Side 2 af 3

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 27 aug 2017 16:00
af MichaelK
Ja, regnestykket afhænger jo af præmisserne. Kostprisen på medlemskabet skal jo tillægges
prisen for træpillerne, og skal altså regnes med når den endelige pris skal gøres op.

Gør vi det billigt, og siger 50,-/md, så er det stadig 600,-/år. Jeg skal cirka bruge 5 pl./år, det
er 120,- oven i indkøbsprisen.

Jeg har lige handlet i Tyskland til 1750,-/pl. inkl. fragt.(7 pl., da min bror også skulle have).
Der er 960 kg./pl., og ikke 896 kg. som der kan være på andre. Det kan gøres billigere, men
jeg køber kun kvalitetspiller. Piller hvor der i øvrigt skiltes med både brændværdi, og alle de
andre data vi bedømmer pillerne ud fra.

Det er den pris en konkurrent skal matche, for at jeg vil overveje et køb.. I øvrigt med piller,
der er af ordentlig kvalitet, og det skal selvfølgeligt være muligt at vælge mellem flere
prisniveauer og kvaliteter.

Vage formuleringer om, at det bliver billigt, kan ingen bruge til noget. Der skal skal facts på bordet.

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 27 aug 2017 16:24
af Lintz
MichaelK skrev:Ja, regnestykket afhænger jo af præmisserne. Kostprisen på medlemskabet skal jo tillægges
prisen for træpillerne, og skal altså regnes med når den endelige pris skal gøres op.

Gør vi det billigt, og siger 50,-/md, så er det stadig 600,-/år. Jeg skal cirka bruge 5 pl./år, det
er 120,- oven i indkøbsprisen.

Jeg har lige handlet i Tyskland til 1750,-/pl. inkl. fragt.(7 pl., da min bror også skulle have).
Der er 960 kg./pl., og ikke 896 kg. som der kan være på andre. Det kan gøres billigere, men
jeg køber kun kvalitetspiller. Piller hvor der i øvrigt skiltes med både brændværdi, og alle de
andre data vi bedømmer pillerne ud fra.

Det er den pris en konkurrent skal matche, for at jeg vil overveje et køb.. I øvrigt med piller,
der er af ordentlig kvalitet, og det skal selvfølgeligt være muligt at vælge mellem flere
prisniveauer og kvaliteter.

Vage formuleringer om, at det bliver billigt, kan ingen bruge til noget. Der skal skal facts på bordet.
Har netop modtaget et træk fra Tyskland til under 1700 pr palle "all inklusiv" - Vil godt se Weewood stikke den - Vel at mærke også "all inklusiv"

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 27 aug 2017 19:51
af pendec
Min pillepusher har priser på 1,68kr/kg , dem overvejer jeg stærkt i år, der ryger så 200kr for transporten for det hele.
No name men men brændværdi på poserne som på de fleste svenske træpiller, synes min bio18 åd dem uden problemer :)

Jeg ville ikke betale 120kr ekstra for mine paller, og håbe de finder bedre priser, det er sgu svært på lolland.
Har checket den biomatch side vi drøftet engang, der har nogle firmaer taget første pladserne, dog på grundlag af køb af 12 paller før prisen holder, så den side er værdiløs nu.

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 28 aug 2017 08:41
af Ulrik
Ideen er fin, men altså, der linkes til et web hvor der nærmest ingen oplysninger er at finde.
Hvilke medlemsfordele? Hvad koster medlemsskabet? Hvilke træpiller?

Og ja, selvfølgelig skal folkene bag tjene penge. Sådan er det med arbejde, det skal aflønnes ;)
Det kunne være rigtig godt hvis projektet kunne give nogle besparelser.

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 28 aug 2017 21:22
af HR LUCCA
For mig og se er der efterhånden ikke meget og spare ved og købe træpiller i Tyskland slet ikke hvis man bor på Sjælland .
Jeg har lige købt 6 paller af de her https://www.dkbrænde.dk/traepiller/heatlets-traepiller/8mm-traepiller-heatlets.html .
1755 kr pr palle med 900 kg på hver ,leveret .

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 28 aug 2017 21:53
af MichaelK
Der er faktisk en fin pris. Du har, samlet set, kun givet ca. 350,- mere end jeg har.

Det vil betyde at konkurrenter skal tilbyde piller til en tilsvarende, eller endnu billigere
pris, inkl. evt. abb. og levering. Desuden skal de også matche kvaliteten.

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 28 aug 2017 22:08
af pendec
Jeg synes det er fedt man kan få dem til 1600-1700 nu, der var engang for 5-6 år siden, der betalte jeg nok 2200 inkl. fragt, det var rigtigt meget. Min første levering i 2005 kostede 2000kr for 1000kg, der kendte jeg manden som leverede. Så priserne er draslet ned (for mig).

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 28 aug 2017 23:02
af MichaelK
I 2007, da jeg startede med piller, kostede de mig 2200,-/pl. med 896 kg på.
Nu koster de 1750,- med 960 kg. på, så det er lige 3500,- i besparelse der.

Forskellen er selvfølgelig, at nu handles der i Tyskland, og før blev der handlet
lokalt. Jeg vil gerne handle lokalt, hvis der kun var 50-100,-/pl. i forskel?
Desværre må jeg konstatere, at det kniber mig at finde samme kvalitet i det
prisleje. Derfor handler jeg samme sted, når jeg endelig har fundet et fabrikat
af træpiller mit fyr kører godt med.

Smuld er en BioWin fuldstændig ligeglad med, men kvaliteten skal være i orden.
Er den ikke det, så døjer jeg med slagger i brændeskålen. Min brors pilleovn er
endnu mere kræsen. Ikke så meget med selve forbrændingen, men glasruden
tilsodes meget hurtigere, hvis pillerne ikke er gode nok.

Så alt i alt, skal der meget til før Vi tør skifte pillemærker, når Vi endelig har
fundet noget der virker.

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 29 aug 2017 20:57
af WeeWood
Hej alle sammen, og tak for spørgsmålene og interessen.

Som der var et par der skrev, så er der gået lidt siden mit seneste svar - Vi har heldigvis pt. rygende travlt med at gøre WeeWood klar til lancering, så der går lidt i mellem at jeg kan svare.

Jeg bør måske starte med at forklare den forside vi linker til - Det er nemlig bevist ikke en webshop, eller en side fyldt med informationer. Skriver man sig op her, så vil man modtage et spørgeskema, med spørgsmål der skal gøre os klogere på, hvordan vi kan lave den bedste løsning. Det er helt små spørgsmål som: Hvor mange træpiller køber du af gangen. Hvilken type træpiller. Hvad med kvalitet. Hvilke fordele tror du, at du vil få størst glæde af 1), 2), 3).

Så giver det bare ikke så god mening for os at starte med: Dette har vi lavet - Hvad vil I have ? : )
Man køber selvfølgelig ikke træpiller, som man ikke kan vurdere, så når tid er, så står alle informationer på forsiden for alle at læse.

Jeg har for øvrigt selv pillefyr, så WeeWood er lavet ud fra hvordan jeg selv gerne vil handle. Så håber jeg, at andre har det på samme måde. Jeg kommer til at være firmaets første kunde, og jeg kan garantere alle for, at jeg betaler fuld pris hele vejen rundt, og glæder mig for øvrigt til at gøre det.

1: fordi det er min/vores virksomhed. Så føles det selvfølgeligt godt, når det lykkes at starte.
og
2: fordi jeg ved, at jeg har gjort en p... god handel. Det er da værd at fejre.

Vi har ingen illusioner om, at WeeWood vil være alles valg og det er helt okay. Men vi tror stensikkert på, at det vil være fleres, og det glæder jeg mig til at være en del af.

Vi sigter efter en lancering pr. 1. oktober, men alle der deltager i spørgeskemaet og skriver sig op har mulighed for at komme på før andre, og selvfølgelig med lidt rabatter. Vil man hellere vente til det hele er oppe, så er det helt fair og forståeligt. Det regner vi som sagt med er start oktober.

En sidste ting: Er man vant til at bestille hele træk hjem, jamen så får man givetvis nogle rigtig gode priser allerede. Måske kan WeeWood tilbyde éen noget, som man synes er fedt, og måske er kan det ikke. Begge dele er okay for mig.

Jeg håber, at det står tydeligt frem, at vi er ærlige og reelle. Vi står 100% på mål for vores projekt, og håber det bliver så godt som vi forestiller os. Vi arbejder i hvert fald på sagen.

Hvis I ønsker at deltage i spørgeskema og "forpremieren" så skriv jer op på www.weewood.dk

Bedste hilsner, Esben Wichmann Jørgensen

Re: WeeWood - Med jeres hjælp...

: 29 aug 2017 23:16
af Brandsen
Halløj i forum,

Jeg har netop besvaret spørgeskemaet, og medsendt en del kommentarer,
specielt til en lang række områder, hvor I burde ændre spørgeskemaet,
f.eks om man bruger 6mm eller 8mm piller, eller er ligeglad, om man vil have 16kg sække,
11 kg sække, 25 kg sække, eller flintrende ligeglad, osv osv.

Og ikke mindst i lighed med tidligere indlæg her i tråden, hvad er forretningsmodellen ?
Det vil øge jeres 'kreditværdighed' i voldsom grad, hvis det er tydeligt hvordan I vil tjene penge,
samtidigt med at brugerne får billigere træpiller.