Side 6 af 6

Luft til vand pumper!

: 23 jan 2012 12:42
af Flunk
Vedr. legionella er her vandværkets vejledning:

Hvordan bekæmpes legionellabakterier i varmtvandssystemet?
Hvis der er konstateret legionellabakterier i varmtvandssystemet, er det vigtigt at få bekæmpet problemet. Ved en vandtemperatur på 55°C dør legionellabakterien inden for 5 - 6 timer. Ved en temperatur på 60°C (øget risiko for kalkdannelse) dør legionellabakterierne inden for 32 minutter, og ved en temperatur på 66°C dør legionellabakterierne inden for 2 minutter.

Ved høje indhold af legionellabakterier ( mere end 10.000 legionellabakterier/liter), anbefales det at desinficere varmtvandssystemet. Dette gøres bedst ved at udslamme varmtvandsbeholderen og derefter gennemskylle alle ledninger med 70°C varmt vand i f.eks. ½ time. Det varme vand skal nå alle tapsteder og løbe i ca. 5 minutter. Pas på skoldningsfaren ved varmedesinfektionen og gennemskylningen med det varme vand.

Luft til vand pumper!

: 23 jan 2012 12:53
af Flemming DJ
:great:

Men, hvad så rent forebyggende - de små banditter lever i lunt, stillestående vand ml. 20 og 40 grader, svjv.?

Luft til vand pumper!

: 23 jan 2012 13:06
af Lille put i kedlen
For at undgå legionella, behøver vandet kun med mellemrum at blive opvarmet til over 55 - 70 grader - og her kan jeg jo bare starte Orlan eller el-vandvarmeren. Varmepumpen skulle også kunne lave en tilsvarende temperatur, men det går lidt ud over virkningsgraden.

Luft til vand pumper!

: 23 jan 2012 13:07
af Flunk

Luft til vand pumper!

: 23 jan 2012 13:55
af Flemming DJ
Klip fra Miljøstyrelsens vejledning - forebyggelse:

"VA R M T VA N D S I N S TA L L AT I O N E R

1. Forhold der umiddelbart bør kontrolleres
Varmt vand: Vandet i varmtvandsbeholder bør holdes på 60o C.
Varmt vand: Vandtemperaturen ved fjerneste tapsted bør ikke være under
50o C, og temperaturen skal opnås efter 10-20 sekunder. Returtemperatur
til varmtvandsbeholderen bør ikke være under 50o C.
Varmtvandsbeholderens volumen bør passe til forbruget.
Centrale blandingsanlæg, hvor varmt og koldt vand blandes til temperaturer
under 50o C og herefter distribueres, skal undgås.
Udslamning af varmtvandsbeholderen i større anlæg bør foretages mindst
en gang om ugen.
Cirkulationsanlæg bør foretrækkes.
Varmtvandsrør isoleres med henblik på at undgå varmetab og påvirkning af
koldtvandsledninger.
Blinde rørstrækninger fjernes.
Materiale og pakninger i vandinstallationer har betydning for legionellabakteriernes
overlevelse og vækst.
De ovennævnte forhold er beskrevet i den angivne litteratur.
Bagh L, 2000; CIBSE 1987; BRSIA, Bracknell. 1989; Kramer MHJ,1994;
WHO, 1990."

Jeg tænker, at dette er møntet på beboelsesejendomme med flere lejligheder? Men, kan selvfølgelig også bruges for enfamilieboliger.

Luft til vand pumper!

: 23 jan 2012 14:09
af Erik2
Det er temmeligt energikrævende at opfylde Miljøstyrelsens anbefalinger i forhold til kun at varme vandet op til lidt over anvendelsestemperaturen, især hvis man har varmepumpe, solfanger eller kondenserende kedel.

For ikke at tale om kalkudfældningen.

Især når det, så vidt jeg ved, kun er anlæg med tusindvis af liter der har givet anledning til problemer.

Luft til vand pumper!

: 23 jan 2012 14:13
af Flemming DJ
Er det ikke varmepumper, der kan ha' sådan en funktion indbygget, der f.eks. en gang ugentligt opvarmer VVBen til 70 grader? En "legionellasikring"?

Visse solvarmestyringer har det svjv også.