgende:
-At når jeg har solvarme og solceller, vil min varmeregning være lavere ved automatisering af oplagring af varmt vand i akkumuleringstank til natten, end hvis jeg ikke gjorde det.
-At anlægget i ikke-solskinsvejr i vintersæsonnen har en begrænset bedre ydelse med varmebatteri end ved uden.
-At anlægget i megethøj grad vil/kunne bidrage med "gratis" varme på alle de dage hvor solceller og solvarme producerer mere i dagtimerne end boligen forbruger i dagtimerne.
-At udnyttelsesgraden på solcelleanlægget hæves markant ved at varmepumpen kører "dobbelt arbejde" i dagtimerne, hvilket giver en bedre ROI på solcelleanlægget, da overproduktion fra solceller minimeres
-At solvarme og akkumuleringtank stadigvæk er en god ide, da vacuumrør i sig selv er overlegene i varmvandsproduktion til lavtemperaturanlæg, og med akkumuleringstank ville jeg kunne anvende stort set al den producerede energi.
Hvad siger i? har jeg overset noget?
Hvad syntes i om akkumuleringstanken på 1500L til 186m2 bolig? er det en dårlig ide? jeg regnede ud at min nuværende 200L tank med 55C vand tabte ca. 30W/t. hvordan mon dette ser ud med 1500L?